Aktuelt
Strammere regler for ghost writing
31. okt. 2005
3 min.
En verdensomspændende kreds af videnskabelige redaktører strammer nu deres politik omkring ghost writing.
Spøgelsesforfatterskab er »uacceptabelt« og »uærligt«, skriver kredsen, der definerer ghost writing som en person, der substantielt bidrager til et manuskript, men uden at vedkommendes rolle omtales i manuskriptet.
»Ghost writing, som er initieret af medicinalindustrien, er et stort problem. Når det ikke bliver opdaget, fordrejer det videnskaben ved at erstatte den balancerede udveksling af synspunkter og søgen efter sande svar, som karakteriserer indholdet af videnskabelige tidsskrifter, når de er bedst, med marketing og overtalelse«, siger professor Robert Fletcher fra Harvard Medical School til British Medical Journal. Han er formand for World Association of Medical Editors' (WAME) komite for redaktionel politik.
En ghost writer kan for eksempel være en såkaldt medical writer, som forbereder et manuskript, men som - efter at have fået en forsker til at komme med mindre ændringer - sætter forskerens navn på artiklen.
Dog anerkender WAME, at virksomheder kan få hjælp til at skrive undersøgelser af professionelle medicinske skribenter - dog skal deres rolle og tilknytning til sponsor altid fremgå af manuskriptet.
WAME anbefaler bl.a. sine medlemmer - herunder Ugeskrift for Læger - at de skal skrive højt og tydeligt, hvis de finder et manuskript, der har været ghost written, herunder skrive navnene på de involverede firmaer og forfattere.
Opstramningen kommer efter emnet for alvor er kommet på den offentlige dagsorden, både herhjemme og i udlandet.
Som omtalt i Ugeskrift for Læger 2005;167:1828-31) har Dr. Adriane Fugh-Berman beskrevet, hvordan et firma på vegne af AstraZeneca bad hende sætte sit navn på en undersøgelse, hvilket hun afslog. Senere fik hun som peer-reviewer en artikel til gennemlæsning, der til forveksling lignede den, hun kort tid forinden havde afvist, dels fordi hun ikke ville være spøgelsesforfatter, dels fordi den var biased. Redaktøren af tidsskriftet henvendte sig til WAME med oplevelsen, og nu kommer stramningerne.
AstraZeneca afviser, at der er tale om en spøgelsesforfattet artikel, lige som de nægter, at der var tale om ghost writing, da overlæge Peer Wille-Jørgensen som omtalt i samme nummer fik en oversigtsartikel i hænderne med abstract, litteraturgennemgang, referencer, og konklusion med hans eget navn på som forfatter og uden den, der havde skrevet artiklen, stod på det.
Ifølge AstraZeneca var der blot tale om et udkast til en artikel. Peer Wille-Jørgensen, der både som forfatter og review'er har set og skrevet adskillige artikler, siger:
»Jeg har i så fald aldrig set så færdigt et udkast. Jeg synes, det er dumt af dem at komme med den undskyldning. De burde jo bare indrømme, at de har lavet en bummert. Det er jo videnskabelig uredelighed at lave fikumdik med forfatterskabet«, siger han.
Peer Wille-Jørgensen gik dog ikke til Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed med artiklen.
»Det gad jeg ikke«.