Skip to main content

Snart er hver femte psykiater i Region Syddanmark udlænding

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

15. feb. 2013
3 min.

Den psykiatriske afdeling i Esbjerg fik for nylig fire nye kolleger. De blev rekrutteret fra hhv. Tjekkiet og Portugal, og står det til regionen, vil de ikke blive de sidste.

»Arbejdsmarkedet for læger veksler over tid«, siger Anders Meinert Petersen, lægefaglig direktør for Psykiatrien i Region Syddanmark.

»Der har været perioder, hvor vi tænkte meget i Polen. En anden overgang meget i Østrig. I øjeblikket tænker vi meget i nogle af de sydeuropæiske lande, hvor den økonomiske krise desværre har gjort, at arbejdsforholdene er ændret væsentligt også for læger«.

Regionsrådet har netop har besluttet at rekruttere hele tyve udenlandske psykiatere over de næste fem år. Budgettet er på 10 mio. kr. om året, altså 50 mio. kr. i alt.

Baggrunden er den desperate mangel på danske psykiatere.

»Desværre er det sådan, at Sundhedsstyrelsens prognoser tilsiger, at vi ikke har uddannede psykiatere nok før om i hvert tilfælde tyve år. Bunden når vi omkring 2020, og så er der nogle år bagefter, inden vi kommer op på det niveau, vi gerne vil have«, siger Anders Meinert Petersen.

I forvejen har regionen omkring 25 udenlandske psykiatere, og når den nuværende rekrutteringsbølge er overstået, vil de tyske, østrigske, polske, portugisiske etc. psykiatere komme til at udgøre ca. 22 pct. af det samlede antal i regionen.

Der er selvfølgelig sproglige udfordringer, men patienterne lader ikke til at være utilfredse.

Der er en grænse

»Vi har ikke haft nogen patientklager over sproglige færdigheder. Men vi er jo også omhyggelige med ikke at sende nogen ud at arbejde klinisk, før vi synes, de er klar til det«, siger Anders Meinert Petersen.

F.eks. skal de udenlandske psykiatere inden to år bestå en sprogprøve, som er på niveau med de danskkundskaber, man skal have, for at kunne studere på et dansk universitet. Består lægerne ikke prøven, kan de ikke opnå fastansættelse.

Til gengæld er der en grænse for, hvor mange udlændinge, afdelingerne kan opsuge.

»Grundlæggende er vores kollegaer glade for, at der kommer flere læger, fordi der er behov for dem til at passe det arbejde, der er. Men vi har en opgave i at sørge for, at der ikke kommer flere ind, end at der er nogen, der kan tage sig af de pågældende. Men vi har ikke nogen ratio. Det er en dialog med de pågældende afdelinger om, hvad de gerne vil, og hvad de selv mener, de kan magte«, siger han.

Men afdelingen i Esbjerg, som p.t. er ved at indsluse fire udlændinge på én gang, har faktisk ikke nået smertegrænsen.

»Vi kunne sagtens have taget to mere. Vi vil hellere tage seks på en gang end ad flere gange, for det kræver en del resurser«, siger ledende overlæge Rene Andersen.

Ikke blot tager selve rekrutteringsprocessen tid og kræfter, men indslusningen på afdelingen trækker også tænder ud. Ikke at de danske læger klager. Slet ikke.

»Vi er indstillet på, at det er en proces, vi må igennem, for at vi på lidt længere sigt kan aflaste de speciallæger, vi har. Alle er gået meget positive ind i opgaven«, siger han.

Hvis bare resten af samfundet ville det samme.

»Jeg skal ikke brokke mig, men det er op ad bakke«, siger Rene Andersen med henvisning til, at det kan være vanskeligt f.eks. for en børnefamilie at overskue det danske system med børnepenge for slet ikke at tale om den regning for vægtafgift, familien bliver præsenteret for ved ankomsten, og som typisk betyder, at de må skille sig af med deres bil.

For nylig mistede afdelingen en psykiater - fra Portugal - på den konto. Familien, som havde tre børn, kunne ikke gennemskue de økonomiske konsekvenser ved flytningen til Danmark.

»Det kunne måske gøres mere lempeligt. Det gør det i hvert fald ikke nemmere at rekruttere«, siger Rene Andersen.