Skip to main content

Stor forskel på bemanding i akutbiler

Journalist Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

17. maj 2010
4 min.



Billedet af akutbilernes bemanding veksler fra region til region, og hvor man i én region nu forsøgsvis fordobler bemandingen, går man i en anden region den modsatte vej.

I Region Syddanmark er alle syv akutbiler bemandet døgnet rundt med en enkelt paramediciner. Hidtil har der i bilerne i Sønderborg og Haderslev været en anæstesisygeplejerske og en ambulancebehandler, men det er ændret fra 1. maj.

Overlæge Torsten Lang-Jensen, der er præhospital leder i Region Syddanmark, er udmærket klar over, at man i andre regioner har en anden holdning. Men han mener ikke, det er nødvendigt også at have en anæstesisygeplejerske med i bilen.

»Paramedicinerne har cirka syv års uddannelse, er uddannet i det præhospitale miljø, og bortset fra intubationskompetencen, som paramedicinerne ikke har, mener jeg, at deres kompetencer i det præhospitale miljø er lige så gode som anæstesisygeplejerskens. Jeg ser det ikke som et væsentligt problem, at de er alene i bilen, for oftest vil der være en ambulance med to mand på stedet, når akutbilen når frem. Nogle gange vil paramedicineren naturligvis komme først og stå alene med patienten, men det vil i praksis være sjældent. Vi har i vores region en god dækning med døgnbemandede lægebiler ved de fem akutsygehuse, som kan rykke ud som støtte for akutbilen, og derudover har vi også mulighed for at trække på helikopteren fra Tyskland til akutte livstruende tilstande. Derfor anser jeg det som forsvarligt med én mand i bilen«, siger Torsten Lang-Jensen.

To til en effektiv indsats

I Region Midtjylland er holdningen en anden. Her siger præhospital leder, overlæge Lars Blom, at der efter hans mening altid bør være to i akutbilen, hvis indsatsen skal være effektiv:

»Det er ikke mindst vigtigt i tyndtbefolkede områder, hvor akutbilen kommer først. Det gælder både ved kritisk sygdom og ved ulykker, hvor man skal kunne arbejde forsvarligt uden at bringe sig selv i fare på skadestedet. Den gode kombination er paramedicineren og anæstesisygeplejersken, der fra sit daglige arbejde på sygehuset har mange værdifulde erfaringer, også fra kritiske situationer«.

I Region Nordjylland kører akutbilerne med én paramediciner, men her skal et forsøgsprojekt være med til at afgøre, hvordan det skal være fremover, oplyser overlæge Poul Anders Hansen, der er præhospital leder i Region Nordjylland: »Det er netop politisk blevet besluttet, at der skal køre et forsøg i Thy/Mors, hvor bemandingen på akutbilen udvides med en anstæsisygeplejerske. Vi skal nu i gang med at uddanne sygeplejersker til opgaven, så de er rustet til arbejdet i den præhospitale indsats. Efter et års forsøg og evaluering vil det blive besluttet, om ordningen skal gøres permanent og eventuelt udvides til andre dele af regionen«.

Uddannet til at arbejde alene

I Region Sjælland er grundholdningen, at det ikke er nødvendigt med to mand i akutbilerne:

»Nej, dem, der bemander bilerne, er uddannet til at arbejde alene, og i praksis er det sådan, at ambulancen allerede er kommet eller meget hurtigt ankommer. Disse biler skal jo ses som et supplement til et finmasket net af ambulancer«, siger driftschef i det præhospitale beredskab, Benny Jørgensen.

Regionen kan fra og med maj trække på en helikopter, placeret i Ringsted, og politikerne er nu ved at overveje, hvordan der kan opbygges et mere ensartet præhospitalt serviceniveau for hele regionen.

I Region Hovedstaden er man helt gået væk fra at sende akutbiler med kun en enkelt mand. Det gjorde man ellers i den nordlige del af regionen og på Bornholm, men den ordning ophørte sidste år. Udgangspunktet er, at én person, uanset om det er en ambulancebehandler, paramediciner eller læge, i de fleste tilfælde er for lidt til at gøre en forskel ved akutte livstruende tilfælde, mener de i regionen:

»Vi har vurderet, at vores paramedicinere gør bedst gavn i ambulancerne, og vi er nok den region, der har forholdsvis flest paramedicinere. Frem for at have situationer, hvor der kommer både ambulance, akutbil og lægebil, vil vi hellere sende en ambulance med den ekspertise og de ressourcer, der er brug for i det aktuelle tilfælde. Det har hidtil ikke altid været let at vurdere, hvad der var behov for ud fra meldingerne fra 112, men det har vi nu bedre mulighed for, efter at vi fra 1. maj i år har fået sundhedsfagligt personale på regionens vagtcentral. Dette personale kan vurdere, om det er tilstrækkeligt med en behandler, om der skal en paramediciner med i ambulancen, eller om der skal en læge med, enten i en lægebil eller i den nye lægehelikopter i samarbejde mellem Region Sjælland og Region Hovedstaden,« siger overlæge Freddy Lippert, der er præhospital leder i Region Hovedstaden.