Slut med UTH? – »Det er noget af en bombe«

Artiklen er blevet opdateret siden den første udgave med bl.a. kommentarer fra Sophie Løhde, Inge Kristensen og Wendy Sophie Schou.

20 år efter utilsigtede hændelser blev indført i sundhedsvæsenet, foreslår Indenrigs- og Sundhedsminister Sophie Løhde (V) at nedlægge ordningen.

»Ophør af Dansk Patientsikkerhedsdatabase« optræder på listen over Indenrigs- og Sundhedsministeriets forslag til nedlæggelse af stillinger som led i finanslovsforslaget, der nedlægger 1.000 fortrinsvis administrative statslige stillinger. Ifølge et lovforslag afskaffes sundhedspersoners pligt til at rapportere utilsigtede hændelser også.

Lægeforeningens formand, Camilla Rathcke, siger i en kommentar til spareforslaget:

»Det er noget af en bombe, at man nu lægger op til at nedlægge Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Arbejdet med at forbedre patientsikkerhed gennem læring er en løbende proces – det er ikke noget, sundhedsvæsenet bliver færdigt med. Hvis man ønsker patientsikkerhed og et lærende sundhedsvæsen, giver det ikke mening at nedlægge databasen. Tværtimod burde man bruge flere kræfter på at skabe læring ud fra dens data«.

Hun fortsætter:

»Helt generelt er det sådan, at det at kunne indberette en utilsigtet hændelse – uanset om det er patient, pårørende eller sundhedspersonale – uden repressalier understøtter det, vi også gerne vil med vores sundhedsvæsen, nemlig lære af de fejl, der uvægerligt sker. I det lys virker det besynderligt, at man vil nedlægge ordningen og databasen. Der er ganske givet noget, som kan afbureaukratiseres, men det virker helt kontraproduktivt, at vi i mange sammenhænge hylder big data – og anvendelsen på metaplan til at se (fejl)mønstre og meget andet – men i denne sammenhæng kalder man det unødig bureaukrati«.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) siger i en skriftlig kommentar:

»Der er heldigvis sket rigtig meget med patientsikkerheden de seneste 15-20 år, og i dag står vi et væsentligt bedre sted. Nu handler det om, at vi skal bygge videre på det store arbejde, som medarbejdere har udført for at højne patientsikkerheden i det daglige, og tage de næste skridt, så man ude lokalt bruger kræfterne dér, hvor vi får mest mulig ud af indsatserne. For sundhedsvæsnet skal naturligvis også fremover have stor fokus på patientsikkerhed«.

Væk med pligten

Af udkast til lovforslag om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet fremgår det, at det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at ordningen med utilsigtede hændelser »har været en succes og har styrket patientsikkerheden ved at understøtte udviklingen af en kultur, hvor der er fokus på læring, og hvor der er åbenhed om fejl«. En kultur, som efter ministeriets opfattelse nu er fast forankret i sundhedsvæsenet.

Det fremgår endvidere, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet mener, at der »med fordel kan ske en frisættelse og afbureaukratisering af læringsindsatsen«. Dette skal ske ved at afskaffe det nationale og centrale system for utilsigtede hændelser, herunder Dansk Patientsikkerhedsdatabase, samt regionsråds og kommunalbestyrelsers pligt til at modtage, registrere og analysere rapporteringer om utilsigtede hændelser.

»Forslaget vil også betyde, at sundhedspersoner ikke længere vil have pligt til at rapportere en utilsigtet hændelse til regionen eller kommunen«, fremgår det.

Bekymring for lægers psykologiske tryghed

Yngre Lægers forperson, Wendy Sophie Schou, er især bekymret for, hvilke konsekvenser forslaget kan få for lægers psykologiske tryghed. En medlemsundersøgelse fra foreningen har påvist en udbredt frygt for at begå fejl; tre ud af fire yngre læger svarede således, at de i nogen grad, i høj grad eller i meget høj grad er bekymrede for at begå fejl i deres daglige arbejde.  

»Det er rigtig mange«, siger Wendy Sophie Schou, »og vi har efter svendborgsagen generelt set en stigning i frygten for at begå fejl. Nu har vi brugt mange år på at komme i den rigtige retning og være åbne om det at begå fejl, og så foreslår man at fjerne muligheden for at indrapportere UTH’er. Jeg er meget bekymret for konsekvenserne for yngre lægers psykologiske tryghed, for det er en vigtig del af vores arbejde, at vi kan indrapportere fejl uden at behøve at frygte sanktioner«.

