”Kan almen praksis ikke bare begynde at bruge ICD-10 koder?
”Nej, ICD-10 er ikke brugbart i almen praksis, hvor mange kommer med uspecifikke sygdomstilstande og hvor der ofte ikke stilles en specifik diagnose. Det kan f.eks. være hoste, forkølelse, mavepine etc. Med ICPC, som er udviklet til almen praksis, kan man kode symptomer eller sygdomsspecifikt, når det er muligt. Vores primære formål med kodningen er jo at strukturere journalen og skabe overblik, når vi senere skal søge i mange års notater.”
Har I ændret noget her hos jer som reaktion på denne her opdagelse?
”Vi er begyndt at bruge vores ICPC koder mere uspecifikt. Hvis nogen kommer med f.eks. ondt i maven, så skriver vi bare ”d” for mave-tarmsystem. Vi kan jo ikke leve med, at der kommer forkerte diagnoser på vores patienter”.
Hvad med patienten?
”Efter at han fik forklaret sammenhængen, er han ikke længere vred på mig. Jeg tror, han er lidt stolt over, at han har fået sat en debat i gang. Men han vil godt have slettet det, der ikke passer”.
Alvorlige konsekvenser
Lars Jeppesens patient, Bent Nicolajsen, bekræfter forløbet og fortæller, at sidst, han tjekkede på sundhed.dk, var han stadig angst, havde stress og led af depression. Fejlen var ikke rettet.
”Det er jeg noget utilfreds med. Hvis andre folk læser det, kan man jo komme til at stå i en alvorlig position”, siger han.
”Det har måske ikke så stor betydning for mig selv – jeg er 85 – men hvis andre kommer ud for det samme? Det gør mig meget utilpas”.
Det kunne f.eks. være, hvis kommunen bad en borger komme med oplysninger fra sundhed.dk, eller hvis et forsikringsselskab gjorde det.
Klokkeklar fejl
Sundhed.dk hører første gang om fejlen, da Ugeskrift for Læger henvender sig midt i sommerperioden, og direktør Morten Elbæk henviser til de praktiserende lægers og regionernes fælles enhed for kvalitetsudvikling DAK-E, hvor datafangst organisatorisk hører hjemme.
I skrivende stund er der ikke lagt nogen information til borgerne ud på sundhed.dk.
”Det gør vi med den hastighed, vi kan få oplysninger og først, når vi får noget på skrift (fra dataleverandørerne, red.), og det har vi ikke fået endnu”, siger Morten Elbæk og understreger, at ferieperioden har gjort opgaven ekstra vanskelig.
Hos DAK-E siger direktør Janus Laust Thomsen – der selv er speciallæge i almen medicin – at visning af de forkerte diagnoser aldrig burde være sket. Altså en klokkeklar fejl. Her er den tekniske forklaring:
”Der er udviklet et værktøj til lægernes journalsystem, som skal oversætte ICD-10 koder fra udskrivningsbreve til ICPC koder, og der er sket det, at værktøjet automatisk er blevet anvendt i lægernes journalsystem den anden vej, også ved journalnotater, og det er en fejl”, siger han.
Janus Laust Thomsen understreger, at fejlen ikke har nogen betydning, før den bliver overført til DAK-E og senere kan ses i p-journalen på sundhed.dk.
De forkert oversatte diagnoser havner også i DAMD – er den så kompromitteret?
”På ingen måde. Der er tale om, at der ved en fejl både sendt både en ICPC diagnose og en oversat ICD-10 diagnose til DAMD. Skulle der have været forskere, som skulle bruge diagnoser i forbindelse med forskningsprojekter, så er der udtrukket de relevante ICPC diagnoser”.
Oversættelse stoppet men fejl ikke rettet
Fejlen med de forkert oversatte diagnoser er nu rettet.
”Det er stoppet lige så hurtigt, som vi fik kendskab til problemet, og vi har sørget for, at der ikke bliver sendt nogen automatisk oversættelse fremadrettet”, siger Janus Laust Thomsen.
De forkert oversatte diagnoser, der allerede er havnet på p-journalen på sundhed.dk, er imidlertid ikke rettet endnu.
”Det kan vi jo ikke leve med, og det bliver rettet hurtigst muligt”, siger Janus Laust Thomsen.
Det er organisationen MedCom, som står for den praktiske styring af datatrafikken fra almen praksis, og her siger seniorkonsulent Jens Rahbek Nørgaard, at de forkerte diagnoser på sundhed.dk forventes rettet i løbet af august måned.
”Så hurtigt vi kan komme til det, får vi fjernet de ICD-10 koder. Det er jo fejlbehæftede data. Måske bliver den første løsning, at vi får det gjort sådan, at de ikke bliver vist, og i næste omgang skal vi så have dem fjernet. Heldigvis hører jeg, at det er meget sjældne tilfælde, hvor det er sket, men vi må jo aldrig udstille forkerte data”, siger han.
Fremover vil patienter, som går ind på p-journalen på sundhed.dk, kun se ICPC koder – dvs. de samme ting, som de har fået at vide i konsultationerne hos deres praktiserende læge.
Mistro til dataudnyttelse
Spørgsmålet er nu, om fejlen i dataoverførslen fra almen praksis’ journalsystemer får videre konsekvenser – nemlig om den vil bidrage til den mistro, en række læger nærer til videreudnyttelsen af data fra primærsektoren.
Praktiserende læge på Amager Trine Jeppesen (ikke nogen familierelation til Lars Jeppesen, red.) er en af de mest aktive modstandere af denne videreudnyttelse.
”Problemet er en konsekvens af, at vi ikke bruger vores DAMD-database til intern læring, som det oprindeligt var aftalt, men at den deles og anvendes til kontrol”, siger hun.