Specialisering af koloskopører kan redde liv

Det summer af koncentreret nærvær i undervisningslokalet på Horsens Sygehus. Fire danske læger lytter opmærksomt til deres engelske undervisere, som kommenterer det, der vises på to store tv-skærme midt i lokalet. På den ene skærm kan man se, hvad der foregår i et nærliggende undersøgelseslokale, hvor en patient er på briksen og får lavet en koloskopi. På den anden følger man kikkertundersøgelsen og fjernelsen af polypper inde i patientens tarm.

Tolv patienter er indkaldt til koloskopi i dag. De har alle indvilliget i, at deres undersøgelse og behandling bruges til undervisning. Derfor er der hele tiden en dansk kursusdeltager og en engelsk underviser i hvert af de to undersøgelsesrum. Og det de laver, følges på skærmene i undervisningslokalet.

»På den måde kan vi undervise seks læger på en dag. Hver læge udfører to superviserede undersøgelser, og resten af dagen følger de med i de koloskopier, de andre kursusdeltagere laver«, forklarer klinikchef Thomas Møller Jensen, som tilrettelægger undervisningsdagene på Horsens Sygehus.

Englænderne er foran på dette felt, og de engelske undervisere er blandt verdens bedste, forklarer han. Og dette kursus er et af de første i en række, der skal uddanne de danske læger, der allerede er specialiserede i koloskopi, til at kunne videreuddanne deres danske kolleger.

»Vores ambition er at højne kvaliteten af koloskopierne væsentligt, for selvom de danske læger allerede er højt specialiserede, kan vi gøre det endnu bedre. Og det har stor betydning, for vi ved, at vi både kan finde og fjerne endnu flere polypper, der kan være forstadier til tarmkræft, end vi gør nu. Samt at de kan fjernes mere korrekt. Dermed vil vi kunne nedsætte risikoen for recidiv og dermed sikre større mulighed for helbredelse af patienterne«, siger Thomas Møller Jensen.

Flere kan reddes

I Danmark indførte man screening for tarmkræft i 2014. Det betyder, at borgere på 50-75 år tilbydes en undersøgelse for blod i afføringen, og forekommer det, tilbydes de en koloskopi. Det er en kikkertundersøgelse af tarmen, hvor man både finder og fjerner eventuelle polypper. En stor del af disse er forstadier til kræft, og en lille del – 6-7% – er deciderede forekomster af cancer. Før 2014 foretog man ca. 80.000 koloskopier om året, men screeningen betyder, at man i løbet af få år regner med at lave omkring 40.000 flere.

Men det er ikke nok bare at foretage flere koloskopier, understreger Thomas Møller Jensen. Det er mindst lige så vigtigt at højne kvaliteten af dem, der foretages. Det viser sig nemlig, at man ser en stor del af de patienter, der har fået fjernet polypper, igen få år efter. Det indikerer, at man dels ikke finder alle polypper under koloskopien, dels, at hvis de ikke er fjernet tilstrækkeligt korrekt eller fuldstændigt, kan de vokse ud igen.

Derfor er det yderst vigtigt, at vi gør en stor indsats for at forbedre uddannelsen af vores koloskopører, siger Thomas Møller Jensen. Det kan simpelthen redde liv. Og derfor ser han gerne, at man satser på at uddanne få, men højtspecialiserede koloskopører.

»Det kræver både en højtspecialiseret uddannelse på feltet og et højt volumen at oparbejde den nødvendige ekspertise«, forklarer han. Koloskopi bør gøres til et højstatusspeciale, ligesom det er i England, mener han. Det kan betyde en omlægning af den måde, vi udfører koloskopier på. Fremtidens gastroenterologer kommer nok til at vælge, hvilken del af arbejdet, de vil specialisere sig i. Nogle vil mest skulle være udredende og andre udelukkende arbejde kirurgisk, forudser Thomas Møller Jensen.

I dag foretages mange koloskopier i øvrigt af sygeplejersker, de fjerner en stor del af alle polypper under 10 mm. Det vil måske også forholde sig anderledes om ti år, mener han.

Kvaliteten højnes

For at kunne kvalitetsmonitorere er det nødvendigt med gode efteruddannelsestilbud til lægerne, forklarer Thomas Møller Jensen. Så ud over at højne kvaliteten af behandlingen hos flere patienter her og nu, sigter uddannelsen af de danske koloskopører også på, at de skal kunne kvalitetssikre danske koloskopier i fremtiden.

Overlæge Erling Østergaard, der er kirurg ved Diagnostisk Center i Silkeborg og har funktion på Medicinsk Afdeling på Silkeborg Sygehus deltager for anden gang, han er en såkaldt niveau 2-deltager, og kurset er en del af hans videreuddannelse.

»Her på akademiet får vi mulighed for faglig sparring, for at stille spørgsmål til konkrete cases samt lejlighed til at prøve selv og blive superviseret imens. Det er rigtig godt«, siger han.

»Englænderne er jo simpelthen verdens bedste til det her, så kurserne er meget værdifulde«, tilføjer han.