Skip to main content

Er der læger involveret, når dødsdømte fanger i Kina benyttes som organbanker - og ikke bare til indenlandsk brug, men også med henblik på videresalg? Det mener Amnesty International, og derfor bad lægegruppen i AI's danske afdeling, DADL, om at rette henvendelse til den Verdenslægeforeningen, WMA.

Svar udbedes

Lægeforeningen rejste sagen på WMA's seneste halvårlige møde i Frankrig - det såkaldte council meeting - der fandt sted før sommerferien. Hans Buhl, formand for Lægeforeningens etiske udvalg, deltog i mødet, hvor WMA var enig i at rette henvendelse til den kinesiske lægeforening: Kan den af- eller bekræfte anklagerne mod deres kolleger, og hvad vil den gøre ved sagen, hvis anklagerne holder stik? Hvad Amnesty International i øvrigt har dokumenteret, at de gør.

De kinesiske læger, der ifølge Hans Buhl kun »sporadisk« viser sig på WMA's møder, var ikke til stede. WMA har derfor nu videresendt henvendelsen i et brev til den kinesiske lægeforening og WMA's formand, tyskeren Otmar Kloiber, er blevet opfordret til at melde tilbage om sagen på generalforsamlingen til oktober.

Men hvilken forskel kan WMA's henvendelse gøre? De kinesiske myndigheder plejer jo at reagere ret surt på politisk pres udefra?

Vi ved godt, at man ikke bare fører dialog med de kinesiske myndigheder, og at de ikke kan lide kritik. Men principielt kan vi ikke have grund til at tro andet, end at den kinesiske lægeforening vil gå seriøst ind i dette. Vil de ikke det, må vi selvfølgelig tage op i WMA, om man skal gå videre i sagen. Og det vil jeg mene, at man skal. Den kinesiske lægeforening må enten dokumentere, at Amnesty International's anklager og oplysninger er det rene opspind, og at man overholder WMA's etiske standarder. Eller forklare, hvad der egentlig foregår.

Måske kan den kinesiske lægeforening ikke udtale sig helt frit?

Det er noget af det, vi må finde ud af. Forudsætningen for at være medlem af WMA er, at man er uafhængig af statsmagten.

Så en manglende reaktion kan få som konsekvens, at de må smides ud?

Ja, så må man overveje, om de overhovedet kan være medlemmer af Verdenslægeforeningen, siger Hans Buhl.

Kan dødsdømte samtykke?

Praktiserende læge Jakob Mertz, medlem af lægegruppen i den danske afdeling af Amnesty International, er meget glad for Lægeforeningens henvendelse.

»Vi er ikke i tvivl om, at der foregår transplantation fra henrettede fanger. Kineserne har ikke benægtet det, men siger, at det ,foregår med samtykke` fra den dødsdømte. Så kan man jo tænke over, hvordan det samtykke er opnået. Men transplantationer kan i hvert fald ikke foregå, uden at læger medvirker«, siger Jakob Mertz.

De kinesiske myndigheder har derimod afvist anklagerne om, at man kan købe organer i Kina. Men Amnesty International har mange vidneudsagn fra mennesker, der for penge har opnået transplantation af fx nyrer i Kina.

Det britiske BBC afslørede for nogle år siden et kontor i Hong Kong, som formidlede kontakt til Kina for udenlandske kunder - især asiatiske - som ønskede et donororgan.

Jakob Mertz har svært ved at forestille sig, at kineserne ligefrem skulle have et eksportoverskud af frivillige donornyrer i betragtning af, at de fleste kinesere af traditionsmæssige eller religiøse grunde er mere end tilbageholdende med at donere organer - i live eller som døde.

Paragraf skal skærpes

Derfor fastholder Lægegruppen sit arbejde for at lægge pres på de kinesiske læger.

I 2000 vedtog WMA en meget omfattende udtalelse om lægeetik og transplantationer.

Udtalelsen var »meget detaljeret og et stort skridt fremad mod markante etiske holdninger«, siger praktiserende læge Jakob Mertz fra lægegruppen.

Udtalelsens artikel 19 siger således klart, at fanger ikke må bruges som organdonorer.

»Problemet er bare, at kineserne kan fortolke paragraffen ved at hævde, at man netop ikke anvender organer fra fanger, men fra forhenværende fanger, som nu er henrettede, og derfor ikke længere er fanger, men afdøde personer«.

»Resolutionen står foran at skulle revideres på WMA's generalforsamling til oktober, og vi vil gerne have paragraffen præciseret. Derfor har vi opfordret den danske Lægeforening til at foreslå en tilføjelse, der fx kunne lyde: ,... hverken når fangen er i live eller død - henrettet eller som følge af andre årsager`. Sådan en tilføjelse ville være et stærkt redskab overfor de kinesiske myndigheder, og for vore kolleger i Kina«, siger Jakob Mertz.

Også denne opfordring har den danske Lægeforening reageret positivt på, mener han. I et svar til lægegruppen oplyser formanden, Jens Winther Jensen, at Lægeforeningen til generalforsamlingen har foreslået en præcisering af, hvordan man overhovedet skal forholde sig til anmodninger om at medvirke til transplantation af købte organer.

Om Amnesty International's forslag til en tilføjelse skriver Jens Winther Jensen:

»Meget få organer vil kunne udtages fra en afdød person og med succes transplanteres til et andet menneske, idet transplantation i de fleste tilfælde kræver, at organet tages fra en levende donor. Lægeforeningen vil imidlertid gerne foreslå en ændring af (artikel 19) i forbindelse med den forestående revision af dokumentet«.

Pres hjalp i Taiwan

Den kinesiske lægeforening er medlem af WMA, som tidligere har været på vej til Kina for at undersøge lægeetiske spørgsmål. De kinesiske værter aflyste dog besøget i sidste øjeblik.

Jakob Mertz har ingen illusioner om, at pres fra organisationer som WMA pludselig vil få den kinesiske regering til at ændre kurs. Han peger dog på, at der er sket en vis udvikling: Det viste sig, da de kinesiske myndigheder meget hurtigt reagerede positivt, da omverdenen sidste år appellerede til dem i forbindelse med udbruddet af SARS.

»Vi er i hvert fald ikke i tvivl om, at myndighederne registrerer, når der kommer reaktioner fra omverdenen, og vi tror også, at kineserne efterhånden som landet gradvist åbner sig mere og bliver mere afhængigt af omverdenen, vil blive mere tilbøjelige til at lytte og ændre«.

»I sagen om lethal injection har det gjort indtryk i USA, at det er fra lægeside, der rejses spørgsmål om lægers deltagelse ved henrettelser. På samme måde tror jeg, vi kan opnå en vis påvirkning i Kina. Også dér er der trods alt ved at være en mere åben debat om dødsstraf«.

Og i Kinas søsterland, Taiwan, skete der faktisk noget, da udlandet begyndte at kigge de taiwanesiske lægers etiske habitus nærmere efter i sømmene. Også her var man begyndt at bruge organer fra henrettede. Den voldsomme debat, det medførte om lægernes etik, fik efterhånden denne praksis til helt at gå i stå - selv om den endnu ikke er officielt afskaffet.

»Vi tager små skridt. Men jeg tror, de fører i den rigtige retning«, siger Jakob Mertz.