Helle Nygaard har netop købt en solopraksis i den nordjyske udkant. Hun vil gerne selv bestemme. Og så trives den fraskilte læge og mor til tre bedst derude, hvor der er rigelige mængder himmel, luft og muligheder for at leve et godt og også økonomisk bæredygtigt liv.
Helle Nygaard har i mange henseender gjort det modsatte af det, som mangen en vordende almenmediciner drømmer om. I den gældende praksisplan for Region Nordjylland står der, at »de fleste yngre læger har et ønske om at nedsætte sig i praksisformer med flere læger og helst i de større byer«. Det gælder ikke Helle Nygaard.
Hun har pr. 1. marts overtaget en solopraksis i Klokkerholm, en lille by i Vendsyssel med bare 1.000 indbyggere – en halv times kørsel fra Aalborg og 12 kilometer fra Øster Brønderslev, hvor Helle Nygaard bor sammen med sine tre børn og en filippinsk au pair-pige.
Solopraksis på landet og en civilstatus som fraskilt er næppe en cocktail, som mange vil finde attraktiv. Men Helle Nygaard piver ikke. Hun har selv valgt, at det er sådan, det skal være. Med undtagelse af skilsmissen, er det noget nær en drøm, der er indfriet.
»Jeg kan godt lide at være på landet. Praksissen ligger tæt på, men i tilpas afstand til min bopæl. Det betyder, at jeg ikke har hele nabolaget som patienter. Kun ganske få af mine patienter har relationer til mine børn. Patienterne er en skønsom blanding – dog er der stort set ingen akademikere. Der er en del børnefamilier, som har valgt at bo her, og vi kan spejle os i hinanden. Klokkerholm er en aktiv foreningsby med masser af aktiviteter på både skolen og i hallen, og her er et driftigt erhvervsliv. Klokkerholm er på ingen måde en død by.
Ad flere omgange er Helle Nygaard, bl.a. som lægevagt, kørt forbi lægehuset i hvide sten på Anemonevej 3, som hun just har overtaget til »en ekstremt god pris«. Ud over Helle Nygaard er der tre sygeplejersker og en sekretær ansat til at tage vare på de 2.400 patienter.
”Det kan da godt være, at det her er udkanten, rent geografisk. Og det kan da godt være, at nogen synes, at Øster Brønderslev er den anden side af jordkloden. Men jeg kan køre til Aalborg Lufthavn på 15 minutter og være i København i løbet af halvanden time. Og der er to daglige afgange til Amsterdam. Men dybest set handler det om, hvad man søger, og om værdier. Hér kan du få rigtig meget for pengene. Det gælder ikke bare køb af praksis, men også køb af egen bolig. Og hvis jeg om ti år finder ud af, rent hypotetisk, at jeg vil væk herfra, jamen så er jeg ikke bundet hertil af økonomi. Det er i modsætning til mange af min kolleger, der har slået sig ned i Aarhus eller Aalborg, hvor de har pådraget sig en kæmpegæld og har høje huslejer.
Øster Brønderslev er der, hvor børnene og jeg hører til. Bedsteforældrene bor i nærheden, og det er her, jeg har mit netværk. Det er blevet børnenes hjem, og jeg kunne ikke drømme om at flytte dem fra deres base. Jeg er selv vokset op på landet (uden for Skanderborg, red.), og jeg kunne ikke forestille mig at bo i en storby med mine børn«.
Men du burde vel sidde i en flermandspraksis eller i et sundhedshus med mulighed for sparring med kolleger og andre faggrupper?
»Det er der formentlig mange, der gerne vil. Men jeg har erfaret, at det ikke er det, jeg vil. Jeg har prøvet at arbejde i en firemandspraksis, hvor der var et rigtigt godt socialt miljø. Men jeg kunne også se, at der var træghed i beslutningerne, når mange skulle blive enige om selv små ting. Det har jeg ikke lyst til at bruge min tid og energi på. Jeg har det godt med at være ’den, der er den'. Den, der træffer beslutningerne, har ansvaret og lægger linjen. Hvis jeg får en idé i dag, kan jeg sætte den i gang i morgen, hvis mit personale er med på den. Jeg vil gerne kunne forme stedet her til at være, som jeg gerne vil have det«.
Og Helle Nygaard har mange ideer. Bl.a. prioriterer hun tilgængelighed. Det skal være muligt for alle at ringe til det automatiske telefonsystem kl. 7 for at få tildelt en akuttid mellem kl. 8 og kl. 9, f.eks. inden børnene afleveres i børnehaven. Snart opstilles der et fuldautomatisk blodtryksapparat, så der ikke skal bruges tid på at måle blodtryk i konsultationen.
Alle patienter, der får morfika og benzodiazepiner, skal nu møde op i praksis, og der skal foreligge behandlings- elle udtrapningsplaner for alle, der får denne type medicin. Og så skal patienterne modtage et elektronisk nyhedsbrev, ligesom lægehuset har fået sin egen side på facebook.
»Jo, der mange, der har advaret mig og synes, at jeg er vanvittig. Men jeg har også hørt fra kolleger, der har slået sig ned i en stor praksis, og som, hvis de kunne gøre det om, ville have valgt en mindre praksis eller at blive sololæge.
Derfor er det også naivt at tro, at sundhedshuse er vejen til at rekruttere læger her til regionen. Når det så er sagt, er her både plads og patientunderlag til en læge mere, og den tanke er jeg ikke afvisende overfor. På et senere tidspunkt«.
Men som sololæge og singlemor er du vel sårbar?
»Søren Sillesen, som jeg har købt praksis af, har sagt ja til at være min vikar en dag om ugen. Ligesom jeg også kan trække på den, som var vikar for Søren. Jo, jeg kan blive syg, men man kan ikke basere sine beslutninger på, at det værste sker. Fordelene har opvejet ulemperne.
Jeg ville ikke kunne trives i et miljø, hvor man skal investere tid i at få et samarbejde til at fungere. Jeg vil hellere bruge tid på kerneydelsen, at være noget for patienterne. Og på at gøre det her til et fedt sted. Jeg vil hellere gå glad herfra som sololæge med flere arbejdstimer end have en kortere arbejdstid, men komme halvsur hjem til mine børn.
Derudover vil jeg have en god økonomi, der gør, at børnene og jeg kan gøre ting sammen«, siger Helle Nygaard og fremhæver både au pair-pigen og eksmanden som garanter for, at det ikke er et halsstarrigt projekt, hun har kastet sig ud i.
Helle Nygaard blev færdig som almenmediciner sidste sommer, efter at hun undervejs indimellem havde overvejet, om det var praktiserende læge hun skulle være. Den ubehagelig retorik, der har været anvendt om almen praksis, skilsmissen og de små børn har været noget af det, som af og til har fået hende til at vakle. Men nu har hun fundet sin hylde.
Helle Nygaard er tidligere formand for Yngre Læger i Region Nordjylland, men det lægepolitiske arbejde er sat på standby. Dog vil hun ikke afvise at blive aktiv PLO-politiker. Men ikke lige nu.
Hvis nogen for ti år siden havde sagt til dig, at du i dag ville sidde i en solopraksis i Klokkerholm, hvad havde du så sagt?
»Så havde jeg svaret: 'Ja, det gør jeg s'gu nok'«.
