»Smertetilstanden er formentlig neuropatisk …«

6.15: Vi står op hjemme i Brønshøj, hvor vi lige har købt hus. Jeg pakker skoletasker, og min mand kører børnene i skole. Jeg kører mod vores ambulatorium i Frederikssund.

8.00: Morgenkonference og undervisning, som er virtuel, da vores afdeling ligger i Hillerød. Det virtuelle spiller ikke rigtig. Jeg sætter mig til at følge op på min nattevagt i går – især på en patient med septisk shock, som var svær at få ind på intermediært afsnit, der ikke havde flere pladser.

9.00: Mit ambulatorium begynder. Frem til middag almindeligt gastroenterologisk ambulatorium: forundersøgelser og journaloptagelser for patienter med diverse problemstillinger: inflammatorisk tarmsygdom, jernmangelanæmi pga. blødninger i mave-tarm-kanalen. En del er telefonkonsultationer. En patient har en mikroskopisk kolit – en diarrétilstand, som skyldes en betændelsestilstand i tarmen, der ikke som Crohns og colitis ulcerosa kan ses med det blotte øje, men kun i vævsprøver.

10.15: Den første, der møder frem, er en ældre herre, som har svære mavesmerter. Han har været opereret mange gange, bl.a. for en galdeblære, som der var gået hul på, og som havde udviklet en byld. Efterfølgende har han fået fjernet galdeblæren, men er også opereret to gange for et navlebrok og fire gange for lyskebrok. Nu har han nærmest konstante smerter og får anfald, som bekymrer ham enormt. Han frygter, at han kan have kræft, men han er meget veludredt og er udredt tidligere i år på diagnostisk enhed for eventuel kræft. Sammen med en af speciallægerne vurderer jeg, at han er så veludredt, at man for alt i verden skal undgå at operere mere på maven, da hans smertetilstand formentlig er neuropatisk. Jeg opstarter ham i medicinsk behandling. Det er han godt tilfreds med. Har den ikke effekt, kunne det være relevant at behandle med kognitiv adfærdsterapi.

11.00: En kvinde i 70’erne har smerter over leveren. Hun har fået påvist en galdesten, men kirurgerne mener ikke, at den er årsag til smerterne. Hun har livet igennem haft irritabel tyktarm og har svære, højresidige smerter under sine ribben og ondt omme i ryggen. Hun er også veludredt, og ved undersøgelsen kan man trykke sig frem til, at smerterne især sidder i muskulaturen i ryggen. Hun fortæller om et biluheld for nogle år siden, og vi konkluderer, at smerterne nok ikke stammer fra maven, men er af muskulær karakter og kan spores tilbage til biluheldet. Da hun også har afføringsforstyrrelser, planlægger vi en kikkertundersøgelse. I virkeligheden er hun ikke selv så interesseret i videre udredning og har det egentlig OK.

Hør Laura Krogsgaard fortælle om behandlingen med kognitiv adfærdterapi hos patienter med funktionelle mave-tarm-lidelser:

12.00: En del af dagens patienter taler jeg med i telefon. En del er opfølgning på inflammatorisk tarmsygdom, og heldigvis er de fleste i ro. Så er der frokost plus virtuel middagskonference med afdelingen i Hillerød.

Efter frokost ser jeg patienter med funktionelle mave-tarm-lidelser i mit projekt, hvor jeg forsøger at behandle deres symptomer i et kognitivt adfærdsterapeutisk forløb.

13.00: En ung kvinde har haft svære funktionelle mave-tarm-symptomer siden slutningen af folkeskolen. Hun er kendt i pædiatrisk regi med lange åbne indlæggelser pga. sine symptomer fra maven og har været igennem rigtig megen udredning og forsøgt behandling. Vi har haft hende, siden hun overgik til voksenregi. Hun har tænkt, at hun havde en inflammatorisk tarmsygdom. Det har vi aldrig kunnet påvise. Så det er funktionel mave-tarm-lidelse. Men hun er stærkt påvirket – og har meget sygefravær fra sin uddannelse og problemer med at være social. Derfor mener en speciallægekollega, som har prøvet alt, at hun kan være en patient, som Laura skal se, og som måske kan indgå i et forløb med kognitiv adfærdsterapi. Når jeg optager journal på sådan en patient, vil jeg i modsætning til et almindeligt medicinsk ambulatorium også komme systematisk ind på psykologiske og sociale aspekter. I stedet for at prøve med yderligere udredning taler vi om specifikke situationer, hvor hendes symptomer hindrer et normalt liv. Et problem er dels, at hun er blevet enormt restriktiv i sin spisning, fordi hun er bange for at forværre sine symptomer. Og dels undlader hun at gå på toilettet ude blandt andre, hvor hun er bange for, at folk kan høre hende. Derfor skal vi arbejde specifikt med de situationer og de angstelementer, som får symptomerne til at fylde uforholdsmæssigt meget og styre hendes liv. Samtalerne bliver filmet på video, så jeg kan få supervision.

14.00: En mand omkring de 40 år med cyclic vomiting syndrome – også en funktionel tilstand. Et par gange om måneden har han 12-timers anfald med opkastninger, uden at man kan finde en fysiologisk årsag. Han har haft det i 20 år, og hans arbejdsevne er påvirket, så han har en § 56, der giver ret til flere sygedage. Jeg har taget ham ind i mit projekt for at se på hans problem bio-psyko-socialt. Han er plaget af en del angstsymptomer – hans angst for et anfald får ham til at undgå mange ting i hverdagen. Han har haft god gavn af angstdæmpende medicin. Anfaldene har været svære at få bugt med, mens de symptomer, der hæmmer ham i hverdagen, er blevet mindre.

16.00: Jeg kører hjem. Min mand har hentet den yngste datter. Han har en restaurant og er inviteret til testspisning i aften hos den kok, som skal til Bocuse d’Or – kokkenes VM. Så jeg bliver hjemme sammen med vores døtre og griller hotdogs i haven sammen med en nabo og hendes datter.

20.30: Jeg putter den mindste og snakker lidt med den ældste datter om hendes nye skole. Så rydder vi op, og inden sengetid ser jeg lige et afsnit af DR’s »Orkesteret«.