Det lykkedes ikke LVS (De Lægevidenskabelige Selskaber) at finde fælles fodslag blandt specialeselskaberne i spørgsmålet om der skal oprettes et selvstændigt akutmedicinsk speciale.
De lægelige specialeselskaber har den seneste måneds tid
Faktaboks
diskuteret, om de store akutmodtagelser fremover bør bemandes med læger med speciallægeuddannelse i akutmedicin eller om vejen frem er en bemanding med de speciallæger, vi har i dag, eventuel med en akut efteruddannelse.
Med andre ord: Bør der oprettes et speciale i akutmedicin?
Sådan lød LVS’s bestyrelses spørgsmål til specialeselskaberne tidligere på året.
Svaret er nu kommet og de lyder - groft sagt – ”ja”, ”nej” og ”ja, men på visse betingelser.”
Baggrunden for spørgsmålet var, at bestyrelsen ville undersøge, om det var muligt at finde en konsensus om spørgsmålet, der blandt andet er blevet aktualiseret af, at DASEM tidligere på året udgav en rapport, som argumenterede for, at de formelle betingelser for et selvstændigt speciale er til stede.
Svarene kommer ikke bag på LVS-formand Henrik Ullum:
”Resultatet er lige så blandet, som jeg havde forventet.”
Groft opregnet deler indstillingerne sig i tre grupper, forklarer han. De, der umiddelbart siger ok til et speciale – en del af dem er specialer, som ikke har akutte patienter, fx farmakologer og reumatologer. En del siger ja til speciale, men kan ikke tilslutte sig det curriculum, som DASEM stiller op, det er fx anæstesiologerne.
En anden gruppe siger ja til et speciale, det er fx kardiologerne, men mener dog, at rigtige hjertepatienter skal uden om akutmodtagelsen og direkte til kardiologisk afdeling.
En tredje gruppe siger blankt nej. Her er en del af de internmedicinske specialer – bl.a. lungemedicinere og geriatere. De mener, at den kerneopgave, som skitseres som akutlægens, er en del af common trunk i intern medicin, hvorfor det er intern medicinere, der skal udfylde den rolle. Også pædiatere siger nej.
Der er enighed om, at det er på tide, at de rette myndigheder tager spørgsmålet op og får truffet enbeslutning. Henrik Ullum, formand for LVS.
Hvad er bestyrelsen i LVS’ holdning?
”Vi har besluttet at respektere, at der ikke er konsensus blandt selskaberne. Bestyrelsen er også delt i spørgsmålet. Der er enighed om, at det er på tide, at de rette myndigheder tager spørgsmålet op og får truffet enbeslutning, sådan at landets akutmodtagelser og hospitaler ved, hvad de har at rette sig efter. Uvisheden er uholdbar.”
Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse i Sundhedsstyrelsen har planlagt, at rådet for anden gang vil drøfte spørgsmålet om et akutmedicinsk speciale. Sidste gang var i 2012, hvor man udskød afgørelsen, indtil de dengang ret nye akutmodtagelser havde været i drift i længere tid og dermed samlet flere erfaringer.
LVS sidder med i det råd – men hvad vil Jeres indstilling og bidrag så være?
”Overordnet er vores budskab, at det er godt, at rådet tager det op og finder en fornyet afgørelse på spørgsmålet. Substansen er vi jo helt enige om er vigtig: Hvordan kan vi sikre den bedste bemanding på akutmodtagelserne og sikre, at der er en god uddannelse for unge læger”, siger Henrik Ullum.
På trods af uenigheder om selve kernespørgsmålet, akutspeciale eller ej, så er der faktisk på tværs af specialerne overordnet enighed om nogle centrale kompetencer, der skal være hos speciallægen i akutmodtagelsen, oplyser Henrik Ullum:
”De er enige om at fremhæve evnen til at kunne samarbejde – ind i sygehuset og ud af sygehuset: ud til primærsektoren og ud til kommunerne. Der er også enighed om, at en vigtig del af opgaven er at få vendt mange patienter i døren og sende de øvrige hurtigt til den rette behandling.”
Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse skal drøfte spørgsmålet på et møde senere på foråret.
