Stadig flere unge skader sig selv

»Ud fra de spørgeskemaer, vi har for 2007, kan vi se, at tendensen er, at antallet, der skader sig selv, er stigende,« siger leder af Center for Selvmordsforskning, ph.d. Lilian Zøllner.

Hun var en af paneldeltagerne på konferencen »De selvskadende unge«, hvor omkring 80 deltagere var mødt op i Lægeforeningens lokaler, Domus Medica.

Tidligere tal blandt danske skoleelever har vist, at 11-17% af pigerne og 5% af drengene har skadet sig selv. For pigernes vedkommende snitter de sig selv i håndleddet eller tager en overdosis af piller eller anden medicin.

Unge med selvskadende adfærd har ofte andre problemer såsom depression, angst, stofmisbrug, spiseforstyrrelse og/eller personlighedsforstyrrelse, og de har større risiko for senere at begå selvmord.

Selvskade forekommer i alle sociale grupper. Undersøgelser viser, at unge, der skader sig selv, både findes på landet og i storbyerne. De kommer fra velstående hjem og fra familier med økonomiske problemer. De findes blandt unge, der klarer sig godt i skolen, og dem, der har det fagligt svært.

Lilian Zøllner forklarer udviklingen med selvskadende adfærd med flere forhold. For mange unge er det et råb om hjælp. De vil vide, om der er nogen for dem. Typisk mangler de fortrolige samtalepartnere, bor sammen med kun en forælder og er i tvivl om deres betydning i familien.

»Ser man på de unges egne ønsker, viser vores undersøgelser, at de unge prioriterer tryghed i familien højest sammen med behovet for venskaber,« siger hun.

Store krav til myndighedspersoner

Netop manglen på tætte relationer til familie og kammerater viser sin klare skyggeside i forskningen.

Opgørelser viser, at 60% af de unge i folkeskolen, som en eller flere gange har overvejet at skade sig selv, ikke har talt med nogen om deres tanker. Samtidig er det kun meget få af de unge, der har skadet sig selv, som har søgt hjælp eller har betroet sig til andre.

Derfor var flere af paneldeltagerne enige om, at det stiller store krav til myndighedspersoner om, at de skal være opmærksomme på signaler og handle derefter.

»Mange læger ser de unge i konsultationen og aner ikke, hvad de skal stille op. Samtidig er det paradoksalt, at netop disse unge er omgivet af voksne som forældre og lærere hver dag. Jeg mener, at langt flere voksne skal bevidstgøres, så de tør snakke med de unge om det. Det kan for eksempel ske via kurser,« siger Lilian Zøllner.

Samme opfordring kom fra paneldeltager Mette Søgaard, som er afdelingsleder af den selvejende institution Livslinien.

Hun mener, at det primært er lærerne, der skal trænes til at blive bedre til at spotte de unge med selvskadende adfærd.

Ugeskriftet talte under konferencen med flere af deltagerne. Sagsbehandlere, sundhedsplejersker, psykologer og læger. Ingen kan dog nikke genkendende til, at de er for dårlige til at se de unges selvskadeproblemer. De deltagere, Ugeskriftet talte med, mener alle, at de i dag er godt informeret om signalerne ved selvskadende unge.

Susanne Bülow fra Lyngby-Taarbæk Kommune arbejder med børn og unge som kommunelæge. Hun er ikke bange for at tage en direkte snak med de unge, hun støder på, og deres familier.

»Jeg har altid været meget direkte over for børn, unge og deres familier, men det er alle bestemt ikke. Jeg har haft en del unge, hvor de ikke talte med deres venner, familier eller for eksempel skolen. Det er vigtigt, at de får støtte og hjælp til det,« siger Susanne Bülow.

Grib ind før barnet er født

En af de oplægsholdere, der havde ny forskning med på konferencen, er ph.d. Ellenor Mittendorfer Rutz fra Karolinska Institutet i Stockholm. Hun har forsket i tidlige risikofaktorer for psykisk sygdom og selvmordsadfærd hos børn og unge. Ud fra forskningsresultaterne mener Ellenor Mittendorfer Rutz, at der skal gribes ind, allerede før barnet er født. Forældrene skal undervises og have færdighedstræning. Forskningsprojektet, der har beskæftiget sig med tidlig intervention, viser nemlig, at der er en række risikofaktorer, der spiller ind, når man ser på unges selvskadende adfærd.

Det kan have betydning, hvis barnets mor blev gravid som teenager, hvis barnet bliver født for tidligt, eller hvis barnet har en lav fødselsvægt. Det har også betydning, når forældrene har lav uddannelse, og hvis der er misbrug og psykiske lidelser i familien.

Belastende faktorer i den unges udvikling

Forhold, som kan øge risikoen for, at den unge skader sig selv, er bl.a.:

Omsorgssvigt
Problemer i familien
Social ydmygelse
Anbringelse uden for hjemmet
Problemer i skolen
Tidligere udførte selvdestruktive handlinger.

Kilde: Zøllner L. Når unge skader sig selv. Komiteen for Sundhedsoplysning, 2007.

Tips til en samtale

Spørgsmål som er relevante at få afklaret:
Hvorfor har den unge tanker om at skade sig selv?
Hvor alvorlige er tankerne?
Hvor længe har problemerne stået på?
Er der psykiske lidelser, som kan forklare tanker om selvskade?

Kilde: Zøllner L. Når unge skader sig selv. Komiteen for Sundhedsoplysning, 2007.