UTH-systemet er af stor betydning for tilstedeværelsen af en kultur, hvor man tør være åben om sine fejl, siger hun: 

»Vi er mennesker! Hvis ikke vi laver fejl, er det, fordi vi ikke vil indrømme det. Alle laver fejl. Og hvis vi ikke kan indrapportere fejlene uden at risikere sanktioner, tror jeg, at rigtig mange vil vælge at tie stille og undlade at gøre opmærksom på deres fejl«.

En kongstanke bag UTH-systemet er, at det skal bruges til læring, så fejl, der er begået, kan undgås fremover. Lige den del kan godt forbedres, mener Wendy Sophie Schou:

»Personligt tror jeg, at vi kan blive bedre til at lære af UTH’erne. I min kliniske hverdag oplever jeg ikke, at vi bruger dem så optimalt, som vi kunne. Men i min optik er det ikke nogen løsning at nedlægge et system, fordi det ikke fungerer godt nok. Så burde man se på, hvordan systemet skal ændres, så man i højere grad udnytter potentialet«

Utryg og usikker situation

Dansk Selskab for Patientsikkerhed har siden 2001 arbejdet for at fremme patientsikkerheden i det danske sundhedsvæsen. Fra selskabets direktør Inge Kristensen, lyder det:

»Det vil reelt betyde et ophør af hele det lærende patientsikkerhedssystem i Danmark. Og det vil medføre, at vi går tilbage til tilstande i forrige årtusinde, hvor man ikke taler åbent om fejl og lærer af dem. Det skaber en meget utryg og usikker situation for sundhedspersonalet«.

Nu er patientklagesystemet blevet omlagt, så det i højere grad vægter det lærende element. Kan det kompensere for, at pligten til at rapportere utilsigtede hændelser afskaffes?

»Nej, det kan det ikke, for det er i sit udgangspunkt et klagesystem og ikke et lærende system. Det er rigtig relevant at lære så meget som muligt af patientklager, men man får andre informationer fra UTH, fordi det i hovedsagen er de sundhedsprofessionelle, der indrapporter dem. Med al respekt skærer du den vigtigste del af læringen og patientsikkerhedsarbejdet helt væk«.

Ordningen med utilsigtede hændelser har været kritiseret for at medføre for få ændringer af praksis og for, at man har fået for lidt ud af de mange data.

»Vi er helt enige i, at man ikke har fået nok ud af det, og derfor kom vi i Dansk Selskab for Patientsikkerhed i 2016 med otte konkrete anbefalinger til en forbedring af rapporteringssystemet. Det har ikke gjort noget godt for systemet, at patientsikkerhedsdatabasen har været forankret i STPS, og derfor foreslog vi bl.a., at det skulle tættere på klinikerne, driften og ledelsen«, siger Inge Kristensen.

Bekymring hos Danske Patienter

Heller ikke fra patienternes paraplyorganisation er der opbakning til sundhedsministerens planer. Vicedirektør Annette Wandel, Danske Patienter, siger:

»Vi synes, det er meget bekymrende, for de utilsigtede hændelser har været en måde at få kastet lys på fejl, som kan forebygges, og som man kan lære af. Det kompromitterer patientsikkerheden, samtidig med at det fjerner det fokus på en lærende kultur, som i sig selv har en forebyggende karakter. Så vi er superbekymrede for, hvad det kommer til at betyde for patientsikkerheden«.

Hun fortsætter:

»Databasen og indberetningen af utilsigtede hændelser har skabt et kæmpe datagrundlag til at identificere nogle mønstre, så man kan lære af hinanden og få øje på mønstre, som man ellers ikke ville få øje på. Der har været en retorik om, at data ikke bliver brugt ordentligt. Men hvis det ligger bag, synes vi, at det er en bagvendt tankegang at sige, at vi har et stærkt datagrundlag til at lære af fejl, men vi bruger det ikke, så derfor skrotter vi det. Så skulle man hellere bruge kræfterne på at udnytte det bedre. Vi er klar over, at der er en dagsorden om at afbureaukratisere, og vi er enige i, at vi skal fjerne overflødige ting. – Men man skal ikke fjerne data, der skal forbedre patientsikkerheden«.

Kan ministeriet have ret i, at arbejdet med utilsigtede hændelser og patientsikkerhed er så indarbejdet, så det ikke længere er nødvendigt at indberette utilsigtede hændelser?

»Det er vi simpelthen ikke enige i. Der er brug for en fortsat udvikling af den lærende kultur. Fremskridt i en lærende kultur og et ledelsesfokus skal holdes ved lige og udvikles, så man sikrer, at man også har det i fremtiden«.