Steffen Egesborg Hansen, direktør i Patientombuddet

Antallet af lokale dialoger har været svagt stigende fra 2011 til 2012, hvor der blev gennemført hhv. 546 og 878 dialoger i regionerne. Det sker ud af et samlet antal behandlingsklager for hvert år på hhv. 3.900 og 4.000. Er det tilfredsstillende?

Jeg synes, det ville være godt, hvis endnu flere sagde ja til at deltage i en lokal dialog. Fordi det er her, man som patient har mulighed for at få svar på de spørgsmål, man gerne vil stille om en behandling, man ikke er tilfreds med. Erfaringerne med den lokale dialog er gode. Derfor tror jeg også, at det kommer til at brede sig.

Lægeforeningen mener, at Patientombuddet bør gøre mere for at informere. Hvad siger du til det?

Vi har en vigtig opgave med at informere patienterne om muligheden for dialog. Det gør vi på flere måder. Der er en ret omfattende information om dialogen på hjemmesiden, som man ledes igennem, inden man formulerer sin klage i klageskemaet. Her kan man også finde vores informationspjece om dialog. Vi har på nem-ID-udgaven af skemaet gjort en stillingtagen til dialog eller ej obligatorisk. Så vi kan være sikre på, at de, der benytter skemaet, tager stilling.

Får vi en ansøgning ind, uden at der er taget stilling, ringer vi klageren op og informerer i den forbindelse mundtligt om muligheden.

Træffer vi ingen hjemme, gør vi det skriftligt.

Patientombuddets information suppleres selvfølgelig af information fra patientvejlederne, som også hjælper patienter med at klage.

I 2011 frafaldt 40 pct. klagen efter dialogen, i 2012 var der kun cirka 30 pct. der frafaldt klagen. Hvorfor?

Det er svært at vide, for det har vi ikke nogen information om. Men det er selvfølgelig ærgerligt, hvis det er udtryk for, at patienterne ikke var tilfredse med samtalen. Men jeg synes ikke, at man skal konkludere for håndfast efter så kort tid.

Regionerne griber opgaven meget forskelligt an. Hvad siger du til det?

Det spørgsmål var også oppe at vende, da ordningen blev indført. Eftersom ingen kendte den gyldne model på forhånd, blev det besluttet at overlade det til regionerne at tilrettelægge dialogerne, som det giver bedst mening lokalt. Patientombuddet samler hvert år informationer sammen om, hvordan man griber det an i regionerne, og hvad resultatet har været. Det tager vi med i vores årsberetning, som så kan bruges som afsæt for videndeling regionerne imellem. Det er den måde, som Folketinget besluttede, at opgaven skulle gribes an på.

Steffen Egesborg Hansen har svaret skriftligt på spørgsmålene.