Skip to main content

Specialeplan godkender privathospitaler til de sværeste indgreb

Journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk og Journalist Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

15. mar. 2010
6 min.

Vil mere end 50 privathospitaler være fagligt kvalificerede til at udføre landets sværeste lægefaglige indgreb, der kræver den højeste ekspertise i Danmark?

Det mener Sundhedsstyrelsen.

Den netop offentliggjorte og længe ventede specialeplan, den største omkalfatring af det danske sundhedsvæsen i årtier, fastslår, at de mange private hospitaler og klinikker må udføre det, der i myndighedstermer hedder regions- og højtspecialiserede funktioner. Dermed anerkender Sundhedsstyrelsen reelt privathospitalerne som en ligeværdig part i det danske sundhedsvæsen:

»De er ikke nødvendigvis blevet en større del af det danske sundhedsvæsen. Men en mere accepteret del, da de nu er skrevet ind i Sundhedsstyrelsens planer. Deres del og bidrag til det danske sundhedsvæsenet er blevet formaliseret«, siger overlæge Lone de Neergaard.

Privathospitalerne glæder sig over, at de får en mere central placering i det danske sundhedsvæsen:

»Jeg håber, at specialeplanen en gang for alle vil tage brodden af den kritik og de myter, som vi normalt mødes med. En kritik, der skal mistænkeliggøre vores eksistens. Sundhedsstyrelsen har nu vurderet vores kvalitet og evner på lige vilkår med det offentlige sundhedsvæsen og vurderet, at på mange områder kan vi løfte opgaven mindst lige så godt. Derfor er det her en milepæl, som vi virkelig er glade for«, siger formand for Brancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, Nis Alstrup.

Sundhedsstyrelsens accept af højtspecialiserede opgaver på privathospitalerne - særlig inden for de kirurgiske specialer anført af ortopædkirurgien - bryder dermed med dogmet i hele specialeplanen. Målet var, at højtspecialiserede funktioner kun skulle ligge på tre hospitaler i hele landet.

Svære indgreb, som fagfolk naturligt regnede med kun skulle udføres på universitetshospitalerne.

I det faglige miljø er der derfor en dyb undren over, at mange højtspecialiserede opgaver nu tillades af Sundhedsstyrelsen på de private sygehuse, mens de er blevet samlet i offentligt regi:

»Vi er rystede«, siger formand for Dansk Ortopædisk Selskab, overlæge Per Kjærsgaard-Ander-sen og fortsætter:

»Jeg føler mig overbevist om, at der har været et massivt politisk pres på Sundhedsstyrelsen for, at privathospitalerne skal fylde mere inden for regions- og de højtspecialiserede funktioner«.

Han er generelt tilfreds med det privates bidrag på mere simpel kirurgi, der laves mange steder, så ventelisterne holdes nede.

Men det komplekse bør netop være - som også har været intentionen med specialeplanen - samlet på så få steder som overhovedet muligt, så behandlingskvalitet og fagligheden øges.

»Der er slet ingen harmoni mellem visionerne og udmeldingen fra Sundhedsstyrelsen. Det giver ikke faglig mening med den udbredelse, som vi ser på privathospitaler«, siger Per Kjærsgaard-Andersen.

Den pointe deler formanden for Dansk Medicinsk Selskab, overlæge Michael Hasenkam:

»Det helt store spørgsmål er naturligvis den store tildeling af højtspecialiserede funktioner på privathospitaler. Det virker mærkeligt, at man har samlet funktioner på de offentlige hospitaler, for samtidig at sprede dem ud på privathospitaler. Det giver ikke den store faglige mening«, siger han.

Sundhedsstyrelsen medgiver, at der er lagt mere ud til det private, end det var forventet:

»Vi har behandlet alle ansøgninger lige. Men ja, det er blevet spredt mere ud på det private, end nogle synes er fornuftigt, og som vi oprindelig forventede. Det vil vi sætte os ned og se på. Men alle specialer har nu fem ugers indsigelsesfrist, så det håber jeg virkelig, at de benytter«, siger Lone de Neergaard.

