Stor ståhej for ikke så meget

I sidste uge blev der sat navn på cheferne for syv af de otte klinikker, som Aalborg Sygehus fremover skal organiseres i. Dermed blev endnu en etape af implementeringen af den kontroversielle ledelsesmæssige omorganisering af det nordjyske sygehusvæsen afviklet. En organisering, der er Region Nordjyllands bud på at sikre et sammenhængende patientforløb på tværs af specialer og matrikler, og hvor der er fokus på de 75 pct. af de indlagte patienter, der ifølge regionen har flere sygdomme, end den de er indlagt for.

Siden planerne blev lanceret, er der fra lægeside udtrykt skepsis over for at ty til så omfattende organisatoriske ændringer - man kan godt skabe sammenhængende patientforløb inden for de nuværende rammer, har det bl.a. lydt. I Ugeskriftet har regionens sundhedsdirektør Jens Winther Jensen imødegået kritikken ved at slå fast, at organisatoriske ændringer »kan sætte fokus på nogle områder og skubbe på nogle kulturelle ændringer, som ellers ville have taget rigtig lang tid«.

Tilbage til kaldet

På Aalborg Sygehus' Neurologisk Afdeling har ledende overlæge Michael Nielsen ikke søgt stillingen som klinikchef.

»Jeg tror ikke på, at det underliggende problem løses ved at slå nye og flere streger i organisationsdiagrammet. At gøre en af viceklinikcheferne til forløbschef er en kompensatorisk foranstaltning for en tidspresset hverdag, hvor usmidige it-systemer og registreringer af alskens art tærer på tiden«, siger Michael Nielsen med henvisning til den ny ledelsesfigur, der skal sikre, at patienten får et optimalt forløb. Og det uanset om hans klinik har en hoved- eller birolle i patientforløbet.

»Jeg er i stedet fortaler for, at vi giver den enkelte læge mere ansvar og - ja, jeg ved det kan lyde romantisk - giver mulighed for, at lægegerningen igen bliver et kald. Hvis man kunne få mere tid til den enkelte patient, ville man blive mindre smal i sin tankegang og dermed ikke foretage så mange henvisninger og undersøgelser, der ofte er med til at spærre for et hensigtsmæssigt patientforløb«, siger Michael Nielsen

De specialeopdelte afdelinger er annulleret i den nordjyske ledelsesmodel, hvor specialerne er forsøgt koblet i klinikkerne, så det giver mening både i forhold til patientforløb og faglig udvikling: »Men over halvdelen af vores patienter er apopleksipatienter. Vi samarbejder med kardiologi og de internmedicinske specialer - men dem er vi ikke sammen med i den nye klinik«, siger Michael Nielsen.

Vi smiler lidt

Anne Haase Juhl er TR og specialeansvarlig overlæge på Neurologisk Afdeling og lyder nærmest resigneret, når man spørger, hvad det kommer til at betyde i dagligdagen, at ledelsesstrukturen ændres.

»Ja, der kommer vel nogle andre ledere forbi og hilser på. De fleste af os vil fortsætte, som vi hidtil har gjort - det nye er, at der kommer flere til at svæve over os. Der bliver flere ledere, i og med at vi går fra at være opdelt i fire centre til otte klinikker. Regionen siger, at der er tale om en nulløsning - vi får se.

Regionen siger også, at ændringerne vil tilgodese de komorbide patienter. Tja, vi smiler jo lidt, når vi præsenteres for et eksempel med en patient, der indlægges med et brækket ben og som samtidig har både KOL og diabetes. Lidelser, som i den nye organisationsstruktur sorterer under tre forskellige klinikker. Jeg har svært ved at se, at argumentationen holder vand.

Derimod kan jeg blive bekymret over, at der ikke bliver lægelig ledelse af sengeafsnittene«.

Baggrunden for hendes bekymring er, at specialerne skal kunne deles om sengeafsnit, som ledes af sygeplejersker: »Det finder jeg ikke betryggende«, siger Anne Haase Juul.

En bekymring, der også deles af Kirsten Baggesen, der er næstformand for overlægerådet og ledende overlæge på Øjenafdelingen. Også hun sætter spørgsmålstegn ved regionens argument - de mange komorbide patienter.

»En patient, der skal opereres for grå stær, og som har en velbehandlet diabetes, er jo ikke en komorbid patient. Vi mener regionens tal for omfanget af komorbiditet er for højt«.

Overlægerådet har udvist en betydelig skepsis over for organisationsændringerne, og skepsissen er intakt: »Grundlæggende har vi svært ved at se, hvad det er regionen vil opnå med så store ændringer af organisationen. Dertil kommer, at vi helt lavpraktisk ikke ved, hvor vi står. Det er uklart, hvor mange af os i ledende stillinger der skal søge vores egen stilling«.

Afdelingerne nedlægges

Specialerne samles i klinikker - antallet af klinikker varierer fra sygehus til sygehus - hvor de deles om sengeafsnit og ambulatorier.

Hvert sygehus får tre ledelsesniveauer:

sygehusledelse
klinikledelse: klinikchef samt to viceklinikchefer. Den ene har ansvar for patientforløb, den anden for HR, drift, personaleledelse og uddannelse.
afsnits- og specialeledelse.

I hver klinik har hvert speciale og hvert afsnit sin egen leder, der indgår i den udvidede klinikledelse.

Læs også sundhedsfaglig direktør i Region Nordjylland Jens Winther Jensens indlæg i »De ti« på s. 2406