Skip to main content

Stephanie Lose: »Alt for mange sager om sexisme går under radaren«

Det er et problem, når sager om sexisme foregår under radaren, mener formanden for Danske Regioner, som ønsker et opgør med sexisme. Hun mener ikke, at der tidligere er blevet gjort nok imod sexisme.
Pressefoto: Danske Regioner.
Pressefoto: Danske Regioner.
Ditte Damsgaard dd@dadl.dk
23. okt. 2020
07 min

Bestyrelsen i Danske Regioner er fredag kommet med udtalelse om, at de vil gøre op med sexisme i blandt andet sundhedsvæsenet.

Reaktionen kommer oven på ugers debat, hvor læger og andre faggrupper har skrevet under imod sexisme og stået frem med deres oplevelser.

”Beretningerne chokerer, forarger og maner til selverkendelse hos os, der har siddet med det politiske ansvar, mens mange af hændelserne er sket”, skriver Danske Regioner i udtalelsen, og ifølge formand for Danske Regioner Stephanie Lose har de ikke været gode nok til at gøre op med sexisme.

”Hvis vi havde gjort nok, havde vi forhåbentlig ikke et problem i det omfang, som nogle af de vidnesbyrd, der er blevet lagt frem, viser. Man må være ærligt at sige, at der i mange sektorer og brancher, herunder også vores i sundhedsvæsenet, har været en tendens til, at man betragtede antallet af sager, der landede på ledelsens bord, som en indikator for, hvor stort et problem man havde. Og hvis man gør det, må man erkende, at man ikke har stort problem. Men de mange vidnesbyrd, der er samlet sammen, viser, at problemet er større end som så,” siger Stephanie Lose til Ugeskrift for Læger.

”Danske Regioner kommer med udtalelsen, fordi de ønsker at markere, at seksuel chikane, krænkende adfærd og sexistisk kultur er uacceptabelt”, siger Stephanie Lose.

”Det skal ikke være en del af vores arbejdspladser. Og det er ikke, fordi vi mangler retningslinjer og politikker, så hvis vi reelt skal løfte opgaven og ændre på det, er fokus på det og bevidst arbejde med det en af vejene, og det bidrager denne udtalelse til.”

Hun peger på, at det er nogle af beretningerne, som gruppen Uden Tavshedspligt har indsamlet, som har gjort indtryk og sat skub i Danske Regioner.

Opgøret drejer sig både om decideret chikane og sexistiske kommentarer, siger Stephanie Lose.

”Selvom der er forskel i graden og alvoren, synes jeg, at det hele er alvorligt. Det er ikke meningen, at man skal have en kultur, hvor sexistiske udtalelser er en integreret del af arbejdspladsen. Man kan ikke begrænse det til at sige, at det kun er et problem, hvis der er nogen, der rent fysisk bliver krænket. Vi må se det bredere end det, præcis som vi ser på mobning på vores arbejdspladser”, siger formanden.

Hvorfor reagerer I først nu, og ikke da Uden Tavshedspligt først beskrev sexisme i 2018?

”Det er ikke, fordi vi ikke har haft fokus på det, og vi har også politikker og retningslinjer. Flere af regionerne har også opdateret dem for ganske nyligt. Men det generelle fokus på sexisme på tværs af sektorer bidrager også til, at vi også må kigge indad og sige, at vi ikke har gjort nok”.

Hvad er jeres konkrete løsninger?

”Vi har i vid omfang retningslinjer og politikker, og nu er vi nødt til at holde et bevidst og vedvarende fokus på det på alle niveauer i vores organisationer. Vi skal arbejde med det igennem vores samarbejdssystemer og ledelse af medarbejdere – helt fra topledelsesniveau og ned igennem organisationerne og ud på den enkelte afdeling. Og vi skal sammen arbejde på at skabe en kultur, hvor man føler sig tryg ved at sige fra og tryg ved at komme med det, hvis man oplever konkrete hændelser, som man ikke mener er i orden. I den sammenhæng må vi sige, at vores normale system ikke har løftet godt nok, for så ville der være sager, der var havnet på vores bord”.

Neutralt sted at gå til

Danske Regioner vil ifølge formanden også se på, hvordan man kan indrette sig, så medarbejdere har et neutralt sted at henvende sig.

