SST: millionbesparelser ved fyringer og smartere arbejde

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse skal i 2013 finde besparelser for 108 mio. kr. inden for sit departement, stigende til 125 mio. kr. i 2015. Hen ved 140 årsværk nedlægges.

Lægemiddelstyrelsen er lagt sammen med Sundhedsstyrelsen, og Udvalget til Vurdering af Kræftlægemidler (UVKL) er nedlagt.

Statens Serum Institut, National Sundheds-it, dokumentationsopgaverne i Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen samt DRG fra departementet samles i en ny styrelse med ansvar for smitteberedskab og overvågning samt sundhedsdokumentation.

Endelig skal landets fem embedslægeenheder slås sammen til tre: to vest for Storebælt, og én på Sjælland/Hovedstaden.

Dobbeltarbejde spares

Kan så massive besparelser og fyringer undgå at få mærkbare følger i sundhedsvæsenet? Kan man undgå at nedprioritere eller helt droppe nogle opgaver?

»Der er selvfølgelig en synergieffekt, noget dobbeltarbejde, der kan spares, uden at det går ud over ydelsen. F.eks. har vi både her og i Lægemiddelstyrelsen haft en budgetchef og budgetsektion; begge har haft en kommunikationsenhed og et servicecenter. Det samles nu til én enhed«, siger Sundhedsstyrelsens adm. direktør, Else Smith, som regner med, at der kan findes nye gode, effektive måder at arbejde på, når man er kommet mere ned i dybden med den samlede opgaveportefølje for alle de i alt ca. 700 ansatte.

Hun vil meget gerne understrege, at der ikke bliver tale om at droppe eller nedprioritere nogen af de faglige ydelser, Sundhedsstyrelsen og de tilknyttede institutioner har leveret. Men når traditionstunge institutioner pludselig bliver rystet, som det er sket i de seneste måneder, åbner det også for muligheden for at gøre ting på nye måder. Tag f.eks. de dyre forebyggelseskampagner med tv-spots, biografreklamer og helsidesannoncer.

»Vi vil undersøge, om vi i højere grad kan bruge f.eks. sociale medier, og se, om man kan spare noget der. Uden at det bliver en ringere ydelse: Vi kan måske finde frem til et andet, og måske også mere nutidigt udtryk, som kan gøre det lettere at nå den unge målgruppe«, siger Else Smith.

Ingen blokke - kun hjørner

Der er kort sagt ingen store blokke, der skal skæres bort - men »områder, der skal skæres til«, som Else Smith udtrykker det:

»Vi nedlægger UVKL og nedtoner dele af MTV-området. De flytter over til Seruminstituttet - men vi har gennemført besparelserne, før vi flyttede både MTV og dokumentationsenhederne«, siger hun.

»Også på dokumentationsområdet har vi skullet spare. Derfor har vi set på, om vi kan yde samme service som hidtil: Selvfølgelig skal der være forskerservice - men vi har generelt måttet finde besparelser på manpower på dokumentation. Vi har diskuteret, om der er ydelser, vi kan tage penge for. Vi prøver generelt at finde måder at arbejde lidt smartere på og bruge lidt færre resurser, uden at det koster på kvaliteten. Jeg kan ikke love, at det lykkes, men jeg tror på det«, siger Else Smith.

Der er også et krav om besparelser på inspektorbesøg, og der tales om, at hospitalsafdelingerne skal have sjældnere besøg. Men ifølge Else Smith er den endelige model ikke lagt fast: »Det kan også være, at vi i stedet skal sende færre mennesker ud eller skal tematisere besøgene«, siger hun.

»Det er noget, vi arbejder med. Vi har jo ikke haft lang tid: Alt skulle være færdigt 1. marts, og lige nu er vi i en fase, hvor vi er ved at finde vores fødder i en organisation, hvor f.eks. telefonsystemet ikke hænger sammen endnu. Derfor er alt ikke foldet ud, så meget kan jeg kun skitsere«, siger Else Smith.

