Skip to main content

Stjernedrys

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

23. mar. 2009
6 min.



»Jeg havde en ubehagelig oplevelse med bl.a. manglende forklaring fra operatøren under operationen«.

Sådan skrev en patient på portalen www.mylooks.dk - i feltet med bedømmelser, hvor man også kan give karakter.

Lægen fik to stjerner - ud af fem - på alle parametre i rankingen: helhedsindtrykket, det kosmetiske resultat; information og rådgivning samt klinikkens generelle service.

I et andet indlæg har en anden patient skrevet om samme indgreb foretaget af samme læge på samme klinik på et andet tidspunkt:

»Både sygeplejersker, narkoselæge og kirurg var gode til at give info. Alle spørgsmål, man skulle have, blev besvaret«. Ranking? Fem stjerner - også her på samtlige parametre.

Vidt forskellige oplevelser, altså. Og oplevelser, som patienter i stigende grad deler med hinanden - typisk på nettet og oftest anonymt.

»Sådan er det«

Ovennævnte eksempler på henholdsvis en halvdårlig og en ypperlig bedømmelse vedrører plastikkirurgen Erik Løntoft, og klinikken var Privathospitalet Mølholm, hvor han tidligere har arbejdet i en årrække ved siden af sin egen praksis.

Han er filosofisk omkring fænomenet.

»Jeg tror, vi har accepteret det. Selv om vi måske ikke er veltilpasse ved det, har vi affundet os med, at sådan er det. Det ligger i tiden«, siger han om internet-ratingen.

Han lader sig ikke voldsomt påvirke af det. Dertil er bedømmelserne ikke repræsentative nok.

På hjemmesiden findes i alt 13 bedømmelser af læger på Mølholm - heraf er Erik Løntoft genstand for de fem.

»Det er en ufatteligt lille stikprøve - jeg har vel 250 kosmetiske patienter om året. Der er så mange andre ting, som er væsentlige for ens handlemåde, end at blive ratet. Først og fremmest ens professionelle dømmekraft«, siger han.

»Og så spørger jeg mig selv om, hvem det er, der rater os. Jeg overvejer, om det er dem, der enten er rigtigt sure og mugne, eller dem, der synes, det er fantastisk. Det store flertal, hvor det bare går almindeligt godt, de overvejer det måske ikke«, siger han.

Ikke desto mindre er Erik Løntoft overbevist om, at hjemmesiden bliver brugt af mange patienter - mylooks.dk. har 40.000-45.000 unikke brugere om måneden - selv om mund til øre-metoden nok dominerer. Ofte er det den praktiserende læge, patienterne spørger.

Men portalen bliver også brugt af de læger, som gerne selv vil holde sig ajour med, hvad der bliver ytret om dem i et offentligt rum.

»Jeg kigger måske et par gange om året«, siger Erik Løntoft.

Reklamefinansieret

Ideen bag den danske portal er den samme som for almindelige forbrugersider, hvor brugerne melder tilbage om dette og hint, de har købt.

»Det med bedømmelserne var noget, vi ret hurtigt tænkte, at det skal vi have med«, fortæller direktør i Mylooks Dan-mark, Patrick Blasone.

»For os, der er vokset op med diverse forbrugerportaler og shoppingguides på nettet, var det en selvfølge, at vi også på vores portal skulle give brugerne muligheden for at bedømme de ydelser, de købte«, siger han.

Hjemmesiden begrænser sig til kosmetisk behandling og guider interesserede gennem et tænkt forløb. Der er også et panel af læger, der svarer på spørgsmål. Der er oplysninger om lovgivning, sygehusvalg, patientrettigheder og klageadgang.

Der er lister over klinikker, links til finansieringsmuligheder, et debatforum og altså et felt med bedømmelser af individuelle læger og klinikker.

Man kan dog ikke skrive hvad som helst. Injurierende udsagn bliver fjernet.

Omvendt udløser lidt for flotte bedømmelser også en reaktion.

Patrick Blasone forklarer, at man både manuelt og teknisk kan opdage falske bedømmelser.

