Spildevandet sladrer om stoffer

Blev det til 7 eller 14 glas vin sidste uge? Er du stoppet helt med nikotinprodukterne, og tager du kokain til festerne? Det er ikke sikkert, alle svarer helt ærligt på de spørgsmål, og derfor kan data om stofbrug i samfundet være upræcise.

Men nu kan spildevandsovervågning give en mere objektiv indsigt. For hver dag skylles danskernes vaner ud i kloakken, og det kan forskere bruge til at kortlægge det reelle forbrug af rusmidler på befolkningsniveau. 
På Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet er man lige nu i gang med at undersøge spildevandet for 14 forskellige rusmidler – både legale og illegale.

I syv dage i træk har de udtaget prøverne fra indløbet til renseanlæg i seks byer, der dækker 1,2 mio. mennesker. Samtidig undersøger de nogle af de spildevandsprøver, som Statens Serum Institut (SSI) har fra de pågældende byer i forbindelse med sygdomsovervågning.

Inden SSI arbejder videre med spildevandsprøven, tager de en lille delmængde fra, som fryses ned til forskerne i Aarhus.

»Prøverne fra SSI supplerer vores egen prøveindsamling, så vi både får indsigt i forbruget over en hel uge og stikprøvevist over et helt år. Vi bruger desuden SSI’s baggrundsdata vedrørende befolkningsgrundlag, flow i kloakken og nedbør den pågældende dag«, fortæller institutleder og lektor Christian Lindholst.

Hvor SSI primært laver PCR-målinger og sekventeringer af spildevandet, laver Christian Lindholst og hans team kemiske analyser. Stofferne, de undersøger, har de stor erfaring med fra deres øvrige arbejde.

»Vi analyserer allerede de samme stoffer i de beslag, vi undersøger for politiet, samt i forbindelse med obduktioner af afdøde. Derfor har vi infrastrukturen og den nødvendige viden til at gennemføre undersøgelserne. Spildevandsdelen er relativt ny for os, men vi har stor erfaring i at udvikle analyser og tolke på resultater, hvilket er vigtigt, for der er mange potentielle fejlkilder«, siger Christian Lindholst og uddyber:

»Nedbrydes stofferne yderligere i kloaksystemet? Hvor meget påvirker et regnskyl fortyndingen af prøverne? Hvordan regner vi tilbage til det reelle forbrug i befolkningen osv.? Estimaterne af indtaget stofmængde er behæftet med usikkerhed, men da vores fremgangsmetode er den samme hver gang, vil ændringer i forbruget over tid kunne måles ret præcist«.

Christian Lindholst håber, at spildevandsovervågningen kan blive et effektivt overvågningsværktøj for myndighederne:

»Det er det eneste værktøj, jeg kender til, hvor vi kan få relativt præcise og geografisk detaljerede data om det illegale stofbrug. Andre metoder som spørgeskemaundersøgelser og politi- eller tolddata giver kun delvise indblik. Her måler vi direkte på, hvor meget stof der faktisk bliver udskilt. Det kan blive et vigtigt redskab i at forstå og håndtere udviklingen af rusmiddelproblematikker i Danmark.

Man ændrer naturligvis ikke stofforbruget ved at måle på spildevandet, men effekten af en oplysningskampagne eller en ny lovgivning vil kunne ses i kloakken«.

Studiet blev igangsat i 2024 og har siden udviklet sig. I 2025 har forskerholdet indgået en aftale med Sundhedsstyrelsen om at foretage målinger to gange årligt.

Opioider er den eneste gruppe af lægemidler, der er medtaget i overvågningen på baggrund af stofgruppens misbrugspotentiale, men man ville i princippet kunne medtage alle typer af lægemidler.

»Vi sammenholder vores målinger med salgsdata for receptpligtige opioider. Vi ved jo, at der også er et forbrug af illegale opioider, men spørgsmålet er, hvor stort dette forbrug er i forhold til det registrerede salg. Det bliver interessant at følge over tid«.

De første resultater af gruppens arbejde bliver leveret til Sundhedsstyrelsen i maj. Selv om forskergruppen endnu ikke har offentliggjort sine konklusioner, er der en smule, Christian Lindholst gerne vil løfte sløret for:

»Vi kan tydeligt se, at forbruget af visse stoftyper er højere i weekenden end på hverdage. Det har tidligere forsøg også vist, men det nye ved vores arbejde er, at vi medtager flere stoftyper og gentagne målinger over flere år, så vi kan følge ændringer i forbrugsmønstre over tid«, siger Christian Lindholst.