I januar vandt hun prisen som Årets Underviser, men nu skal hun selv modtage undervisning.
Lisandra Stein Bernardes skal nemlig et år i et KBU-lignende forløb fra 1. maj på grund af danske regler, selvom hun har arbejdet mange år som speciallæge i gynækologi og obstetrik i Brasilien.
I januar blev flere partier i Folketinget enige om »Aftale om bedre og smidigere rammer for rekruttering af udenlandske sundhedspersoner fra tredjelande«. Aftalen indebærer bl.a. en shortcut-autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner. Alt sammen for at Danmark i højere grad kan rekruttere fra udlandet og komme en del af personalemanglen til livs.
Aftalen er ikke vedtaget og kommer ikke til at hjælpe Lisandra Stein Bernardes. Det er et problem, for Regionshospitalet Nordjylland har brug for hende, siger cheflæge på Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsel Anya Eidhammer.
»Processen går for langsomt for os, som mangler speciallæger. Lisandra er i virkeligheden en succeshistorie. En dygtig speciallæge kommer dalende ned fra himlen og vil gerne arbejde hos os, og så skal hun igennem en forsinkende og unødvendig proces«.
Det giver ingen mening, at hun skal i et KBU-lignende forløb, mener Anya Eidhammer.
»Hun er speciallæge i gynækologi og obstetrik. Lisandra har været hos os i halvandet år, hvor vi har kunnet vurdere hendes faglige kompetencer. Hvis jeg kunne, ville jeg ansætte hende som speciallæge i dag«.
Anya Eidhammer tilføjer, at det er en generel problemstilling, at der går velkvalificerede speciallæger rundt på forskellige afdelinger i Danmark, men at processen er langvarig, før de kan arbejde som speciallæger.
»Lisandra har så meget at byde på. Hun har lært dansk i rekordfart og er så velkvalificeret«, lyder det fra cheflægen.
Lisandra Stein Bernardes er 46 år og er ansat som forsker i Center for Klinisk Forskning en dag om ugen. Resten af ugen arbejder hun som lægemedhjælper på Anya Eidhammers afdeling.
Hun kom til Danmark med sin mand og sine børn for to år siden. De flyttede, fordi hendes mand fik job, og parret havde lyst til at bo et mere sikkert sted end Brasilien. Hun kendte ikke meget til Danmark, men de var eventyrlystne, griner hun over en videoforbindelse.
Hendes accent er tydeligt, men hun mestrer allerede det danske sprog. Det gav de medicinstuderende også udtryk for, da hun fik undervisningsprisen.
»På trods af, at dansk ikke er hendes modersmål, formår hun alligevel at videreformidle faglig viden på et højt niveau, alt imens hun fordrer vores diagnostiske tankegang og inspirerer os til at yde en ekstra indsats«, lød det fra de studerende i indstillingen til prisen.
Lisandra Bernardes er uddannet speciallæge i gynækologi og obstetrik i 2005. Bagefter fik hun en subspecialisering i føtalmedicin i Frankrig fra 2006 til 2008. Hun flyttede tilbage til Brasilien, fik sin ph.d. og sit doktorat og arbejdede som professor og overlæge på et af Latinamerikas største universiteter i Sao Paulo.
Da hun rejste til Aalborg, blev hun hurtigt introduceret for overlæge Louise Arenholt og Anya Eidhammer via mandens nye arbejde i Aalborg og startede som lægemedhjælper på afdelingen i Hjørring.
Hvis en læge fra lande uden for EU/EØS vil opnå dansk autorisation og tilladelse til selvstændigt virke, er der en række betingelser, der skal være opfyldt i en bestemt rækkefølge i autorisationsprocessen.
Den første er, at lægens grunduddannelse skal være egnet til afprøvning. Hvis den er det, skal den udenlandske læge gennemføre og bestå sprogprøve, fagprøver og kursus i dansk sundhedslovgivning. Dernæst skal lægen gennemføre og have godkendt en evalueringsansættelse. Læger uden en udenlandsk speciallægeanerkendelse skal gennemføre en evalueringsansættelse på minimum 12 måneder.
En udenlandsk læge med dokumenteret udenlandsk speciallægeanerkendelse kan gennemføre én evalueringsansættelse i seks måneder inden for pågældende speciale. Det forudsætter, at der er tale om et udenlandsk speciale, som aktuelt er godkendt i Danmark, oplyser STPS.
Det er desuden styrelsens faste praksis, at længden på den udenlandske speciallægeuddannelse indgår i vurderingen af, om en ansøger kan nøjes med én evalueringsansættelse. Lisandra Stein Bernardes’ hoveduddannelse varede tre år (2003-2006), i Danmark tager det fire år at blive speciallæge.
