Speciallægers efteruddannelse skal systematiseres

Snart kan speciallæger få nye vilkår, når de skal ajourføre eller videreudvikle deres speciallægeviden. Lægeforeningen fremlægger på Lægemødet sidst på måneden en ny politik, der skal systematisere efteruddannelsen.

Overordnet skal den være mere målrettet, og den enkelte læge skal forpligtes til at vurdere sit eget behov for efteruddannelse. Indholdet skal skræddersyes den enkelte læge og det eventuelle team, som lægen arbejder i.

På den måde vil efteruddannelsen umiddelbart kunne omsættes i lægens kliniske hverdag.

Det er der i dag problemer med - kun 15 pct. af deltagere på et kursus reelt får omsat det lærte til praksis, fremgår det.

»I dag oplever læger barrierer for efteruddannelsen især i form af mangel på tid og et voksende økonomiske pres på afdelingerne. Det er svært at frigøre sig fra de daglige kliniske opgaver, hvor produktion fylder mere og mere. Vi mangler også målretning af efteruddannelsen«, siger Anja Mitchell, formand for Foreningen af Speciallæger.

Derfor skal der tænkes nyt. Efteruddannelsen skal formes efter den kliniske situation, som lægen befinder sig i, eller den, hvor lægen gerne vil hen. Så vil lægen også bruge den i sin dagligdag, lyder logikken.

Udspillet er udarbejdet af et udvalg med repræsentanter fra Lægeforeningen, PLO, YL og OL. Formand er Lars Riber, der er formand for Lægeforeningens uddannelsesudvalg. Han siger:

»Overlæger og afdelingslæger har gennem overenskomsten sikret ti videreuddannelsesdage om året. Hidtil har den enkelte læge selv skullet finde ud af at fylde dem ud. Nu kommer vi med at forslag til, hvordan man opbygger systematik i efteruddannelsen, så vi får det bedste indhold, til gavn for både læger og patienter«.

MUS-samtalen godt udgangspunkt

Kan lægen det, der er brug for i forhold til det daglige arbejde? Og i hvilken retning har lægen lyst til at udvikle sine kompetencer? Det er overordnet, hvad der skal definere, hvad efteruddannelsen skal bestå af.

Det første spørgsmål kan besvares ved at se på de kliniske retningslinjer, fremgår det af udspillet. Der står:

»Ideelt bør lægen dokumentere, at vedkommendes praksis lever op til evidensbaserede kliniske retningslinjer«.

Nationale kliniske retningslinjer er der ikke så mange af endnu, men de vil formentlig komme i løbet af de næste år. Indtil da skal lægen kunne dokumentere, at han eller hun efterlever den evidensbaserede klinisk praksis inden for specialet.

Andre retninger, som den enkelte speciallæge kan have brug for at efteruddanne sig i, skal afgøres ud fra de syv lægeroller.

Lægens kliniske praksis skal analyseres med en vidende kollega eller leder. Tanken er, at denne analyse skal »målrette og motivere speciallægens og teamets videre udvikling af egne kompetencer i alle syv lægeroller«.

Det hele kan og bør faktisk gøres allerede nu, typisk i forbindelse med en MUS-samtale, siger Lars Riber:

»Enhver leder ved, hvor hans eller hendes medarbejdere er. Ved MUS-samtalen snakker man om, hvordan det går, og man aftaler, hvad medarbejderen kunne tænke sig at arbejde og dygtiggøre sig med det næste år. Det kan være noget med ledelse eller samarbejde, eller det kan være, at man gerne vil subspecialisere sig. Dermed kommer efteruddannelsen til at ske ud fra præcis de præmisser, som afdelingen og den enkelte læge har. Og det er til gavn for den fortsatte udvikling i specialerne samt patienterne«.

Det koster ikke noget særligt

Lars Riber understreger, at dette her ikke er noget, der behøver at koste enorme summer for regionerne i form af nye dokumentationssystemer.

