Som hos bageren

Problem: Hygiejnen er ikke god nok på hospitalerne.

Løsning: Indfør en smiley-ordning.

Begrundelse: Offentligt tilgængelige smileys vil stimulere interessen for at skabe bedre hygiejne.

Kort før Folketinget gik på sommerferie foreslog Dansk Folkeparti at indføre en landsdækkende, systematisk kontrol af hygiejnen på hospitalerne, og som hos fødevarebranchen skulle standarden vises i form af en smiley.

Med forslaget ramte Dansk Folkeparti et aktuelt og politisk ømtåleligt emne, for hvordan skal og kan sundhedsydelser deklareres, så patienter i almindelighed kan forstå det?

Hvis man som politiker lægger afstand til smileys og andre forenklede symboler som f.eks. det engelske stjernesystem, risikerer man at blive beskyldt for at være elitær og ikke i samklang med befolkningens stadigt stigende krav om forbrugeroplysning på sundhedsområdet. Omvendt er en politiker, som kæmper for smileys eller stjerner, i populismens tjeneste, vil kritikere sikkert mene.

Derfor var det også en forsigtig indenrigs- og sundhedsmister, som generelt imødekom og grundigt kommenterede Dansk Folkepartis forslag i folketingssalen.

Han understregede, at det var »magtpåliggende for regeringen at sikre, at borgerne får adgang til flest muligt pålidelige og relevante kvalitetsoplysninger om sundhedsvæsenet«.

Derpå oplyste han, at »regeringen over sommeren vil udarbejde et debatoplæg med nogle bud på, hvordan det bedst kan sikres, at patienter møder et gennemsigtigt, informativt og åbent sundhedsvæsen, sådan at vi får et styrket beslutningsgrundlag (...) Regeringens oplæg vil give bud på, hvordan kvalitetsdata kan kommunikeres til borgerne på en forståelig måde, f.eks. i form af et stjernesystem, som det i dag anvendes i det engelske sygehusvæsen (...)«

Herefter skød han emnet til hjørne og henviste til, at udviklingen af Den Danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet, som Sundhedsstyrelsen arbejder på, vil komme med et bud på offentliggørelse af kvalitetsdata senere på året.

I den første beskrivelse af Den Danske Kvalitetsmodel, som netop har været til høring, lægger man op til løbende offentliggørelse af data, men uden stjerner eller smileys, og høringssvarene har ikke givet anledning til bemærkninger på det område, nævner læge Thomas Schiøler, projektleder for Den Danske Kvalitetsmodel.

Han tilføjer dog, at Lars Løkke Rasmussen umiddelbart er stemt for en »pædagogisk forklaringsmodel« f.eks. i form af stjerner, men at der endnu ikke foreligger et konkret forslag i den retning.

Mærkat ved indgangen

Offentliggørelse af kvalitetsdata til borgerne er et område, som formanden for Folketingets sundhedsudvalg, Birthe Skaarup (DF), vil følge nøje, for efter hendes mening bør en smiley-ordning ikke kun begrænse sig til hygiejnen, og hun har forstået på ministeren, at han er positiv over for ideen.

»Smiley-ordningen skal ikke kun vedrøre hygiejne, men også fx ventetider, reoperationer og dødsårsager. Vi skal forsøge at lave standarder inden for så mange områder i sundhedsvæsenet som muligt og bedømme dem ved hjælp af en smiley. Dansk Folkeparti vil have så meget offentlighed som overhovedet muligt ud fra det synspunkt, at det giver borgeren et indblik i, hvad det egentlig er for en afdeling, vedkommende bliver indlagt på«, udtaler Birthe Skaarup. Hun frygter ikke, at en sur elle neutral smiley ikke er dækkende.

»Jeg tror, at de enkelte afdelinger vil gøre sig ekstra umage for at få netop deres afdeling op på et højt niveau, hvis de fik en sur smiley«, nævner hun.

Birthe Skaarup forestiller sig, at en smiley blev opsat på den enkelte afdeling, f.eks. som en mærkat ved indgangen.

Heller ikke Socialdemokratiets sundhedspolitiske ordfører, Sophie Hæstorp Andersen, er afvisende over for smileys eller stjerner, men hun understreger, at »det med småt«, begrundelsen for en eventuel stjerne eller to, skal være tydelig.