I Danmark er der trods alt et gennemsigtigt uddannelsessystem, mener Lisandra Bernardes. Man ved, hvilke trin man skal igennem, og der er god støtte. Blandt andet til at lære dansk.
»Hvis det er lægens første job, giver det mening, at man først skal i KBU og lære det danske system at kende. Men når der kommer en person, der er mere specialisereret, kigger man ikke individuelt på personen«.
Den holdning deler professor og forskningschef Peter Leutscher. Han har også brug for hende i Center for Klinisk Forskning.
»Tilgangen er ,one size fits all’. Bør man ikke skele til nuancer frem for at presse regler ned over hovedet på folk? Lisandra med sin solide lægefaglige baggrund burde kunne fortsætte direkte til det halve års ansættelse i specialet under opsyn og derefter få ret til selvstændigt virke«, siger han med henvisning til forløbet for udenlandske læger (se grafik).
Han er ked af, at Lisandra Stein Bernardes bliver forsinket i at kunne arbejde med sine specialerelaterede færdigheder og i forskningen.
»Det er grotesk, at Lisandra nu skal arbejde i nederste vagtlag. Jeg kan godt forstå, at der skal være nogle regler og en standardiseret tilgang, men vi har brug for hendes kompetencer som læge og forsker«.
Lisandra Stein Bernardes kan også godt forstå, at der er en kontrol med kompetencer. Lægerne kommer fra mange forskellige systemer og uddannelser, og der skal være introduktion til det danske system, til lovgivning og grundig sprogundervisning, medgiver hun.
Hvad synes du om, at du skal i KBU i et år?
»Jeg kan godt lide at lave forskning og undervise og arbejde inden for gynækologi og obstetrik. Så at arbejde et helt år væk fra mit speciale … Selvfølgelig kan det også gavne. Det er 20 år, siden jeg var i et KBU-lignende forløb i Brasilien, og der har været ændringer i behandlingen. Men det ville være mere gavnligt for mig og for sundhedssystemet, hvis jeg kunne arbejde inden for mit område, som jeg er specialiseret i og er god til«.
»Lisandra er i virkeligheden en succeshistorie. En dygtig speciallæge kommer dalende ned fra himlen og vil gerne arbejde hos os, og så skal hun igennem en forsinkende og unødvendig proces«Anya Eidhammer, cheflæge på Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsel
Føler du, at du kommer til at spilde din tid?
»Nej. Jeg kan altid lære og blive klogere. Det kan give mig ideer. Jeg skal i akutmodtagelsen, og jeg kan bruge min erfaring med kvinderne og med ultralydskanning der«.
Forskningen bliver lagt delvist på hylden, når hun skal i KBU. Hun får i hvert fald ikke tid i arbejdstiden, men hun er vant til at arbejde flere timer om ugen, griner hun.
»Jeg vil fortsætte, så godt jeg kan med at lave undersøgelser og vejlede studerede. Men det bliver ikke det samme, og jeg skal bruge tid efter arbejde for at nå vores undersøgelsers mål«.
Man skal være sikker på, at lægerne kan tale dansk, og man skal lave en faglig vurdering, mener Anya Eidhammer. Men processen kan gøres smidigere og via vurderinger i selve specialerne på afdelingerne, siger cheflægen.
»Det har vi haft rig mulighed for i Lisandras tilfælde, og vi er slet ikke tvivl om hendes faglighed«.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet oplyser, at den ny shortcut-autorisationsproces for særligt efterspurgte sundhedspersoner betyder, at man med en konkret ansættelse i hånden kan påbegynde sin evalueringsansættelse i starten af autorisationsprocessen og sideløbende kan gennemføre øvrige betingelser i autorisationsprocessen.
I dag kan læger først søge om anerkendelse af et udenlandsk speciale, efter ansøger har afsluttet autorisationsprocessen (inkl. godkendt evalueringsansættelse) og har opnået dansk autorisation og tilladelse til selvstændigt virke.
»Der vil også blive set på inddragelse af videreuddannelse i uddannelsesvurderingen og kompensation for manglende kliniske timer, så formaliseret videreuddannelse fremover inddrages for læger, tandlæger og sygeplejersker i vurderingen af ansøgers uddannelseskvalifikationer sammenlignet med den danske grunduddannelse«, skriver Indenrigs- og Sundhedsministeriet i en mail.
Der er i øjeblikket et lovforslag i offentlig høring frem til 19. marts 2024, der skal udmønte de dele af taskforcens anbefalinger, som forudsætter lovændringer, oplyser ministeriet.
Når der er behov for flere speciallæger, f.eks. indenfor føtalmedicin, giver det god mening at ændre reglerne. Især hvis det betyder, at man kan behandle ansøgerne individuelt, mener Lisandra Bernardes.
