Speciallæge på aftenarbejde

Det er tirsdag, og klokken er 15.15. Peter Utzon, speciallæge i intern medicin og gastroenterologi på Regionshospitalet Herning, gør sig klar til at reducere ventelisten til gastroskopi med 16 patienter. Dagens første patient er en midaldrende mand, der har problemer med for meget mavesyre og sure opstød. Efter at have stået på en liste med op til 72 ugers ventetid, er han blevet indkaldt til kikkertundersøgelse med kort varsel.

Han er ved godt mod, selvom han er briefet om, at når man laver gastroskopi udenfor normal arbejdstid, må patienten finde sig i, at det foregår uden nogen form for bedøvelse, så han selv kan forlade stedet umiddelbart efter. Han lægger sig på briksen klokken 15.30, og fem minutter – og en smule ubehag – senere kan Peter Utzon fortælle ham, at alt ser sundt og normalt ud, men han har en lille brok ved forbindelsen mellem spiserør og mavesæk, og det er det, der giver ham gener. Han skal bare blive ved med at spise sundt, og hvis han stadig har gener, skal han spise de piller, han allerede er startet på. Patienten forlader undersøgelseslokalet et kvarter efter han kom, lettet over den positive besked.

Peer Utzon afvikler dagens pukkel af patienter efter en travl arbejdsdag for at nedbringe den meget lange venteliste. Det sker som merarbejde mod ekstra betaling. I morges mødte han ind til en planlagt vagt på Akut Senge Afsnit i tilknytning til Akutmodtagelsen. Men da der har været sygdom på hans egen medicinske afdeling, har han måttet løbe derover og hjælpe til med jævne mellemrum. Der har også været mange telefonopkald i løbet af dagen. Men Peter Utzon smiler og ser ud til stadig at have overskud. Efter sin 12-timers tirsdag skal han møde onsdag morgen klokken otte til en normal arbejdsdag. Men det er på sygehuset i Holstebro, hvor han bor, så det er en smal sag, synes han.

Normalt med skæve tider

Det særlige ved situationen på Regionshospitalet Herning er, at her har de medicinske overlæger arbejdet på skæve tider de sidste tre år både aftener og weekends uden at modtage særlige tillæg for det. Og når de bliver bedt om at arbejde over, ligesom Peter Utzon gør i dag, udløser det naturligvis overarbejdsbetaling. Lægerne har også arbejdet på Herning og Holstebro sygehuse på skift, alt efter hvor der har været mest behov for det.

Der har været opslået stillinger til fem speciallæger i medicinsk gastroenterologi, men kun tre af dem har været besat. Derfor har de tre læger indvilliget i at arbejde, når der har været mest behov for det. Det har ikke nødvendigvis betydet merarbejde. Men for at få det hele til at hænge sammen og for at udnytte hospitalets udstyr bedst muligt, har de accepteret, at deres normale arbejdstid kan ligge på skæve tider.

»Vi har nok været lidt forud for den nye overenskomst,« medgiver Peter Utzon. »Og det har fungeret fint, fordi vi har gjort det frivilligt og solidarisk. Sådan en ordning fungerer kun, hvis alle er med på den. Vores motivation har først og fremmest været at få det hele til at hænge sammen og at nedbringe ventelisterne.«

Set med hospitalsøkonomiske briller er det guld, for det handler i høj grad også om at behandle så mange patienter som muligt indenfor tidsrammerne. Men en konsekvens af overlægernes store fleksibilitet har imidlertid også været, at de naturligt nok har manglet på deres stamafdelinger på nogle hverdage.

»Når vi har arbejdet på skæve tider, har vi jo også tit fri på hverdage, så vi kan ikke altid være med til morgenkonference. Det går lidt ud over kontakten med vores egne afdelinger,« forklarer Peter Utzon.

Det går også ud over de yngre lægers uddannelse, som de ikke altid kan være der til at varetage. Og så bliver det sværere at planlægge den daglige drift.

»Vores vagtplanlæggere har i høj grad fået en ekstra udfordring,« indrømmer Peter Utzon.

