Skip to main content

PSYKIATRI  

Der er voldsomt stor forskel på, hvilke psykiatriske diagnoser der stilles flest af fra region til region. I en endnu ikke offentliggjort rapport fra Sundhedsstyrelsen kan man for eksempel læse, at der er fire gange så mange børn med diagnosen ADHD i Region Syddanmark som i Region Nordjylland. Og andelen af skizofrene voksne er absolut størst i Region Hovedstaden, mens der forekommer flest med angst og depression i Region Syddanmark.

Tallene kan ikke andet end undre. De peger helt entydigt på, at diagnosen, der stilles, afhænger af, hvilket speciale de diagnosticerende psykiatere i den pågældende region har.

Som privatpraktiserende psykiater Bodil Andersen udtrykker det i et læserbrev i Fyens Stiftstidende den 14. marts 2013, så findes der

– modsat for somatiske sygdomme – ikke objektive mål for psykiske sygdomme. De kan ikke konstateres ud fra en skanning eller en blodprøve, men baseres altid på et personligt skøn. Det sete afhænger derfor af øjet, der ser, og variationen i diagnoserne er ifølge hende en afspejling af dette.

Problemet er ikke nyt. Knud Kristensen, Landsformand i Sind, påpeger, at det er oplagt, at hvis man er verdensmester i at behandle depression, så kan det være, man ser depressioner alle vegne. Og de ledende psykiatere er af og til blevet kaldt konger i deres egne små kongeriger, fordi de i vid udstrækning har fået lov at tilrettelægge arbejdet, som de foretrak det.

»Det er et reelt problem, de er vant til, at deres ord er lov«, bekræfter Knud Kristensen.

Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner har da også udtalt, at den store variation i, hvilke diagnoser der stilles, ikke er i orden. Det tyder jo på, at nogle ikke er blevet behandlet, mens andre måske er blevet overbehandlet.


Erfaringer med pakkeforløb

For at rydde op i det har Danske Regioner i løbet af 2012 søsat ni pakkeforløb i psykiatrien. De skal blandt andet sikre en mere ensartet behandling af patienterne landet over. Der findes således en pakke for hver af en række lidelser samt en enkelt udredningspakke til de tilfælde, der ikke umiddelbart passer ind i nogen pakke. De praktiserende læger henviser fra årsskiftet 2012-13 til pakkerne, der så fastlægger, hvordan den videre udredning og diagnosticering skal ske.

Et af de væsentligste kritikpunkter af pakkeforløbene er, at de ikke levner plads nok til individuelle diagnoser og forløb. Det er jo ikke alle patienter, der passer til en pakke.

»Jeg kan godt forstå, hvis nogle psykiatere rundt om i landet oplever pakkerne som et indgreb i deres ret til at tilrettelægge behandlingen selv. På mange måder er det jo et opgør med mange års traditioner og arbejdsrutiner«, siger Peter Treufeldt, der er vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri.

Regionen har siden 2010 kørt pakkeforløb, og de er et fremskridt, mener Peter Treufeldt. Pakkerne er en stor hjælp til at få systematiseret tilgangen til patienterne og sikre, at de samtidig også screenes for fysiske sygdomme.

»Pakkerne har gjort behandling tilgængelig for flere patienter. For eksempel kan en stor gruppe patienter, der ikke har psykotiske lidelser, nu lettere henvises til psykoterapeutiske forløb«, forklarer han.

Men der er også udfordringer i pakkerne. For ganske vist ensretter de forløbene, men det forekommer også, at patienter henvises forkert og derfor må tilbage til start og henvises til en ny pakke. Både fordi de praktiserende læger i sagens natur ikke er specialiserede i at henvise, og fordi det ikke er alle patienter, der har entydige diagnoser. Derfor har Psykiatrien i Region H også gjort meget for at optimere samarbejdet med de praktiserende læger, der henviser patienterne.

»I alle pakkerne er der desuden indbygget en første samtale, hvor fagfolk tager stilling til det videre forløb. Og om nødvendigt visiteres patienten derpå af den Centrale Visiterings Enhed, der er oprettet til formålet«, forklarer Peter Treufeldt.


Visitering vigtigt

I Region Midtjylland har man ligeledes oprettet en Central Visitations Enhed. Her ser et team af rutinerede psykiatrisygeplejersker og sekretærer i samarbejde med psykiatrilæger på henvisningerne fra de praktiserende læger og vurderer, om de er korrekte.

»Før afviste vi omkring 15% voksne og 30% børn og unge allerede i henvisningsfasen«, fortæller cheflæge Per Jørgensen fra region Midtjylland. »Nu har vi besluttet at se på alle henviste, og det giver et andet billede.

I de tilfælde, hvor visiteringsteamet er i tvivl, om der er brug for hospitalspsykiatri, henvises patienten til en vurderingssamtale med en sundhedsfagligt erfaren behandler. Det kan for eksempel være en psykolog eller en erfaren psykiatrisygeplejerske. Ud af disse får ca. 40% et forløb i hospitalspsykiatrien i Region Midt. De andre 60% afsluttes til henviser med et forslag til et tiltag i primær sektor«.

Ledende overlæge, ph.d. Thomas Middelboe, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, er enig i, at visitering er et yderst vigtigt led.

»Pakkeforløbene er helt sikkert gode til at ensrette behandlingsforløbene. Men det er gennem forbedret visitering og udredning og ikke mindst gennem en udbygning af de nationale kliniske retningslinjer, man rydder op i de divergerende diagnoser på tværs af landet. Samt gennem en forbedring af psykiaternes uddannelse«, tilføjer han.

»Dansk Psykiatrisk Selskabs største bekymring er, om pakkeforløbene gør behandlingen så standardiseret, at der ikke levnes plads nok til den individualisering af behandlingen, der til enhver tid også er brug for i psykiatrien. Derfor er det vigtigt, at pakkeforløbene justeres løbende i de kommende år. De skal være klinisk meningsfulde, ellers vil psykiaterne fortsat føle sig klemt af dem«, siger Thomas Middelboe.