”Det skal være et sted, som ikke er en del af det traditionelle ledelses- og medarbejdersystem, siger Stephanie Lose. Hvis en læge ikke er tryg ved at gå til tillidsrepræsentanten eller sin leder, skal vedkommende kunne henvende sig et sted, som ikke har direkte kontakt til afdelingen”, siger Stephanie Lose.

Danske Regioner vil altså også se på strukturen i sundhedsvæsenet.

”Det er vi nødt til. Hvis det system, vi har i dag, havde løftet opgaven, ville vi ikke have det her problem”.

Der har været meget snak om, at det hierarkiske system muliggør sexisme, og du taler også selv om kultur. Hvorfor tror I, at I som politikere kan gøre en forskel for en sexistisk kultur blandt læger?

”Vi kan ikke selv ændre den. Det her kræver en indsats fra alle sider. Fra den politiske ledelse side må vi sige klart fra og sætte en retning for den håndtering, der skal være. Det skal man gøre fra vores administrative topledelses side og helt ud på afdelingen. Det skal man gøre i samarbejdssystemet imellem ledelse og medarbejdere. Der er ikke nogen, der kan ændre det alene”.

Under radaren

Skal der være flere sanktionsmuligheder mod f.eks. overlæger, der opfører sig sexistisk?

”Den konkrete sanktion, der skal være, skal vurderes i de enkelte situationer”

Hvad hvis en overlæge, der bliver fyret for at have opført sig upassende, omkostningsfrit kan blive ansat på en ny arbejdsplads – skal sagerne så følge med, så man ikke risikerer, at overlægen bare viderefører sin uhensigtsmæssige adfærd et nyt sted?

”Det skal vi finde ud af, hvordan vi håndterer på en fornuftig måde. Hele opgaven, der venter os, er også at sikre, at det her ikke kan blive ved med at foregå under radaren. Selv hvis man havde et ønske om at tage kulturen med videre, skal det stoppes. Vi skal have en kultur, hvor den, der har været udsat for krænkelser, er tryg ved at sige fra, men det skal i høj grad også være en kultur, hvor man tør komme, hvis der er noget. Når man kan tage det med videre i dag, er det, fordi alt for mange sager går under radaren. Der bliver ikke reageret. Det her skal man komme til livs ved at skabe et system, hvor man ikke kan gå under radaren”.

Så en overlæge skal ikke bare kunne fortsætte et nyt sted?

”Jeg kan ikke generelt sige, at man ikke kan få en ny chance på en ny arbejdsplads, og det kommer også helt an på den konkrete situation”.

Sexisme fra patienter

Der er flere elementer i Danske Regioners opgør med sexisme.

Det skal både ske blandt sundhedsfaglige, men også den sexisme fra patienterne, som flere læger oplever, skal stoppes, skriver Danske Regioner.

”Undersøgelser viser, at fire ud af fem krænkelser i sundhedsvæsenet ikke stammer fra andre ansatte, men fra patienter og pårørende. Ledelsen på hver arbejdsplads skal derfor sikre, at medarbejderne er klædt på til at klare sådan en situation. De ansatte skal også have mulighed for at bearbejde krænkende hændelser”, skriver de.

Hvordan vil I løse det?

”Vi kan ikke løse det fuldstændigt. Nogle af de patienter og pårørende, der er en del af det, er det pga. sygdommen eller den stressede og sårbare situation, de er i. Noget er selvfølgelig regulær dårlig opførsel. Alle patienter skal behandles i sundhedsvæsenet, og der er afgørende, at man som medarbejder har redskaberne til at håndtere det. At man i videst muligt omfang forebygger, og når det forekommer, at man kan håndtere og bearbejde det. Det er mit indtryk, at det er langt mindre tabubelagt end det, der foregår imellem kolleger. Og derfor har man i højere grad har sparring med ledelserne og et kollegialt fællesskab til at håndtere de her problemer.

Er sexisme et arbejdsmiljøproblem?

”Ja, det synes jeg”.

Hvorfor skulle der en journalist, Sofie Linde, til at beskrive sine oplevelser, før I tog jer af så stort et arbejdsmiljøproblem?

”Det er vel et samfundsspørgsmål. Det danske samfund er ikke i tilstrækkelig grad blevet ramt af den første MeToo-bølge, og derfor er det ikke noget, der er isoleret til sundhedsvæsenet. Det breder sig til den politiske verden, medieverdenen, advokatbranchen og alle mulige andre, og vi kan glæde os over, at vi er nået dertil på nuværende tidspunkt”.

Læs hele udtalelsen fra Danske Regioner her.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen