Skip to main content

Speciallægefortegnelse 2005

1. nov. 2005
2 min.

Foreningen af Speciallæger er i gang med at udarbejde en ny fortegnelse over speciallæger. I den forbindelse er der udsendt korrekturtryk til alle speciallæger med ydernummer i uge 48 med svarfrist den 10. december 2004.

Speciallægefortegnelsen er en fortegnelse over alle overenskomsttilmeldte speciallæger, og den udarbejdes af Foreningen af Speciallæger i fællesskab med Sygesikringens Forhandlingsudvalg. I fortegnelsen er det muligt, ud over adresse og tidsbestilling, at påføre lægetelefonnummer, telefax, lokationsnummer, e-mail-adresse - dog kun én e-mail-adresse - samt evt. hjemmesideadresse.

Som noget nyt beder vi hver speciallæge yderligere oplyse:

  • evt. grenspeciale

  • navn og køn på evt. assisterende speciallæge

  • om der i øvrigt er ansat klinikpersonale i praksis og hvilken slags

  • klinikpersonalets funktioner

  • om praksis varetager uddannelse af læger

  • praksistype: om det er en enkeltmands-, kompagniskabs-, samarbejds- el. delepraksis, om det er en fuldtidspraksis, deltidspraksis eller 3-timers-praksis

  • telefontid til: telefonisk konsultation, telefonisk anmodning om, sygebesøg.

Ovennævnte nye oplysninger udbedes som konsekvens af ændring af overenskomst om speciallægehjælp, hvor Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Foreningen af Speciallæger den 9. oktober 2004 bl.a. er blevet enige om, at der inden den 1. januar 2006 skal udarbejdes praksisdeklarationer i form af information om klinikkens personale, faciliteter mv., således at patienterne får adgang til disse oplysninger om de praktiserende speciallæger. Oplysningerne skal offentliggøres på den fælles offentlige sundhedsportal www.sundhed.dk

Skulle du ikke have modtaget et korrekturtryk til fortegnelsen, bedes du henvende dig til foreningens sekretariat, att. Karin Brændgaard på telefon 35 44 84 27 eller på e-mail: kb.fas@dadl.dk

Såfremt korrekturen ikke returneres, vil de oplysninger, som er anført på det udsendte korrekturtryk, blive medtaget i fortegnelsen.

Speciallægefortegnelsen vil blive udsendt i april 2005.