Sprogvanskeligheder kan sætte patientsikkerheden over styr

Det har været en anstrengende nat på Blekingesjukhuset Karlshamn. Anæstesiologen, der har bagvagt, har flere gange været nødt til at tage ind på sygehusets observationsafsnit for at behandle patienter akut. Lægen, som er af ikke-svensk oprindelse, har været korttidsvikar i en uge.

Han er lige kommet hjem til sig selv efter endnu en tur til sygehuset og er i gang med at gøre sig klar til dagvagten et andet sted på sygehuset – i akutmodtagelsen. Et par minutter i ni går han i bad.

Mobiltelefonen ringer. Det er akutmodtagelsens ansvarshavende medicinske læge, der ligeledes er af ikke-svensk oprindelse. Der er kommet en patient ind med sepsis, som skal transporteres til det noget større Blekingesjukhuset Karlskrona – en tur på ca. 50 km.

Anæstesiologen bliver bedt om hurtigst muligt at komme ind på akutmodtagelsen for at følge med patienten til Karlskrona. Formelt har han 30 minuter til at møde ved alarm, men i praksis handler det om at komme ind så hurtigt som muligt.

Lægen, som foretager opkaldet, kan ikke tolke samtalen på anden måde, end at anæstesiologen har forstået, at patienten befinder sig i en kritisk tilstand, og at han derfor skal følge med i ambulancen.

Sprogmangler

Anæstesiologen har, ifølge ham selv, mangler med hensyn til at tale og forstå det svenske sprog.

Han opfatter samtalen, som at lægen, der ringer ham op, oplyser, at det handler om en af patienterne på den medicinske afdeling. Så han fanger ikke sammenhængen og alvoren. I stedet begynder han stille og roligt at barbere sig.

Personalet på sygehuset tror, at anæstesiologen er på vej til sygehuset, og den tilkaldte ambulance står klar til afgang. Men ingen dukker op, og efter 30 minutter sendes patienten af sted uden en ledsagende narkoselæge. Femten minutter efter, at ambulancen er kørt, ankommer anæstesiologen til sygehuset, uvidende om dramatikken.

(Ingen af de to læger har ønsket at medvirke i artiklen, men deres identiteter er redaktionen bekendt).

Anmeldelse

Hændelsen med den udeblevne anæstesiolog anmeldes af sygehuset til de svenske tilsynsmyndigheder.

Overlæge Ahmed Reda var bagvagt på akutmodtagelsen i Karlshamn den morgen. Han konkluderer, at den vagthavende anæstesiolog ikke opfylder myndighedernes formelle krav om svenske sprogkundskaber.

”Vi har mangel på læger, og der er en strøm af nye læger – en del er udenlandske, som har problemer med sproget. Alt bunder i, at der er mangel på læger”, siger han.

Efter denne episode har sygehuset skærpet sprogkravene til de ansatte læger, som ikke har svensk som modersmål. Den pågældende anæstesiologs vagtansættelse er afsluttet.

Flydende grænse

Hændelsen illustrerer tydeligt de problemer, som manglende sprogkundskaber kan give, og som kan risikere at svække patientsikkerheden.

Tidligere formand for Sveriges Läkarförbund, Marie Wedin, forklarer, at der er forskellige grænser for sprogkravene.

”Er det læger med oprindelse indenfor EU, sætter arbejdsgiveren kravene, mens læger udenfor EU skal gennemgå kurser i svensk for sundhedspersonale”, siger hun.

Hver fjerde læge i det svenske sundhedsvæsen er født i et andet land end Sverige. Det er der både fordele og ulemper ved, siger Marie Wedin:

”Der er en risiko for, at sprogproblemerne øges, men man skal ikke glemme, at der også findes et stort positivt potentiale hos de udenlandske læger. Mange af dem har kundskaber om sprog og kultur, som gør det nemmere at forstå forskellige indvandrergrupper. Derudover får vi med de udenlandske læger en meget nødvendig kompetence i det svenske sundhedsvæsen”.

Skærpede krav til udenlandske læger

Peter Janson, cheflæge ved Blekingesjukhuset, mener, at sprogproblemer mellem læger opstår meget sjældent.

”Det ligger i opgaven at spørge, indtil man forstår. Er noget uklart, så må man som læge spørge igen. Vi har læger fra mange forskellige lande, og derfor er det vigtigt, at det fra begge parter i samtalen gøres klart, at indholdet i samtalen er forstået”, fastslår Peter Janson.

Oversat fra svensk af Elizabeth Gatzwiller.