Søren Brostrøm til FAS: »I har en kognitiv brist. I forstår ikke magten, og når I er klar til det, er det for sent«

Da et enstemmigt Folketing tilbage i april vedtog et beslutningsforslag, hvorefter kronisk træthedssyndrom fremover skal klassificeres som en somatisk lidelse, fulgte Søren Brostrøm med via livestreaming.

»Den dag var ikke nogen stjernestund for mig. Sundhedsstyrelsen havde meget stærkt markeret - nærmest med udråbstegn - at vi var stærkt bekymrede for at somatisere noget, som ikke er somatisk, og at det ville gøre mere skade end gavn. Men uagtet hvor uenig jeg er i beslutningen, bukkede jeg nakken og tænkte, hvor fantastisk det er, at vi har demokrati. Man kan synes, en beslutning er forrykt og populisme, men både som embedsmand og almindelig borger er det min oplevelse, at demokratiet er bedre end sit ry og rygte«, fortalte Sundhedsstyrelsens direktør til Foreningen af Speciallægers årsmøde på Hotel Munkebjerg i Vejle fredag.

Det overordnede tema for årsmødet var, hvordan lægerne håndterer »Den nye virkelighed i sundhedsvæsenet« med undertitlen: ‘Lægens arbejde under påvirkning af struktur, kultur og medier’.

En virkelighed, hvor det meste er til diskussion. Hvor nogen selv sammenrører sin tandpasta, fordi fluor skønnes at være farligt. Hvor vacciner mistænkeliggøres, pseudovidenskab har kronede dage på internettet og – jvf. eksemplet med omklassificeringen af ME (Myalgisk encefalomyelitis) – hvor oplevelsen i lægekredse er, at fagligheden bliver kørt over af politikerne.

Men Søren Brostrøm var ikke den, der i et rent lægeforum havde brug for at ventilere sin utilfredshed over nederlaget.

Ja, han nærmest underkendte præmissen om, at der er tale om ‘en ny virkelighed’.

»Det var ikke Folketingets skyld. Det er min skyld og mit ansvar – vi har ikke gjort det godt nok i styrelsen i forhold til at tilvejebringe det rigtige beslutningsgrundlag«, sagde Søren Brostrøm og fortsatte.

»Jeg er ikke overbevist om, at der er en ny virkelighed. Jeg har selv tidligere advaret mod det postfaktuelle, men det er jeg ophørt med, fordi det beror på en forestilling om, at der tidligere har været en gylden oplysningstid. Men en sådan har der aldrig været – der har altid været konflikt«, lød det fra Søren Brostrøm.

Antivaccinisme er ikke nyt

Heller ikke antivaccinisme – som Sundhedsstyrelsen har bokset med ad flere omgange – er et nyt fænomen.

»Allerede da man begyndte at vaccinere mod kopper, var der religiøse røster, der mente, det var magi og trolddomskraft, ligesom vi også har set antivaccinismen i nyere tid i forbindelse med kighoste- og MFR-vaccination. Det nye er, at der er kommet mere strøm til den måde, vi kommunikerer på«, lød det fra Søren Brostrøm.

Da det senest var HPV-vaccinen, der blev beskyldt for at gøre piger syge, var det da heller ikke skepsissen over for styrelsens gentagne forsikringer om, at det var en sikker og effektiv vaccine, der kom bag på Søren Brostrøm, men snarere den hurtighed og eksplosivitet hvormed skepsissen blev udbredt, og hvor »svær den var at styre«.

Søren Brostrøm beskriver TV 2’s dokumenter ‘De vaccinerede piger’, der problematiserede HPV vaccinen, som »dårlig og uetisk journalistik«.

»Men det var ikke deres ansvar, at det kom helt derud. Det ansvar tager jeg på mig. Vi anerkendte ikke de syge piger og kvinder, men hældte dem ned ad brættet ved at sige, at det ikke var vaccinen, der gjorde dem syge. Vi havde travlt med at forsikre om, at vaccinen var effektiv og sikker – jeg sagde det igen og igen. Morgen og aften. Og det overraskede os, at det ikke virkede. Tværtimod gjorde det kun sagen værre, hvilket vi først forstod sent i forløbet. Det største svigt vi begik var, at et specialiseret sundhedsvæsen ikke evnede at rumme patienter, som fejler noget ukarakteristisk og diffust, og som vi har svært ved at sætte navn på«, sagde Søren Brostrøm

Søg ikke et autoritetsmonopol

Sundhedsstyrelsens direktør advarede mod, at læger bidrager til at polarisere debatten ved at slå på evidensen som det postfaktuelles modsætning.

»Det skaber et ‘os’ og ‘dem’, og vi kommer til at lægge distance til dem, der har en anden logik og ikke er enige med eller lige så kloge som os. Og det er rigtig rigtig farligt. Som stand har vi en tendens til at søge et autoritetsmonopol – det er jo os, der har forstand på sygdomme og diagnoser, så hvorfor skal lægfolk blande sig i det? Men lad være med at tro, I kan reetablere tidligere tiders autoritetsmonopol, men tænk over vilkårene for jeres autoritet i et polyfaktuelt samfund med mange konkurrerende autoriteter.