Årsagen til, at det private måske har fået en større del af kagen end intenderet, er ifølge Lone de Neergaard, at alle ansøgninger har været underlagt »identiske krav. Vi har lagt samme skabelon om krav til volumen, kvalitet, samarbejde med andre med videre ned over de private som offentlige sygehuse. Derfor er resultatet, som det er«.

»Vi ved, at vi særligt her, hvor det drejer sig om det privates andel af sundhedsvæsenet, vil blive kigget ekstra i kortene. Derfor har vi virkelig gjort alt for at måle det offentlige og private på samme vægt. Måske har vi vurderet forkert, men det er ikke, fordi vi har siddet og fiflet med vurderingerne, fordi vi enten selv eller fra oven er blevet pålagt at skulle tilgodese noget frem for noget andet«, siger Lone de Neergaard.

Målsætningen var jo, at det højtspecialiserede kun måtte foretages på tre hospitaler i Danmark. Meget tyder på, at det vil blive tilladt på flere, fordi det private også får lov. Er Sundhedsstyrelsen gået på kompromis med fagligheden for at fremme det private?

»Det kan jeg blankt afvise. Der har ikke været fremsat politiske ønsker til os. Vi har hverken fået klare eller uklare meddelelser om, at vi skulle gøre dette eller hint. Vi har holdt os til det faglige«, siger Lone de Neergaard.

Men hvorfor har I så ikke sagt nej til de private - eller for den sags skyld det offentlige - så I ikke var endt med højtspecialiserede funktioner på flere afdelinger, end det ellers var meningen fra start?

»Ud fra en samlet vurdering har vi fundet det bedst«, siger Lone de Neergaard.

Formanden for Danske Regioner, Bent Hansen, har lidt svært ved at forstå, at store offentlige sygehuse kan direkte sammenlignes med de private tilbud:

»Der bør være identiske krav til opsætning, intensiv behandling, supplerende faglig backup med videre til både det offentlige og private. Så jeg håber ikke, at man har målt på personnumre det ene sted og fundet det ligeværdigt med hele den faglige kapacitet, som der er på de offentlige sygehuse, for så er der gået politik i den. Og det vil skade Sundhedsstyrelsens faglige troværdighed«, siger han.

Det private skal uddanne læger

Alle privathospitaler, der fremover skal varetage regions- og højtspecialiserede funktioner, bliver med specialeplanen forpligtet til at tage del i uddannelse af kommende speciallæger, forskning, faglig udvikling og indberetning til kliniske databaser.

»Det er et ufravigeligt krav«, siger Lone de Neergaard og fortsætter:

»Skal det private til at varetage flere højtspecialiserede funktioner, skal de arbejde på præcis lige vilkår som det offentlige, ellers mister vi grundlaget for, at kommende generationer af læger kan blive uddannet og opnå ekspertisen. Det bliver det private nu forpligtet på. Derfor vil det ikke være nok at have en enkelt mand ansat til at udføre indgrebet. Vil de være med til det mest specialiserede, skal de også levere til fagets udvikling og opretholdelse. Så måske falder nogle af dem, der får tilladelsen, på, at de alligevel ikke kan leve op til kravene«, siger hun.

Dermed tyder meget på, at de første introduk-tionsstillinger på privathospitaler vil kunne besættes fra primo 2012.

Privathospitalers andel i specialeplanen

  • 74 private sygehuse/klinikker h ar søgt om at varetage specialefunktioner.

  • De private sygehuse/klinikker har søgt om i alt godt 800 specialfunktioner.

  • Ca. 70% af de private sygehuse/klinikker, der har ansøgt om specialefunktioner, får godkendt en eller flere specialefunktioner.

  • Kun ved få private sygehuse stilles der specifikke krav om formaliseret samarbejde.

  • Særligt mange private ansøgere inden for ortopædisk kirurgi. Mange er godkendt.

  • Kun få ansøgninger til medicinske specialer på privathospitaler.

Kilde: Sundhedsstyrelsen