For overlæge Peter Kampmann på Hæmatologisk Klinik på Rigshospitalet bliver den 2. februar et tiltrængt vendepunkt for Sundhedsplatformen.
Han forventer et bedre overblik.
»Jeg glæder mig til, at diagnoselisterne bliver ajourført, og de bliver koblet korrekt ind i patientforløbene. Hvis vi læger er omhyggelige med at tænke os som diagnostikere og føre diagnoserne korrekt ind i journalen, vil det helt klart give et bedre overblik. Til gavn for både patienterne og lægerne«, siger Peter Kampmann.
I 16 timer – fra kl. 03.00 til kl. 19.00 den 2. februar – vil Sundhedsplatformen være nede i de to regioner, og al kontakt mellem personale og patienter skal i den periode skrives i hånden og siden efterregistreres i Sundhedsplatformen.
Opdateringen af Sundhedsplatformen skulle have været gennemført i november sidste år, men blev udskudt til at falde sammen med opdateringen af Landspatientregisteret, LPR3.
Starten på noget godt
Peter Kampmann var ved Sundhedsplatformens start i 2016 medlem af Parathedsgrupperne, som var de klinikere, der skulle forberede deres lokale afdelinger til at modtage det nye system, og ved den kommende opgradering er han klinisk tovholder for Klinik for Blodsygdomme på Rigshospitalet. Det er Region Hovedstaden, der har henvist til Peter Kampmann som en læge, der kan forklare om ændringerne som følge af opdateringen. Men han afviser at være budbringer for en mere positiv fortælling om Sundhedsplatformen.
»Mit ærinde er at være nuanceret og at sige, hvad der fungerer og ikke fungerer. Jeg synes, at Sundhedsplatformen er bedre end sit rygte, men ikke det, jeg havde håbet på. Personligt tror jeg dog godt, at opdateringen kan være starten på et bedre system. Selve opdateringen skal lægerne nok se som en pendant til opdateringen på ens mobiltelefon, hvor forbedringerne ikke kun ligger i ændringerne i systemet, men i den måde man bruger dem på. Så hvis man er tro mod forandringerne og bruger systemet, som det er tiltænkt, vil det betyde, at Sundhedsplatformen bliver opbygget som patientens samlede journal. Det, jeg opbygger i mit speciale, er til højere gavn for min kollega i et andet speciale«, siger han og understreger, at langt de største forandringerne efter opdateringen kommer for sekretærerne, mens det bliver i mindre skala for lægerne, afhængig af speciale.
Selve opdateringen skal lægerne nok se som en pendant til opdateringen på ens mobiltelefon, hvor forbedringerne ikke kun ligger i ændringerne i systemet, men i den måde man bruger dem på. Peter Kampmann, overlæge på Hæmatologisk Klinik på Rigshospitalet
Som patientansvarlig læge er han overordnet tilfreds med Sundhedsplatformen, når han skal skabe overblik over patienterne i deres udredningsforløb og kræftforløb, men når det handler om medicinmodulet, er det straks værre.
»Som jeg ser det, bliver det ikke ændret så godt og så meget, som jeg kunne ønske med opdateringen. Det ambulante medicinmodul er svært at få overblik over, og jeg tror, at mange læger, mig selv inklusive, gerne havde set markante forbedringer. Det skal nok laves grundlæggende om, før det ændrer sig«, siger Peter Kampmann.
Men ifølge Kim Veber Carlsen, enhedschef i Center for It, Medico og Telefoni i Region Hovedstaden og med i ledelsen af opgraderingen, sker der ændringer – men i mindre skala.
»Vi har stort fokus på medicinmodulet, men det er et komplekst system, og det kræver mange gennemprøvninger, før vi ændrer noget. Men der kommer ændringer nu og igen til juni. Det er små, men seriøse skridt, hvor prioritering og fokusering er foretaget af lægefaglige repræsentanter fra hospitalerne«, siger Kim Veber Carlsen.
Tilliden er allerede tabt
Og netop medicinmodulet er stadig systemets akilleshæl, siger overlæge på Herlev Hospital og regionsrådspolitiker i Region Hovedstaden Jacob Rosenberg (LA).
»Alle håber, at opdateringen vil løse problemerne med medicinmodulet, men det er jeg overbevist om ikke sker. Som alle andre læger har jeg gennemført e-læringsmodulet op til opdateringen, og jeg ser ingen forbedringer. Jeg forventer derfor, at vi løber ind i lige så mange problemer efter opdateringen«, siger Jacob Rosenberg.
For ham er det stadig præmissen om, at det er lægerne, der skal registrere, og ikke sekretærerne, som er hovedproblemet.
»Jeg ser derfor ingen ændring i min holdning til Sundhedsplatformen. Jeg har tabt tilliden til systemet, og jeg mener stadig, at systemet skal skrottes, og at vi skal overgå til det midtjyske epj«, siger han.
Formanden for Overlægeforeningen, Lisbeth Lintz, er heller ikke fortrøstningsfuld.
»Hvis vi spoler tiden tilbage, blev vi lovet, at opdateringen ville løse en række af de store problemer, vi som læger havde peget på. Vi havde store forventninger til eksempelvis forbedret patientsikkerhed i forbindelse med medicinmodulet, men som jeg ser opdateringen ud fra e-læringsmodulet, er jeg nok overvejende skuffet. Jeg kan ikke se de store forbedringer. Jeg frygter, at opdateringen, som var så stort slået op, ikke indfrier vores forventninger«, siger Lisbeth Lintz.
Fakta: Opdatering af Landspatientregistret og Sundhedsplatformen
I løbet af februar og marts skal alle hospitaler i Danmark indføre en ny version af Landspatientregistret (LPR3) for at give bedre data og skabe bedre overblik over patienternes forløb.
I Region Hovedstaden og Region Sjælland sker det den 2. februar, hvor de to regioner samtidig opdaterer Sundhedsplatformen. I 16 timer – fra kl. 03.00 til kl. 19.00 den 2. februar – vil Sundhedsplatformen være nede pga. opdateringen.
I weekenden den 2.-3. februar overgår også Region Midtjylland til LPR3.
I weekenden den 2.-3. marts overgår Region Syd og Region Nordjylland til LPR3.
Opdateringen af Landspatientregisteret er den største siden 1994.
Kilder: Region Hovedstaden og Sundhedsdatastyrelsen.
Fakta