»Vi kan formentlig systematisere efteruddannelsen med de værktøjer, vi har i dag. Vi går således ikke til regionerne med et krav om ekstra 10 mia. kr. Hos os kirurger har vi f.eks. diverse databaser, hvor man kan se, hvor mange operationer, komplikationer etc. vi har om året. De kan være en del af grundlaget, når nogle af de syv kompetencer skal vurderes. 360 graders evalueringer og andre kendte redskaber kan også bruges i forhold til andre. Men der kan dog være specialer, der har brug for en langt mere fokuseret indsats for at løfte hele den systematiske efteruddannelse. Men principielt tager vi afsæt i, hvad vi allerede anvender i dagligdagen«.

Hvordan selve efteruddannelsen foregå, skal være der vide rammer for. Det kan både være eksterne kurser og supervision på afdelingen.

Lægeforeningen forventer, at der nu bliver sat pilotprojekter op i de videnskabelige selskaber.

Lægeforeningen vil stille et onlineværktøj til rådighed, som guider igennem efteruddannelsesvalget.

Ingen certificering

For blot et par måneder siden viste en rundspørge blandt landets kræftafdelinger et stort flertal for en certificeret efteruddannelse.

Men certificering spiller ingen rolle i dette forslag, fremgår det af Lægeforeningens udspil. »Hensigten er at lave en udviklingssystematik, ikke en godkendelses- eller kontrolsystematik«.

Andre lande bruger et system, hvor deltagelse i kurser og konferencer giver point. Men ifølge undersøgelser giver det ikke nødvendigvis et kompetenceløft.

Mads Skipper, Yngre Lægers repræsentant for udspillet, siger:

»Pointene siger sådan set bare, at man har deltaget i kurset. Ikke mere«.

Han konkluderer:

»Der har været diskussion om, hvad der virker og ikke. Nu har vi fået det belyst det. Dermed har vi fået et rigtigt godt argument, når vi skal diskutere efteruddannelse - det gælder både inden for specialer og sygehuse, hvor der er stor forskel på, hvor langt fremme man er med efteruddannelse«.

Fakta

De har skrevet udkastet til en ny efteruddannelsespolitik for speciallæger

Lars Riber, medlem af Lægeforeningens bestyrelse

Anja Mitchell, Foreningen af Speciallæger

Mads Skipper, Yngre Læger

Tove Holm, Praktiserende Lægers Organisation

Regioner er positive

Spørgsmål til Ulla Astman, formand for Danske Regioners sundhedsudvalg

Hvad siger regionerne til at tage speciallægers efteruddannelse op til revision og gøre den systematisk?

»Regionerne vil gerne være med til at se på mulighederne for en højere grad af systematisering af speciallægernes faglige udvikling, både når det gælder vedligeholdelsen af kompetencer og efteruddannelse, der retter sig mod bestemte funktioner. Det indgår også i vores uddannelsespolitiske oplæg, som kom tidligere på foråret. Fleksibiliteten er afgørende - vi skal ikke opbygge et efteruddannelsesbureaukrati. Det grundlæggende princip skal fortsat være, at den lokale ledelse har ansvaret for løbende at vurdere medarbejderens kompetencer og sammen med medarbejderen tilrettelægge den faglige udvikling derefter«.

Hvordan ser det ud med opbakningen til, at speciallæger vedligeholder kompetencen set med regionernes øjne?

»Fortsat faglig udvikling er en forudsætning for, at vi kan håndtere hverdagens udfordringer. Derfor skal den lokale ledelse sammen med medarbejderne løbende have fokus på planlægning af faglig udvikling bl.a. som en naturlig del af medarbejderudviklingssamtalerne. For reg ionerne er det en væsentlig pointe, at faglig udvikling ikke først og fremmest er noget der kommer af teoretiske kurser. Der er et stort potentiale i klinisk efteruddannelse, hvor speciallæger lærer af hinanden, mens de arbejder. En fremtidig variant kunne f.eks. være, at afdelinger og sygehuse udveksler læger - og kompetencer - i faglige udviklingsforløb«.