Hun tror ikke, at mange patienter vil tage notits af smileys og granske begrundelserne for dem, men for de personer, som ønsker det, skal informationerne være lettilgængelige, fx i den kommende offentlige sundhedsportal.

Sophie Hæstorp Andersen mener, at deklarationerne for de mange forskellige ydelser i sundhedsvæsenet ikke bør vente til alle dele af Den Danske Kvalitetsmodel er politisk og administrativt gennemtygget og besluttet.

»Gå hellere end gerne i gang i det små og fyld så løbende på med offentliggørelser«, nævner hun.

Pseudotransparens

Formanden for amternes sundhedsudvalg, Bent Hansen, er en skarp kritiker af smileys og stjerner som symboler for kvalitet i sygehusvæsenet.

»Det vigtigste er at levere kvalitet, ikke at vise stjerner og smileys, som er et populistisk system, som forfladiger kvaliteten. Stjerner og smileys kan ikke give et retvisende indtryk af, hvordan et kompliceret system som et hospitalsvæsen fungerer«, udtaler Bent Hansen, og nævner det klassiske eksempel med en afdeling med fantastisk gode behandlingsresultater, som kun skyldes, at alle de komplicerede patienter bliver sendt til højtspecialiserede afdelinger.

Han roser Den Danske Kvalitetsmodel, fordi den ved at sætte en række standarder sørger for, at »kvaliteten af behandlingen er ensartet uanset om du bliver indlagt i Frederikshavn eller på Rigshospitalet«. Bent Hansen bemærker, at offentliggørelsen af kvalitetsdata kan være godt for de patienter, som kan benytte fritvalgsordningen, men for 70 procent af den samlede patientmasse, de akutte indlæggelser, skal kvaliteten af behandlingen være i orden - offentliggjorte data eller ej.

Jesper Poulsen, formand for Lægeforeningen, afviser også smileys og stjerner, som han kalder »pseudotransparens«.

»Hvis man skal lave en smiley for hygiejnen, skal man også lave en for maden, for den kirurgiske teknik, for medicinordinationen, for røntgenbillederne, osv. osv. Hvis man skal beskrive sygehusvæsenet med smileys på masser af forskellige områder og måder, bliver det et fuldstændigt uoverskueligt system. Det kan godt være, at en smiley bliver vanvittig enkel. Men hvorfor tilstræbe enkelhed, hvis det bliver på bekostning af indholdet«, spørger Jesper Poulsen.

»Jeg har ikke noget imod, at man indfører en karakter efter f.eks. 13-skalaen på et delområde, hvis det er gennemskueligt, hvorfor karakteren er givet. Et delområde kunne være sikkerhed. Har afdelingen en model på plads til at utilsigtede hændelser indberettes på den rigtige måde? Har afdelingen et system, som har hånd om sådanne episoder? Det område kunne man godt tage fat på allerede nu og ikke vente på at Den Danske Kvalitetsmodel er fuldt køreklar«, udtaler Jesper Poulsen.

Den Danske Kvalitetsmodel bliver også fremhævet af Jesper Poulsen. Han beskriver den som det bedste bud på et transparent system, som han nogensinde har set.

Den dan ske model

Først sygehusene. Derefter resten af sundhedsvæsenet. Alle dele af sundhedsvæsenets ydelser skal standardiseres - så vidt det er muligt - og akkrediteres. En styregruppe i Sundhedsstyrelsen er sat på den ambitiøse opgave med at udvikle Den Danske Kvalitetsmodel i Sundhedsvæsenet, som blev vedtaget med Økonomiaftalen for 2003 mellem regeringen og amterne. Formålet er bedre kvalitet gennem synliggørelse. Alle danske sygehuse skal inden udgangen af 2006 være i gang med et eller flere projekter som del i Den Danske Kvalitetsmodel. Projektleder er læge Thomas Schiøler, og formand for styregruppen er medicinaldirektør Jens Kristian Gøtrik.

Læs mere om Den Danske Kvalitetsmodel for Sundhedsvæsenet på http://www.kvalitetsmodel.dk