Også i FAM

Hertil kommer, at vagter i den nye akutmodtagelse også trækker timer.

»Jeg synes, det er en udfordring at tage en vagt i akutmodtagelsen, men det er klart, at jeg så mangler på min afdeling imens,« siger Peter Utzon.

»Når det akutte prioriteres, og der samtidig mangler læger, så går det jo ud over det ambulante arbejde. Der opstår naturligt nok pukler, når vi fjernes fra vores daglige arbejde på afdelingen,« tilføjer han.

Når de medicinske speciallæger i Herning nu kan begynde at gnave af på deres ventelister, er det fordi, de nu igen har alle fem stillinger besat. Det betyder, at de forhåbentlig ikke kommer bagud og ophober ventelister i samme omfang fremover. Men hvis/når det skal ske, bliver det fortsat som merarbejde mod ekstra betaling.

»Indførelse af aften- og weekendarbejde betyder jo ikke, at der kommer mere læge- eller sygeplejersketid,« forklarer Jens Friis Bak, der er cheflæge på Regionshospitalet Herning. »Det betyder en bedre udnyttelse af systemet og apparaturet, hvilket absolut er godt, men det koster jo timer lige meget hvordan.«

Peter Utzon og hans kolleger er naturligt nok ikke bare flinke for at være flinke. De ønsker selvfølgelig løn og påskønnelse for deres arbejde, og de brænder tilstrækkeligt nok for det til at ville arbejde på skæve tider.

Fra nytår vil alle overlæger i Danmark blive underlagt de samme vilkår, som de har praktiseret i Herning de sidste tre år – bortset fra at der i den nye overenskomst følger tillæg med for at arbejde på skæve tidspunkter. Og speciallægerne i Herning vil fortsat få overarbejdsbetaling for at afvikle ventelistepatienter som merarbejde.

Overlægerne er meget fleksible

Det kan godt lade sig gøre at få arbejdet til at fungere under den nye overenskomst, siger formanden for Foreningen af Speciallæger Anna Mitchell.

Overlægernes arbejdskraft er en ressource, som man skal overveje nøje, hvornår og hvordan man bruger bedst. De kan ikke være to steder på én gang, og den tid de arbejder med de akutte patienter, går nødvendigvis fra den tid, de kan fungere på deres egne afdelinger, påpeger Anja Mitchell.

»Artiklen om overlægerne i Herning viser, at overlægerne virkelig har stor vilje til at være fleksible og strække sig langt for at få det hele til at hænge sammen. De er vi llige til at tage nye udfordringer og løse problemer på nye områder,« siger Anja Mitchell og fortsætter:

»Den viser også, at det godt kan lykkes at få arbejdet til at hænge sammen og fungere indenfor overenskomstens rammer. Det kræver en stor logistisk indsats, men for det meste er det faktisk muligt at få det til at fungere indenfor de normale arbejdstidsregler.«

Men man skal huske, at det ikke kun drejer sig om overlægerne, tilføjer Anja Mitchell. For at kunne afvikle arbejdet skal mange andre faggrupper inddrages. Der skal være tilstrækkeligt med sygeplejersker på vagt, anæstesilæger skal kunne tilkaldes, alt skal være på plads. Overlægerne kan ikke arbejde alene.

»Når den nye overenskomst træder i kraft, skal vi passe på, at der ikke opstår en gruppe overlæger, der kun arbejder for eksempel om aftenen eller i weekender. De skal også være til stede på deres afdelinger i dagtimerne og varetage supervisering og uddannelse af yngre læger og deltage i det daglige flow og de faglige diskussioner på afdelingen. Derfor begrænser overenskomsten også, hvor mange aften- og weekend vagter, overlægerne må tage om ugen. Det skal vi holde fast i,« siger Anja Mitchell.

»Vi skal i det hele taget tænke os godt om og hele tiden holde os for øje, hvornår og hvordan overlægernes arbejdskraft udnyttes kvalitativt bedst muligt til gavn for så mange patienter som muligt,« slutter hun.