Spydspidserne forsvinder: Færre vil være doctor medicinae

Danmarks ældste og fineste akademiske grad i medicin - dr.med. - har eksisteret siden oprettelsen af Københavns Universitet i 1479.

Men aldrig har så få læger haft lyst til at få det ypperste akademiske ridderslag. Antallet af indleverede doktorafhandlinger falder drastisk.

I 1993 fik 78 personer godkendt en sundhedsvidenskabelig doktordisputats på et af landets sundhedsvidenskabelige fakulteter. Sidste år var det blot 26, der modtog udmærkelsen og dermed retten til at bære en doktorring.

»Det er rigtig, rigtig ærgerligt. I øjeblikket fokuseres der næsten udelukkende på ph.d.-graden. Det er en uheldig udvikling, for vi mister nogle af de virkelig dygtige topforskere inden for hospitalsvæsenet, der kan løfte og inspirere ikke kun forskningsmiljøet, men også det daglige arbejde i klinikken«, siger professor, dr.med. Hans von der Maase [1], formand for det 25 professorer store Forskningsstrategiske Udvalg på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, der rådgiver dekanatet.

Han understreger, at han er glad for, at mange unge læger går ph.d.-vejen, men opfordrer alligevel »på det kraftigste alle forskningsledere og staben af professorer på de enkelte hospitalsafdelinger til at være meget opmærksomme på problemstillingen« og holde øje med, om der skulle være et »yderst lyst hoved med et nyskabende projekt, hvor der godt kunne stræbes højere«.

»Vi skal alle være med til at motivere til, at flere går efter disputatsen. Selvom der ikke er en vejleder som ved ph.d.-forløbet, er det jo de færreste, der skriver en disputats uden en mentor eller supervisor. Derfor har de videnstunge, erfarne professorer på afdelingerne stor betydning for, hvilken retning de yngre kolleger går«, siger han.

Ingen doktortitel - aldrig professor

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet ændrede sidste år kvalifikationskriterierne for at blive professor: Kommende professorer skal blandt andet have doktorgraden. Eller dokumentere originalt akademisk arbejde på tilsvarende højt niveau.

Ifølge Hans von der Maase sker det som led i at understrege betydningen af doktorafhandlingen, der i øjeblikket skrives fem håndfulde af om året på landsplan, mens der i 2010 blev påbegyndt mere end 700 sundhedsvidenskabelige ph.d.-forløb. Aarhus Universitet har en lignende ordning.

Alle kilder, Ugeskriftet har talt med, er enige om, at den væsentligste forklaring på den faldende interesse for disputatsen er den store succes med de mange ph.d.-forløb.

For ti år siden - før VK-regeringens globaliseringsforlig, der satte turbo på antallet af ph.d.-stillinger - var det hver tiende cand.med., der skrev en ph.d. I dag er det mere end hver fjerde.

»Den treårige forskeruddannelse, der kræves for at opnå ph.d.-graden, kan for mange læger være mere overkommelig end det selvstændige forskningsarbejde, der kræves for at opnå en doktorgrad«, siger professor, dr.med. Birthe Høgh [2], prodekan for forskning ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.

Elitær forskning lider

Ugeskrift for Lægers videnskabelige redaktør, dr.med., professor Jacob Rosenberg [3] mener, at den elitære del af den lægevidenskabelige forskning »lider i disse år«:

»Det kan skyldes, at forskningsmidlerne til løn til forskere meget ofte er allokeret til ph.d.-stipendier frem for mere frie lønstipendier til kliniske assistenter, hvor man kan udføre forskningen, der kan føre til disputats«, siger han og fortsætter:

»Det er dejligt, at bredden blandt læger bliver hævet ved, at vi får så mange ph.d.'ere. Men reelt sænkes det akademiske niveau i Danmark, når antallet af læger, der går efter det ypperste inden for den sundhedsvidenskabelige forskning falder så markant, som tilfældet er. Det, synes jeg virkelig, at vi alle skal overveje ganske nøje. Vi har brug for de forskningsmæssige spydspidser, rollemodeller, der kan inspirere og være med til at højne ikke bare den forskningsmæssige kvalitet, men også den kliniske standard«.

Doktorgrad ikke længere en

nødvendig karrierevej

I Danmark erhverves langt hovedparten af doktorafhandlingerne inden for det sundhedsvidenskabelige hovedområde, hvor et betydeligt antal læger traditionelt set er blevet dr.med. som led i karrierevejen. Doktorgraden skulle ofte være sikret,

før overlægestillingen kom i betragtning. Sådan er det ikke længere, hvor stillingen kan opnås uden at være i besiddelse af godkendt doktorafhandling.

Ifølge prodekan for Talent ved Health, Aarhus Universitet, Lise Wogensen Bach [4] kan det store fald netop ses som udtryk for, at lægers karrierevej har ændret sig:

»Jeg tror også, at den faldende konkurrence, der har været i en periode om de attraktive slutstillinger, spiller en rolle«, siger hun.

Lise Wogensen Bach mener, at udviklingen med færre og færre doktorafhandlinger kun kan vendes ved, at der ikke blot tales om, at forskning skal prioriteres højt på sygehusene, men at der reelt også afsættes tid og midler til det, f.eks. flere stillinger med 50 pct. forskning og 50 pct. klinik.

Birthe Høgh fra Københavns Universitet håber, at nedgangen i antal disputatser måske er et forbigående fænomen:

»At være læge er en akademisk gerning, og forskning er helt afgørende for den fortsatte udvikling af faget. Selvom der er et øget produktionskrav og forventning om flere patientkontakter end tidligere, har jeg en oplevelse af en øget interesse for klinisk forskning, og jeg tror, at antallet af doktorgrader vil komme til at gå op igen«, siger hun.

Kildernes egne disputatser

1. Experimental studies on interactions of radiation and cancer chemotherapeutic drugs in normal tissues and a solid tumour. 1987, Århus Universitet.

2. Clinical and parasitological studies on immunity to Plasmodium falciparum malaria in children. 1997, Københavns

3. Universitet.

4. Late postoperative episodic and constant hypoxaemia - mechanisms and clinical implications«. 1994, Københavns Universitet.

5. Interleukin-1ß-mediated beta-cell inhibition in vivo. A role of circulating interleukin-1ß in the pathogenesis of insulin dependent diabetes? 1995, Københavns Universitet.

Doktordisputats

»Tildelingen af doktorgraden skal være udtryk for anerkendelse af, at forfatteren har betydelig videnskabelig indsigt og modenhed og med sin afhandling har bragt videnskaben et væsentligt skridt videre. Personer, der har fået tildelt en doktorgrad eller en æresdoktorgrad, modtager fra institutionen et diplom. De har ret til at bære en ring med plade, som erhverves på institutionen, og hvori der er præget et minervahoved omgivet af en laurbærkrans«.

Kilde: KU bekendtgørelse om doktorgrader §3, stk 2.