Bivirkninger er ofte midlertidige. Kvalme, forstoppelse og diarré opstår primært i opstartsfasen og aftager typisk, når kroppen har vænnet sig til dosis.
Måltidsjustering lindrer kvalme. Råd patienten til at spise små, hyppige måltider, tygge grundigt og stoppe ved første mæthedsfornemmelse.
Undgå uregelmæssige pauser. Genoptagelse udløser ofte nye bivirkningsbølger.
Forventningsafstem fra start. Gør det klart, at vægttabsmedicin er et støtteværktøj til en kronisk tilstand, og behandlingen som udgangspunkt er langvarig.
Anerkend biologien. Hjælp patienten af med skyld og skam. Overvægt handler om biologi og appetitregulering, ikke manglende viljestyrke.
Mål succes bredt. Se ud over vægten – inddrag livvidde, blodtryk, søvnkvalitet og energiniveau.
Forbered på vægtplateauer. Vægtstagnation er normalt. Et opnået og stabilt vægttab er en sundhedsmæssig sejr.