Speciallægepraksis får større rolle i det nære sundhedsvæsen

Regeringen vil indføre en ny garanti om hurtig behandliing til patienter, der skal behandles hos praktiserende speciallæger.

For at det skal ske er der nogle forudsætninger, der skal på plads først, mener formanden for Foreningen af Praktiserende Speciallæger (FAPS), Kirsten Ilkjær.

Der skal flere ydernumre til speciallægepraksis. Praktiserende speciallæger skal have lov til at behandle flere patienter, end de må dag. Og der skal uddannes flere speciallæger i nogle specialer.

Men når det er på plads, vil speciallægepraksis også have en mere solid plads i sundhedsvæsenet end i dag.

Ifølge udspillet til reformen skal de praktiserende speciallæger indlemmes i en udrednings- og behandlingsgaranti og de skal fordeles over hele landet, sådan så patienter uanset hvor de bor, har ens adgang til speciallægepraksis.

Kirsten Ilkjær er glad for udsigterne til at blive en mere integreret del af sundhedsvæsenet.

”Vi er glade for, at man vil styrke patientrettigheder ved også at lade udrednings- og behandlingsretten gælde for patienter hos de praktiserende speciallæger. Det betyder også, at patienter i hele landet skal have adgang til en praktiserende speciallæge”.

Der er i dag omkring 900 praktiserende speciallæger, og de er meget uens fordelt – der er f.eks. en tæt koncentration i den nordlige del af hovedstadsområdet. Der er i dag ingen ledige ydernumre.

Speciallægepraksis er i dag fordelt meget ujævnt ud over landet, og i nogle specialer er der op til et års eller længere ventetid på en tid

Hvordan skal det kunne lade sig gøre med en garanti?

”Det kan det heller ikke umiddelbart. Der er nogle forudsætninger, der skal opfyldes først. For det første bliver man nødt til at oprette nogle flere ydernumre. Dernæst er der brug for at ændre rammerne for speciallægepraksis. I dag er der et loft over, hvor mange patienter en praktiserende speciallæge må behandle. Det antal skal øges. Helt generelt bliver der formentlig også brug for at uddanne flere speciallæger i visse specialer”, siger Kirsten Ilkjær.

Hvorfor har I ikke bare selv nedsat jer i hele landet for længst?

”Vi har forsøgt. Men det er op til den enkelte region at oprette ydernumre til speciallægepraksis, og det har været meget forskelligt, hvordan regionerne har prioriteret det, selvom f.eks. Region Syddanmark så småt er ved at komme i gang”.

Hvor mange ydernumre, der skal til og i hvilke specialer, er der ikke overblik over lige nu. Ifølge udspillet vil der gå år, før målet er nået. Planen er at gå trinvis til værks og lempe speciale for speciale ind under garanti-ordningen. I første omgang handler det om give hurtig adgang til udvalgte specialer, f.eks. gynækologi-, øre-næse-hals- og hudlæger samt børne- og ungdomspsykiatere – som en slags trædesten til en egentlig rettighed – står der i udspillet.

Med sundhedsreformen bliver der oprettet 100 ekstra ydernumre til almen praksis. Men hvor mange ekstra ydernumre til speciallægepraksis er der ikke tal på.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) siger:

”Det bliver en opgave for driftslederne i sundhedsforvaltningen at finde ud af, hvor mange ydernumre der er behov. De må lave en konkret vurdering af hvad kapaciteten skal være for at patienterne kan blive udredt og behandlet inden for garantireglerne”.

Hun fortsætter:

”Derfor vil vi til at begynde med lave nogle servicestandarder, og derefter i takt med, at vi bygger det nye Sundhedsvæsen Danmark op, vil vi få området ind under patientgarantien”.

Kirsten Ilkjær er allerede blevet indkaldt til drøftelser med sundhedsministeren om det og i den forbindelse få klarhed over behovet for antal nye ydernumre, og hvor mange ekstra speciallæger i hvilke specialer der er behov for.