Speciallæger i vagt - men ikke med tvang

Flere steder er sygehuse og hele regioner begyndt at sende overlæger, også de medicinske, i tilstedeværelsesvagt. Det ser Overlægeforeningens nyvalgte formand, Anja Mitchell, på mange måder som en positiv udvikling, både for patienterne og for videreuddannelsen:

»Det vil alt andet lige betyde, at der er en speciallæge i vagt, når de sygeste patienter kommer, og når yngre læger skal superviseres«, siger Anja Mitchell, der selv arbejder på Herlev Hospitals anæstesiafdeling.

»Men det betyder også, at de samme overlæger ikke kan gå i dagfunktion straks bagefter. Så hvis der kommer flere overlæger i vagt om natten, vil der være færre af dem om dagen«.

- Kan man organisere sig ud af det?

»Til en vis grad kan man nok lave en struktur, hvor der er brug for lidt færre overlæger i dagtiden. Men der vil opstå nogle flaskehalse i patientbehandlingen, hvis man ikke ændrer normeringen. Hvis man vil sætte flere uddannelsessøgende til at passe ambulatoriet i dagtiden, vil de kunne klare færre patienter og blive nødt til at spørge speciallægerne til råds - og så opstår der en flaskehals«.

- Men alt det skal du nu til at forhandle om, blandt andet med arbejdsgiverne. Du har jo sagt, at du ikke er imod speciallæger i vagt. Men du har også sagt, at overlæger ikke skal tvinges i vagt. Hvordan kan det forenes?

»Lige præcis på den front har jeg en fornemmelse af, at jeg ikke kun skal forhandle med arbejdsgiverne, men også aftale internt i Lægeforeningen, hvordan vi på længere sigt gerne vil udvikle os. Jeg kunne f.eks. forestille mig, at de yngre læger sidst i hoveduddannelsen og de yngre speciallæger får en anden arbejdstilrettelæggelse end den, vi har været vant til indtil nu«.

- Er det noget, du har talt med Yngre Læger om?

»Ikke endnu. Det er noget, vi skal snakke om«.

»Overvej grad af specialisering«

- Engang var overlæger fredede. Nu rammer fyringerne også de mest specialiserede. Nogle taler halvt i spøg om, at man skal passe på med at specialisere sig for højt?

»Der er den risiko ved at være specialiseret, at hvis funktionen forsvinder, vil stillingen blive nedlagt, medmindre, man har noget andet at byde på, som efterspørges på afdelingen eller i området«, siger Anja Mitchell.

»Derfor ser jeg en stor mulighed i evaluering af speciallægers kompetencer. Hvis man lægger det op på et nationalt niveau og inddrager de faglige selskaber i at fastlægge niveau og kompetence, også på speciallægeniveau i alle syv lægeroller, kan man undgå at blive helt fastlåst i sin egen stillingsbeskrivelse, hvor man kun bliver bedre og bedre til det job, man har nu.

En høj grad af subspecialisering kan ende som en blindgyde. For mange er det fantastisk at være superdygtig til noget. Og sådanne specialister udfylder en vigtig rolle - det må man heller ikke glemme. Som overlæge må man gøre op med sig selv, hvor langt, man vil gå ad den vej«.

Mere synlige overlæger

Anja Mitchell lovede før sit valg at gøre overlægerne mere synlige. Nationalt har forgængeren Erik Kristensen dog allerede placeret overlægerne centralt i mediedebatten, forklarer Anja Mitchell efter valget. Det er derfor især på det lokale plan - på hospitalerne - at overlægerne skal gøres mere synlige, præciserer hun:

»Lokalt har vi færre og færre overlægesammenslutninger og måske to til fire tillidsrepræsentanter pr. sygehus. Derfor må vi lægge en strategi for, hvordan vi kan skabe en fælles bevidsthed i overlægegruppen. Selv om det nok kan blive svært, for vi er jo alle individualister«.

- Du har siddet i Yngre Lægers repræsentantskab i adskillige år, men har aldrig kandideret til Yngre Lægers bestyrelse. Nu er du pludselig formand i Overlægeforeningen - hvad er der sket?

»Jeg var jo formand for Yngre Læger i Hovedstadsregionen, og jeg syntes, at jeg på det tidspunkt gjorde mere gavn der. Derfor lå det ikke i kortene at stille op til bestyrelsesarbejde dengang. Men da jeg blev overlæge, ville jeg gerne involveres i Overlægeforeningens arbejde. Da jeg så, at bestyrelsen havde brug for en overlæge med indsigt i yngre overlægers arbejdsforhold, stillede jeg op der og blev valgt ind for et år siden. Mærkesager, som f.eks. arbejdsforhold og efteruddannelse, vil jeg nu gerne videreføre som formand«.

Anja Ulrike Mitchell

I 1995 blev tyskfødte Anja Mitchell kandidat i medicin fra Cambridge University. Hoveduddannelsesforløbet i anæstesiologi tog hun i Københavns Amt. Hun blev speciallæge i 2004 og fik ansættelse på Herlev Hospital og Hvidovre Hospital som afdelingslæge. Fra 2008 har hun været funktionsansvarlig overlæge på Anæstesiologisk Afdeling på Herlev Hospital.

Anja Mitchell er ikke ny i lægepolitik. Hun har været formand for Amtsreservelægerådet i Københavns Amt, formand for Yngre Læger i Region Hovedstaden og i flere år medlem af repræsentantskabet i Yngre Læger: Her var hun et meget aktivt medlem, uden at hun dog søgte valg til bestyrelses- eller formandsposter. Siden blev Anja Mitchell tillidsrepræsentant for overlægerne på Herlev Hospital, medlem af Overlægeforeningens repræsentantskab og i 2010 indvalgt i bestyrelsen.

Anja Mitchell bor med sin mand i Bagsværd sammen med fire fælles børn på 19, 17 og 13 år (tvillinger).

Anja Mitchell har sort bælte i judo, som hun dyrkede fra hun var 14 år og indtil for tre år siden. I dag er kampsporten lagt på hylden til fordel for løb og svømning - og siden foråret 2010 motionsroning to gange om ugen i Bagsværd Roklub.