Smuthul for uredelighed

Som forsker skal du som minimum være i besiddelse af en kandidatgrad, ellers er du ikke rigtig forsker.

Det fremgår af § 1, stk. 5 i et kontroversielt udkast til ny bekendtgørelse for Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU), som behandler sager om forskningsmæssig fusk, svindel og anden uhæderlig adfærd.

Forslaget til ny bekendtgørelse, som er i høring til den 10. januar, er kommet i modvind hos flere læger, som mener, at kravet om kandidatgrad er forkert, unødvendigt og urimeligt.

Professor, dr.med. Torben V. Schroeder, chefredaktør for den videnskabelige del i Ugeskrift for Læger, er en af kritikerne.

Lige så vel som der er smuthuller i skattelovgivningen, er der med udkastet til bekendtgørelse for UVVU åbnet op for et smuthul for uhæderlig forskning, som også kan risikere at beklikke troværdigheden i Ugeskriftets videnskabelige del, påpeger Torben Schroeder.

»Da UVVU er vores øverste retsinstans i tvistigheder omkring publikationer, føler jeg, at det er et stort problem, at nogle personer er uden for ansvar. Jeg tror bestemt, at langt hovedparten af forskerne har rent mel i posen, men der er altid nogle, der lidt kreativt tolker paragrafferne og kan udnytte dette nye hul i loven, som der hermed bliver lagt op til«, udtaler Torben Schroeder.

Han nævner, at det i Ugeskriftets videnskabelige redaktion kan føre til restriktioner på, hvem man ønsker at se som forfattere til artikler:

»Det kan være, at vi i bekymring for et af vores adelsmærker, som er troværdighed, ikke vil optage en artikel, hvis vi føler, at nogle af forfatterne til en artikel ikke kan gøres ansvarlige«.

Bestemmelsen om kravet om kandidatgrad for at være egnet til at få en sag for i UVVU støder også frontalt sammen med de ellers velafprøvede regler i Vancouver-gruppen, som er den populære betegnelse for den internationalt mest prestigiøse sammenslutning af medicinsk videnskabelige tidsskrifter, hvor bl.a. The Lancet, JAMA og Ugeskriftet deltager.

»Som et af medlemmerne af Vancouver-gruppen er det et problem, at vi kan komme i konflikt med den definition på en forfatter, som vi gennem årene har brugt og arbejdet på at perfektionere. Den definition har vist sig praktisk anvendelig, når man i grupper af forfattere til et videnskabeligt arbejde er blevet uenige om, hvem der skulle stå som forfatter og ansvarsplaceringen i det videnskabelige arbejde. Nu bliver der måske slået en kile ned i den ellers udmærkede definition«, udtaler Torben Schroeder.

Sygeplejersker kender ikke til uredelighed

For dr.med. Povl Riis, som i sin tid var blandt ophavsmændene bag UVVU, strider ideen om at graduere forskere i en 1. og 2. division »helt imod min videnskabelige indstilling og min højskolesjæl«, og han giver et eksempel på et af hullerne i udkastet til en ny UVVU-bekendtgørelse:

»Jeg sidder i store fonde, som støtter dansk forskning, og et af de vigtigste vækstlag for sundhedsfaglig forskning er skolarstipendiaterne - det er medicinstuderende som afbryder deres uddannelse og bliver lønnet for at forske. Det er et vældigt godt grundlag for at få unge til tidligt at gå i gang med forskning, og det er helt urimeligt, at man ikke skal stille samme krav til den forskning, de står for.

Internationalt bliver Danmark fremhævet, fordi vi ikke taler så meget om lægevidenskabelig og medicinsk forskning, men om sundhedsfaglig forskning. Det er meget glædeligt, at danske sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter o.a., som ofte laver god forskning, er helt indstillet på, at deres forskning skal følge samme høje krav som al anden forskning«, udtaler Povl Riis.

Hos Thorkild Meedom, der som kontorchef for juridisk-administrativt kontor i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har været en af penneførerne bag bekendtgørelsen, er holdningen til kandidatgrad eller ej imidlertid klar:

»UVVU skal ikke sidde og behandle sager om auramassage og den slags ting. Kun de personer, der rent faktisk laver videnskab, kan gøre sig skyldige i videnskabelig uredelighed, og det kan kun folk, som har taget en kandidatuddannelse. Laboranter, sygeplejersker og andre ved ikke, hvad videnskabelig uredelighed er! De er ikke uddannet til det«.

Kontorchefen erkender dog, at den nye, rigoristiske politik for hvem, der er forsker eller ej, måske ikke har taget tilstrækkeligt højde for fx medicinske bachelorer, som har taget eller er ved at tage en ph.d.-grad.

»Det må vi se konkret på og bruge høringen til at finde ud af, om der skal tilføjes et ,eller tilsvarende` efter kravet om kandidatniveau, for på et eller andet tidspunkt fanger fælden, og man bør kende spillereglerne om forsætlig videnskabelig udredelighed«.

Fakta

Tolv sager sidste år

Sidste år behandlede UVVU for alle tre udvalg - sundhed, samfund/humaniora og natur/teknik - 12 sager. I 2003 var det 17 sager. Fuldmægtig Hanne Koktvedgaard, Forskningsstyrelsen, vurderer, at mellem 50 og 75 procent af alle sager stammer fra den sundhedsvidenskabelige forskning.

I bekendtgørelsen for UVVU defineres videnskabelig uredelighed som: »handlinger eller udeladelser, hvorved der i forskningen sker forfalskning eller forvridning af de videnskabelige budskaber eller grov vildledning om en persons indsats i forskningen«. Der skal være tale om forsætligt adfærd eller grov forsømmelighed.