»Langt de fleste bedømmelser, vi modtager, er åbenlyst ægte. Jeg tror, at nøglen er de forholdsvis mange oplysninger, vi udbeder os i forbindelse med bedømmelsen. Det er ganske enkelt for besværligt, vanskeligt og risikabelt at snyde«, siger han.

Portalen er gratis for både patienter og klinikker - f.eks. fortæller Patrick Blasone, at lægerne i spørgsmål-svar-panelet ikke får penge for det. De får noget andet, som måske er endnu mere værdifuldt.

»Det er jo reklame for dem. De får stor agtelse i brugernes øjne«, siger han.

Heri ligger også, at de ikke må være »berygtede«, som Patrick Blasone siger.

Men hjemmesiden har også annoncer - flere store privathospitaler er f.eks. repræsenteret - og man kan mod betaling komme til at ligge øverst på listen over behandlingssteder.

Portalen indgår også aftaler med klinikker, hvor hjemmesiden får et beløb, hvis en patient henviser til den.

Patienten får i sådanne tilfælde også noget - nemlig en rabat på operationen, tandblegningen, eller hvad det nu kan være.

Britisk politik

I Danmark er tendensen endnu spæd, men at dømme efter udviklingen i udlandet skal den nok vokse. I USA er der dukket hjemmesider op med patienternes »anmeldelser« af deres læger med navne som DrScore.com og RateMD.com.

Og i Storbritannien er patientmagt blevet officiel politik.

Siden april sidste år har britiske patienter kunnet klikke sig ind på en af sundhedsvæsenets hjemmesider NHS Choice og give deres besyv med om landets hospitaler, og de praktiserende læger skal efter planen også omfattes.

»Jeg ville aldrig drømme om at tage på ferie uden at konsultere mindst to guidebøger og bruge TripAdviser (en rejse-portal, red.) Vi er nødt til at gøre noget lignende for den moderne generation af sundhedsvæsenet«, sagde minister for sundhedstjenester Ben Bradshaw til The Guardian i december.

Kvalitetsmodel

Læger og deres organisationer har oftest affærdiget disse hjemmesider som ukvalificeret meningstilkendegivelse uden reel nytteværdi - ikke stort andet end sladder, faktisk (se separat artikel).

Men måske er patientperspektivet ikke til at komme uden om?

Det mener Karsten Hundborg, direktør for IKAS, der står bag den kommende Danske Kvalitetsmodel.

»Når vi kommer til den anden fase (af kvalitetsmodellen, red.) kan det godt blive et væsentligt element. Det vil vi se på - også i samråd med patientorganisationerne«, siger han.

»Vi har overvejelser om de ikkekliniske elementer - det, der ikke betragtes som den kliniske kerneydelse, men som patienterne alligevel lægger vægt på. Det kan være, om man kan få den vigtige samtale og information om sin situation, når patienten eller de pårørende er parat til det, og om patienten i rimelig grad kan få medindflydelse på sin behandling«, siger han.

»Vi skal blive bedre til at kigge på det, som patienterne lægger vægt på, og som vi under alle omstændigheder bør forholde os til«.

Fakta

Hvad må man?

Når f.eks. en patient ytrer sig offentligt om en navngiven læge, skal vedkommende overholde de almindelige regler om injurier.

Hovedbestemmelsen for injurier er Straffelovens §26 7: Den, som krænker en andens ære ved fornærmelige ord eller handlinger eller ved at fremsætte eller udbrede sigtelser for et forhold, der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Der lægges vægt på, om udtalelserne er urigtige eller ej.

Hjemmesider med personlig information skal også overholde persondataloven - dvs. lov nr. 429 af 31. maj 2000 med senere ændringer.

Men persondataloven må ikke bruges til at begrænse informations- og ytringsfriheden, og det er tilladt at give sin mening til kende også på nettet. I en tidligere afgørelse - i et spørgsmål om at gøre Patientklagenævnets afgørelser offentlige - siger Datatilsynet f.eks., at indlæg i chatrooms »i vidt omfang må antages at have karakter af meningstilkendegivelser«.

Kilde: Retssal.dk - forståelig jura og retshjælp www.retssal.dk og Datatilsynet