Hun kan derfor heller ikke sige, hvor de tre fremtidige embedslægeenheder vil få til huse. Også det er under overvejelse; til gengæld er hun ikke enig i kritikken af at reducere antallet og samle dem. Så stort er Danmark trods alt heller ikke:

»Jeg ser faktisk samlingen af embedslægerne som et fremskridt inden for den givne ramme. Nogle af de embedslægeinstitutioner, vi driver nu, er jo ret små. Der er ikke noget stort fagligt miljø, og det synes jeg, skal med i diskussionen: Ved at samle dem lidt får vi også større miljøer. Det betyder større faglighed, og vil gøre det mere attraktivt at arbejde der. Det vil måske også gøre det nemmere at trække yngre læger til«, siger Else Smith.

IRF - uafhængighed ikke truet

Først skulle IRF [Institut for Rationel Farmakoterapi] nedlægges. Så lød historien, at IRF alligevel bevarer sin selvstændighed. Men ifølge ministeriet skal instituttet ikke have en selvstændig organisation. Hvordan skal det forstås? Hvad bliver relationen til Sundhedsstyrelsen?

»IRF er en del af Sundhedsstyrelsen, men får deres eget, særskilte budget på finansloven. Deres chef bliver Søren Brostrøm [enhedschef i Sundhedsstyrelsen, red.], og han refererer til direktionen. IRF som institut med direktør osv. er der lavet om på. Men opgaven er den samme, og den kan med fordel løses netop der, hvor man også udarbejder de kliniske retningslinjer. Der er et miljø, hvor man er vant til at se på evidens og tale med videnskabelige selskaber. Jeg er sikker på, at der fortsat vil være god dokumentation bag deres udmeldinger. Nationale kliniske retningslinjer er jo ikke kun for sygehuslæger - de er også for almen praksis og det kommunale sundhedsvæsen. Så jeg synes, det hænger meget godt sammen«.

Else Smith mener ikke, at en Sundhedsstyrelse med denne struktur skulle være mere truet på uafhængigheden, end Lægemiddelstyrelsen var, mens IRF lå der:

»Vi er jo landets øverste sundhedsfaglige myndighed og leverer uafhængig faglig rådgivning. Og det vil vi selvfølgelig fortsætte med, også på lægemiddelområdet«, siger hun.

Helt på plads efter sommer

Er der slet ingen områder, hvor I overvejer at hente rigtig store enkeltbesparelser. Opgaver, der fremover skal droppes eller nedprioriteres?

»Der er en bunke arbejde, som vi skal lave; opgaver, der er lovbundne, og det er ledelsens ansvar at løse den opgaveportefølje med de 700 mennesker, vi er. Vi skal lave specialeplan. Kliniske retningslinjer. Tilsyn - senest er de private tilsyn kommet til. Pandemiplan, børnevaccinationsprogram - alle de store klumper skal vi stadig lave«.

Sundhedsstyrelsen får 20 mio. kr. om året til rådighed i de næste fire år til at udarbejde nationale kliniske retningslinjer. Hvornår kommer arbejdet i gang?

»Vi har lavet et forslag til arbejdsplan og budget, og så snart det er godkendt i ministeriet, vil vi indkalde interessenterne: Danske Regioner, Lægeforeningen, specialeselskaberne osv.«.

Else Smith håber, at omstruktureringen vil være helt gennemført, og at man vil have vænnet sig til de nye forhold efter sommerferien. Ændringen af antal embedslægeinstitutioner kræver dog en lovændring først.

»I mellemtiden løser vi selvfølgelig de opgaver, vi skal. Men vi må også lige give tid til, at der kan dvæles lidt, inden vi alle finder den vindretning, der skal bære os fremad. Det er en kæmpe omlægning af en arbejdsplads, vi har været igennem på meget kort tid& #171;, siger Else Smith.

»Der er nogle gode perspektiver i det. Men jeg håber aldrig, vi skal gøre det igen. Det har været hårdt«.