Artikel
Specialefordeling har været giftekniv
14. maj 2007
3 min.
Forholdet mellem Lægeforeningen og de videnskabelige selskaber er i støt bedring. Det mener formanden for Dansk Medicinsk Selskab (DMS), professor, dr.med. Jens Christian Djurhuus.
En af de ting, der har udløst et bedre samarbejde, er oprettelsen af det rådgivende udvalg vedrørende specialeplanlægning under Sundhedsstyrelsen:
»Det er oplagt, at både Lægeforeningen og selskaberne har stor interesse i, hvordan specialerne bliver fordelt fremover. Samtidig er vi, men ikke foreningen, blevet bedt om at udpege repræsentanter til udvalget. Vi er så blevet enige med Lægeforeningen om at betragte udvalget som et fælles projekt. Det vil sige, at vores repræsentanter deler alle informa-tioner med foreningen.
Til gengæld stiller foreningen sekretariatsbistand til rådighed. Det betyder, at vores repræsentanter ikke blot kan deltage i møderne men også være så godt klædt på, at de kan være med til at sætte dagsordenen«, siger Jens Christian Djurhuus og tilføjer, at foreningen desuden har støttet seminarer og en temadag om specialeplanlægning i selskabernes regi.
Alt er dog ikke fryd og gammen: »Det er stadig, som om foreningen glemmer os en gang imellem. Det er jo musen og elefanten, der skal arbejde sammen. Her tænker jeg ikke på antallet af medlemmer men på størrelsen af de to sekreta-riater. Derfor sker det af og til, at Lægeforeningen går ud med noget, som vi ikke bryder os om. Der vil vi jo gerne have et åbent forhold, så vi kan sige, hvad vi mener«.
Den anden vej er situationen lettere, tilføjer Jens Christian Djurhuus med et smil: »Lægeforeningen har sjældent noget at udsætte på os. Vi er jo så pæne«.
Ønsker flere muskler
En af mærkesagerne i forbindelse med specialeplanlægningen er, at den skal ske på et fagligt forsvarligt grundlag.
»Det lyder måske som en selvfølge, men nogle gange ser man desværre, at der bare bliver taget en beslutning«, siger Jens Christian Djurhuus og bruger debatten om oprettelse af et særligt speciale i akutmedicin som eksempel.
»Nogle argumenterer for, at det akutte bør være et speciale, mens andre mener, at det er mest fornuftigt, at de enkelte deltagere i akutfunktionen fortsat har udgangspunkt i hver deres faglighed. I Dansk Medicinsk Selskab hælder vi mod det sidste synspunkt, men det ville være godt, hvis vi kunne underbygge det. For eksempel med dokumentation for, hvad man internationalt har erfaret med den ene eller anden løsning. Med vores lille sekretariat har vi ikke mulighed for at sætte den slags udredning i værk, men i samarbejde med Lægeforeningen kunne vi få muskler til det. Det ville være et stort ønske«.
Et andet ønske er styrke til at blande sig i mediebilledet. »Vi skal ikke kommentere hvad som helst men vil gerne kunne sende en pressemeddelelse ud, når vi har noget på hjerte«, siger DMS-formanden.
Noget fælles på hjerte har selskaberne og Lægeforeningen, når det gælder bevillingerne til sundhedsvidenskabelig forskning: »Jeg sammenligner altid dansk sundhedsvidenskabelig forskning med en humlebi. Den burde ikke kunne flyve. Faktisk er det mirakuløst, at det ikke er gået galt endnu«.
Truet klinisk forskning
Især er Jens Christian Djurhuus bekymret på vegne af den klinisk orienterede forskning:
»Klinisk lægevidenskab er en truet art i hele den vestlige verden. Årsagen er en kombination af, at forskningen bliver mere kompleks, og at folk flygter fra den. For eksempel har Storbritannien mistet 20 procent af de akademiske medarbejdere inden for den kliniske forskning gennem de seneste ti år. Mange vælger at søge andre steder hen, hvor økonomien er bedre. Samme udvikling frygter jeg, er på vej herhjemme.
Kort sagt er der nok at se til, og jeg vil være glad, hvis vi og Lægeforeningen kan tale med en stemme, så tingene kan blive sagt stærkt og højt«.
Læs mere på WWW
Andersen M. Knas koster millioner for sundhedsforskningen. Ugeskr Læger 2007;169(20):1876