Skip to main content

Spørgsmål til administrerende direktør i Lægernes Pensionskasse Niels Lihn Jørgensen

23. apr. 2007
3 min.

Hvordan sikrer man sig som læge til alderdommen?

En del af pensionsbehovet dækkes af ydelser som folkepension, ATP, SP (særlig pensionsopsparing), eventuel efterløn og LD (Lønmodtagernes Dyrtidsfond). Det resterende beløb skal dækkes af ens egen pensionsopsparing. Man skal vurdere, om pensionen fra Lægernes Pensionskasse er tilstrækkelig og evt. supplere med private pensioner - se boks. Fast ejendom såsom hus og sommerhus skal også tænkes med. Læger har typisk stærkt stigende indkomster gennem arbejdslivet. Og de fleste ønsker at opretholde en levestandard, der i et eller andet omfang modsvarer den, man har lige før, man går på pension. Hvis den målsætning skal opfyldes, skal der spares betydeligt op ved siden af ordningen i Lægernes Pensionskasse.

Hvor meget er nok?

Det er individuelt. Pensionskassens medlemskonsulenter hjælper gerne med at udregne behovet. Det vil i praksis ske ved, at man ser på sin nuværende indtægt i husstanden og trækker de udgifter fra, som forventes at forsvinde ved pensionering. Det kan f.eks. være, at huset er betalt ud, eller at man ikke længere har behov for bil. Til gengæld vil der nok også være udgifter, som kan forventes at blive større, f.eks. til rejser, teaterture og hjælpemidler. Det er vigtigt at huske, at behovet kan ændre sig i løbet af pensionistperioden. Det bør revurderes løbende gennem livet og altid ved større begivenheder som børn, ægteskab og skilsmisse.

Hvordan ligger Lægernes Pensionskasses økonomiske resultater i forhold til andre pensionskasser?

Vi skal have styr på vores omkostninger og er helt klart konkurrencedygtige. Vi skal også leve op til de pensionstilsagn - altså løfter om en given størrelse på pensionen - som vi har givet til medlemmerne. De er forskellige alt efter, hvilken ordning man har. Her kører vi en forsigtig linje, så vi kan leve op til løfterne, uanset om aktiekurser og renter skulle udvikle sig stærkt negativt. Vi tager også højde for, at vores medlemmer lever længere og dermed skal have den lovede pension udbetalt i flere år end oprindelig forventet. Den tredje målsætning er naturligvis at tjene penge, så vi løbende kan forøge pensionerne mest muligt. Vores resultat på 10 pct. i gennemsnitligt årligt afkast i den 15-årige periode fra 1991-2005 er det næsthøjeste blandt alle pensionskasser og livsforsikringsselskaber i Danmark.

Hvor stor er risikoen?

Pensionskassen har 40-50 pct. af aktiverne placeret i aktier, og det er en forsigtig forvaltning. Det er også sagligt set en god investeringspolitik, som er forenelig med, at vi skal leve op til vores pensionsløfter. Da vi har en stor formue, er der god mulighed for at sprede investeringerne, ligesom vores størrelse betyder, at vi kan handle på favorable vilkår.

Hvad nu, hvis man er mere risikovillig end pensionskassen?

En større risikovillighed kan godt lede til større pensioner - men også det modsatte. De læger, der vil investere mere risikobetonet end pensionskassen, f.eks. udelukkende i aktier, må gøre det i private pensionsordninger. Lægernes Pensionsbank tilbyder produkter til at håndtere dette på en god måde, bl.a. i kraft af de stordriftsfordele, der opnås sammen med pensionskassen.

Kan man spare for meget op?

Ja, man kan godt spare for meget op. Typisk har man størst glæde af et stort rådighedsbeløb først i pensionisttilværelsen, hvor der er størst chance for, at man er rask og rørig. I de første 10-20 år som pensionist er det derfor ofte en fordel at få udbetalt sine private pensioner som supplement til de livsvarige beløb, man får i form af pension fra pensionskassen, folkepension og ATP. Men man kan godt komme til at spare så meget op, at man faktisk har mere at leve for som pensionist end som erhvervsaktiv. Og hvis det ikke har været meningen, er det ærgerligt. Derfor er behovsanalysen vigtig, og den skal også revurderes med jævne mellemrum.

Forskellige former for private opsparinger:

Ratepension: man får det beløb, man har sparet sammen, udbetalt i rater over en bestemt årrække.

Livrente: man får et fast beløb udbetalt hvert år resten af livet.

Kapitalpension: det opsparede beløb udbetales på én gang.