Fra kibbutz til Gaza
Ingen ved deres fulde fem vil kalde den norske læge svag i troen, men sin mærkesag kom han faktisk til efter en radikal omvendelse. I 1967 efterlyste den israelske ambassade i Oslo frivillige til at fylde tomrummet i kibbutzerne efter de israelere, der deltog i seksdageskrigen. Mads Gilbert meldte sig.
”Den norske fortælling om Israel var en kombination af den gæld, som Europa havde til det jødiske folk, og Israels egentlig udgangspunkt som et socialistisk eksperiment med kibbutzer”, siger han.
”Så var der var nogle venner, som spurgte, om jeg nu også var sikker og spurgte, om jeg havde hørt om palæstinenserne. Så læste jeg op på det og følte, at jeg på en måde havde gjort samme misforståelse som mange andre; at palæstinenserne blev glemt, og at fortællingen om den israelske okkupation blev underkommunikeret”.
Mads Gilbert droppede kibbutzopholdet og placerede sit engagement i den palæstinensiske sag. Men ikke den alene. Lægen, der til daglig arbejder på verdens nordligst beliggende universitetshospital – Universitetssykehuset Nord-Norge (UNN) i Tromsø – har været det, nordmændene kalder solidaritetslæge, så forskellige steder som Angola, Libanon Afghanistan, Burma og Cambodja.
Hjemme i Norge begrænser hans politiske aktivisme sig til medlemskab af partiet Rødt – der nærmest svarer til Enhedslisten – som han p.t. repræsenterer som suppleant i Tromsøs kommunestyre.
Så vidt aktivisten – hvad med lægen?
I fagkredse er Mads Gilbert, der er anæstesiolog, også kendt viden om som aktivist.
”Hans navn bliver knyttet til hans store internationale engagement og vilje til at stå frem med risiko for at blive kritiseret. Mange læger har en holdning, men der er ikke mange, der udtrykker den så klart, som han gør. Det respekterer man”, siger fagfællen Lars Rasmussen, der er overlæge på HovedOrtoCentret på Rigshospitalet, professor i akutmedicin på Københavns Universitet og redaktør af fagtidsskriftet Acta Anaesthesiologica Scandinavica.
”Hans videnskabelige arbejde er meget fokuseret på det akutmedicinske, hvor han stadig er aktiv”, fortæller han.
Det mest opsigtsvækkende er tilfældet Anna Bågenholm, en ung svensk læge, der i 1999 var ude for en skiulykke og blev fanget under is i fulde 80 minutter. Hun fandt et lufthul under isen, men hendes kropstemperatur sank til 13,7 grader, inden hun blev fløjet til Tromsø, hvor en vis norsk læge stod i spidsen for det over hundredtallige team, som genoplivede hende. Det var nærmest et medicinsk mirakel.
”Den sag er kendt. Den blev publiceret i The Lancet og er blevet omtalt rigtig mange gange. Senere har han fulgt et større antal patienter, og det viser sig, at den metode, der blev brugt med hjertelunge maskine, ser ud til at virke godt”, siger Lars Rasmussen.
”For meget Mads”
Som kollega er Mads Gilbert ”en inspirator”, ”nytænkende”, ”banebrydende” og god til at opruste resurserne hos andre, siger af hans kolleger Nina Hesselberg, afdelingsoverlæge i akutmedicin på UNN.
Men hun kan godt forstå, at nogle mennesker synes, han kan blive for meget.
”Det er vigtigt at forstå, at han - som bliver set på som en inspiratorer af mange – har meget opmærksomhed omkring sin person. Sådan set kan jeg forstå, at nogen synes, det kan blive ”for meget Mads”, men de skal vide, at han også er utroligt optaget af at have gode team omkring sig”, siger Nina Hesselberg.