Skip to main content

Hvilke opgaver skal Lægeforeningen - indbefattet de tre delforeninger - løse nu og i fremtiden?

Tre fokusgrupper med i alt 21 læger er blevet interviewet i dybden om dette spørgsmål.

Deltagerne var tilfældigt udvalgt, så de dækkede alle tre delforeninger og hele landet.

»Medlemmerne taler allerede med én stemme. Og nu vil de gerne have, at Lægeforeningen også gør det«, hed det, da undersøgelsen blev præsenteret.

Og det lader sig da heller ikke afgøre, om det er en yngre læge, en garvet overlæge eller en læge i egen praksis, der står bag udsagn som:

»Er man samlet og enig, står man stærkt - står det enkelte strå alene, knækker det selv for meget lidt modstand.«

»Lægerne uden for hospitalssystemet er ikke synlige nok i Lægeforeningen.«

»I gamle dage påtog vi os et socialt ansvar og fik bl.a. bygget Brumleby og Kartoffelrækkerne. Denne form for samfundsmæssigt engagement er næsten forsvundet i dag.«

I arbejdet med fokusgrupperne havde det slået projektleder Camilla Kjærager fra Yngre Læger, hvor velforberedte deltagerne var. Hvor glade de var for at blive hørt, og hvor engagerede i hele projektet.

Og hvad sagde de så til spørgsmålet om Lægeforeningens opgaver?

Overordnet står fagligheden som noget helt centralt for medlemmerne. Identiteten som læge er det, man er glad for og stolt ved, og lægefagligheden er det fundament, hvorpå en samlet og stærk Lægeforening skal opnå sundhedspolitisk indflydelse. Det er analyserne og evidensen, der giver adgang til at blive hørt i debatten og at definere den gode behandling. Også kvaliteten er vigtig: Når lægerollen og sygdomsbegrebet hele tiden ændrer sig, er det Lægeforeningen, der skal være garant for kvaliteten i udviklingen ved at sikre sig indflydelse på nye behandlingsmuligheder, selv pege på begrænsningerne, blive hørt i koret, når sundhedsvæsenet skal omstruktureres, når der indføres elektronisk patientjournal osv.

På tværs af søjler

Under interviews glimrede søjlebevidstheden ved sit fravær. Ønsket om styrket faglighed gik på tværs af søjlerne. Man udtalte sig som stand.

Men naturligt nok får ønsket om styrket faglighed forskelligt udtryk, alt efter, hvor man befinder sig: En yngre læge er især optaget af en kvalificeret og gennemskuelig videreuddannelse. Speciallægen vil have »ubrydelige« standarder for behandlingen, så han ikke kan tvinges til at gå på kompromis til skade for patienten. Og den praktiserende læge ønsker sig mere sammenhæng mellem de krav, der kan stilles til behandling, og de muligheder, der findes.

Med til fagligheden hører også en god kollegialitet og lægekultur. Med andre ord: Lægestandens forening skal være med til at sikre et ordentligt arbejdsmiljø for sine medlemmer. Og det går i høj grad på tværs af søjlerne, når overlægen på den pressede afdeling retter sine frustrationer nedad i hierarkiet, eller når hospitalsafdelingens kommunikation med praksissektoren halter.

Forening som sparringspartner

Alle er enige om, at det standsmæssige er det, der gør Lægeforeningen til noget helt særligt. »Overenskomstforhandlinger og den slags - dét kan alle jo«, som nogen sagde. Ikke desto mindre forudsættes OK-forhandlingerne »og den slags«, som en traditionel fagforening skal levere, bare at være i orden: Der skal være juridisk bistand i klagesager, rådgivning i forbindelse med løn, barselsorlov, stillingsskift osv.

Men ud over det venter medlemmerne i dag også, at deres forening kan levere en mere individuel service. Således må Lægeforeningen gerne blive bedre til at rådgive læger i karrierens overgangsfaser: Når nyuddannede skal vælge speciale, når man køber eller sælger praksis eller nærmer sig pensionsalderen, bør foreningen kontakte medlemmet og tilbyde individuel rådgivning. Også egentlig karriererådgivning er en vare, som nogle efterlyser.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen