Standarder kan lette overgange

Det fløj gennem luften med eksempler på problemer, når patienter bliver sendt fra den ene sektor til den anden, da KVIS-projektet om kvalitetsudvikling i speciallægepraksis var til debat på en konference den 22. september. Henvisninger er for korte, for lange, for upræcise.

De alment praktiserende læger har for lidt tid til at skrive dem eller gør sig ikke umage nok. Henvisninger fra de praktiserende speciallæger bliver væk mellem sygehusafdelingerne. Epikriser kommer for sent, forkert eller slet ikke. Det er nogle af de eksempler, der kom frem, da praktiserende speciallæger, alment praktiserende læger, sygehuslæger og repræsentanter for regionerne diskuterede kvalitet i sektorovergange.

Stemningen på konferencen viste tydeligt, at der var den nødvendige vilje fra alle sider til at arbejde videre med at finde simple og effektive løsninger. Konkret var der forslag om at bruge trepartsudvalg til at drøfte arbejdsdeling mellem almen praksis, speciallæger og sygehuse inden for de enkelte specialer. Der var også stemning for at mødes, ved f.eks. at besøge hinanden på sygehuse, i speciallægepraksis og almen praksis, drøfte faglige emner og »uddanne« hinanden. Region Syddanmark har indgået en §3 aftale, der gør det muligt i op til fem dage om året.

De godt 160 deltagere var samlet for at diskutere, hvordan arbejdet med kvalitetsudvikling i speciallægepraksis skal fortsætte. Det gjorde de med fokus på patienttilfredshed, høj faglig standard og altså kvalitet i sektorovergange. Patientens gang mellem alment praktiserende læge, praktiserende speciallæge og hospitalslæge afhænger i den kliniske hverdag af henvisninger og epikriser.

Kvalitet er i den sammenhæng, at patienterne let kommer fra den ene til den anden og får de relevante undersøgelser og behandlinger. Sådan går det bare ikke altid i virkeligheden.

Samarbejde mellem gynækologer

Spørgsmålet er så, hvordan henvisninger og epikriser kan gøre de svære overgange lettere.

Det er der konkrete bud på, og andre er under udvikling. Der er tale om forslag til standardisering i form af skemaer, som lægerne kan hente frem og udfylde på computerskærmen.

Det mest konkrete bud på kvalitet i sektorovergange kommer fra Lotte Clevin, overlæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling på Gentofte Ho-spital. Efter at have haft den positive oplevelse, at de fleste henvisende praktiserende speciallæger havde gjort forarbejdet så godt, at hendes undersøgelse af patienterne var blevet overflødig, tog hun initiativ til en aftale om direkte henvisning fra speciallæge til hysteroskopisk operation.

Det drejer sig typisk om kvinder, der skal have fjernet en polyp eller en muskelknude i livmoderen. I samarbejde med de praktiserende speciallæger har hun udarbejdet en standardhenvisning til hysteroskopi og lagt den på sin egen hjemmeside, hvor lægerne kan finde den og henvise patienten direkte til operation. De skal dog sende ultralydsbilleder med.

Hudlæger afprøver standarder

Et af de forslag til standardisering, der er på vej, kommer fra et KVIS-projekt om kvalitet i sektorovergange. Her har en gruppe sygehuslæger, dermatologer og alment praktiserende læger udviklet og testet en metode til at udarbejde systematiserede henvisninger og epikriser i samarbejde med Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland.

De har afprøvet metoden på vorter, kløe og psoriasis, men metoden er generel og skulle således kunne bruges til at udarbejde lignende skabeloner for andre sygdomsområder også inden for andre specialer. Projektet er endnu ikke afsluttet, men Ghita Ølsgaard, der er projektleder og konsulent i Center for Kvalitet i Region Midtjylland oplyser, at processen viste, at selv om lægerne som udgangspunkt var skeptiske, kunne det godt lade sig gøre at udforme korte og præcise henvisninger og epikriser, og at det gav en bedre kommunikation, end når lægen f.eks. kopierer og sender dele af eller hele sin journal.

Skabelonerne indeholder plads til at skrive bl.a. sygehistorie, tidligere relevant behandling, objektive fund, relevante undersøgelser og relevant medicin.

Projektet viste også, at om standardisering af henvisninger og epikriser bliver en succes, afhænger af, om lægerne synes, at det er umagen værd, altså om den faglige værdi opvejer den tid, de skal bruge på skemaer.

Og at der findes en brugbar it-løsning.

Reumatologer udvikler egne standarder

To praktiserende reumatologer, Bjørn Christau og Finn Johannsen, har ladet sig inspirere af ideen om standardiserede henvisninger og epikriser til at formulere deres eget projekt, som de nu søger støtte til.

»Omkring halvdelen af de henvisninger, vi får, er gode. Resten kan gøres bedre, og mellem ti og tyve procent er ubrugelige«, siger Finn Johannsen. »Dårlige henvisninger kan koste en konsultation ekstra og giver irritation hos patienten, som skal sige det hele en gang til og måske også skal have taget en unødig ekstra blodprøve eller et ekstra røntgenbillede. Så der er gevinst for alle ved at stille standardkrav«, siger Finn Johannsen.

Han og Bjørn Christau vil sammen med visiterende overlæger og almen praksis udarbejde standarder i form af skabeloner, som også kan fungere som en slags tjekliste, så lægerne husker at få det hele med.

KVIS - kvalitetsudvikling i speciallægepraksis

I KVIS-projektet samler man erfaringerne fra de nævnte initiativer og udvikler en række anbefalinger til, hvilke metoder der bedst muligt sikrer kvaliteten i sektorovergange. Læs mere om KVIS på: www.laeger.dk under PRAKSIS/FAPS/KVIS.