Og lad være med at udskamme og kritisere - kig indad i stedet for,« sagde Søren Brostrøm.

“Find djøferen i jeres egen mave”

Søren Brostrøm advarede med lige dele humor og alvor også forsamlingen mod at bashe en anden faggruppe, som det for lægestanden kan være fristende at se skævt til, nemlig djøferne.

»Find djøferen i jeres egen mave. Kan I ikke finde den, spørg da djøferen ved siden af jer, hvorfor de har valgt sundhedsvæsenet, når de nu kunne have valgt at gøre karriere i udenrigstjenesten eller finansministeriet? Og I vil forså, at de brænder for det samme som jer. De vil noget med magten, og det skal I anerkende og forstå«

Søren Brostrøm opfordrede således også lægerne til tidligt at forstå magtens væsen.

»I har en kognitiv brist. I forstår ikke magten, og når I er klar til det, er det for sent. I tror, I er magtesløse og bliver kørt over af andre, men I har ekstrem stor magt,« sagde Søren Brostrøm.

Vælg jeres kampe med omhu

Professor i filosofi ved Københavns Universitet, Vincent F. Hendricks, er en af dem, der nøje har beskrevet, hvordan medierne oversvømmes af forvanskninger, og på mødet i Vejle redegjorde han for, hvad der der f.eks. karakteriserer antivaccinisterne.

»De bidrager til at skabe angst, som er utrolig smitsomt. Populisme handler om at være med nogen mod nogle andre. Med dem - der ikke kan lide HPV og som ikke mener man kan stole på autoriteterne - mod etablissementet«, sagde Vincent Hendricks, der anfægtede enhver påstand om, at de sociale medier har bidraget til at udvide demokratiet.

»Wrong – der er ikke noget demokratisk over de sociale medier. Når kendsgerningerne bliver det første offer, ender vi i et postfaktuelt samfund, og det gælder også sundhedsvæsenet. Taber kendsgerningerne, tabes alt«, og direkte henvendt til forsamlingen sagde han:

»Der kører en fortælling om, hvem læger er. F.eks. at I er korrumperet af medicinalindustrien, og det skaber indignation, uagtet om det er sandt. Det betyder også, at I ikke kan vinde alle kampe, men vælg jeres kampe med omhu. I kan nogle gange vinde de kampe, hvor I overrasker andre positivt, og I skal gå med i debatterne om fake news, for gør I ikke det, bliver det ikke gjort«.

Være positiv og rummelig

Forinden havde praktiserende læge og chefredaktør for Læge- og Patienthåndbogen, Hans Christian Kjeldsen, opfordret til, at læger, når de udtaler sig i sager, der frustrerer dem, skal være positive for at “undgå at blive koblet af”.

»Forstå de andres argumenter og praktiser en positiv tilgang og italesættelse – det har langt større gennemslagskraft end en negativ«, lød det fra Hans Christian Kjeldsen, der i sager som vaccineskepsis opfordrede til, at man skal fokusere på tvivlerne, frem for at gå i clinch med skeptikerne. Præcis som Sundhedsstyrelsen valgte at gøre for at reetablere tilliden til HPV-vaccinen.

»Men hvad er en ‘positiv tilgang’ og hvordan undgår vi, at det vi siger, kommer til at virke som noget lallegladt, vi ikke mener«, lød et spørgsmål fra salen?

»I vores lægehus bliver vi også mødt med krav, som vi synes kan være trælse. Men man kan hurtigt tale sig varm med kollegerne, og det gør kun tingene værre. Ude hos os har vi derfor besluttet at tale tingene op«, sagde Hans Christian Kjeldsen.

Deklarer usikkerhed og bond fra start

I forhold til patienter, der betvivler lægens ord, sagde speciallæge i psykiatri, Andreas Hoff.

»Vi er nok dårlige til at rumme de patienter, der ikke er enige med os. Men det er et normalpsykologisk fænomen at tro mere på på sine nærmeste og en subkultur end på rationelle argumenter fra en autoritet, og det må vi ikke blive stødt af eller fornærmet over. Det skal vi som fagpersoner kunne rumme«, lød det fra Andreas Hoff, der kom med et par staldtips.

»Gør det klart for patienten, at diagnose og sygdom ikke er det samme. Deklarér usikkerhed om diagnose og behandling. Og erkend, at nogen skepsis er relevant«.

Forskningsleder og professor Berit Schiøttz-Christensen tog fat i speciallægens rolle som vejleder i en tid, hvor patienter og omverden ikke længere forventer, at lægen besidder den endelige sandhed.

Berit Schiøttz-Christensen kom bl.a. ind på vigtigheden af at få sat den rette ramme for samtalen med patienten.

»Hvis jeg ikke får bondet en samtale fra start, risikerer jeg, at patienterne kommer på krigsstien. Vi skal forberede os til, de kommer. Ja, patienter har i dag større viden om egen sygdom. Men det er ikke ensbetydende med, at de ved det, de tror, de ved«.