Stress

Mediers og fagforeningers budskaber om, at danskerne bliver mere og mere stressede, gør de almindeligt travle mennesker unødigt bekymrede. Spørgeskemaundersøgelser giver nemlig et misvisende højt antal stressede, fordi folk i dag taler om stress i flæng, når de er lidt pressede og urolige. Dermed drukner de virkeligt udsatte i mængden og får ikke den nødvendige hjælp. Det mener Palle Ørbæk, direktør for Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) i København.

I den modsatte ende af landet påpeger Einar Baldursson, psykolog og lektor i arbejds- og organisationspsykologi ved Aalborg Universitet, at debatten i medierne hjælper os. Til at finde de bedste måder at organisere arbejdet på og til at blive bevidste om, hvordan vi undgår stress.

Stressmålingerne er forældede, men de og NFA underdriver tværtimod problemet, fordi de ikke tager højde for, at arbejdet i dag består af mange kognitive opgaver. Og stress rammer særlig hurtigt vores kognitive evner - vi bliver dummere og mere ubeslutsomme, mener Einar Baldursson.

Psykologen Baldursson og speciallægen Ørbæk ser stressproblemet fra forskellige vinkler men taler begge for, at arbejdspladsen bør involvere sig dybt i behandlingen af den stressede. For at skaffe sig indsigten og dermed nøglen til at forebygge, at stressen smitter.

Einar Baldursson

Einar Baldursson, psykolog og lektor i arbejds- og organisationspsykologi ved Aalborg Universitet.

Tidligere selvstændig og konsulent ved CAKU, Center for Arbejdsmiljø, Kortlægning og Udvikling. Har erfaring med behandling af stress og arbejdsrelaterede lidelser som specialist i arbejds- og organisationspsykologi. Har beskæftiget sig med stress og arbejdsmiljø siden starten af 1980'erne. Arbejdede i perioden 1994-2004 som klinisk arbejdspsykolog inden for sundhedsvæsenet. Fra 2000 har han fokuseret på vidensarbejdet og den vidensbaserede organisation.

Skriver på en bog med arbejdstitlen Hyperstress.

Einar Baldursson, hvor mange er stressede i Danmark?

»Det afhænger af, hvad du vil bruge tallene til.

Ti procent meget stressede, hvoraf de fleste har brug for behandling, er et pålideligt tal, men det er voldsomt højt. Hvis vi taler om, at stress giver kognitive problemer for den enkelte, så ligger det mellem 25 og 90 procent.

NFA undervurderer problemet, fordi undersøgelser kun i begrænset omfang måler kognitive symptomer. Forskning viser, at stress påvirker hjernen på et meget tidligt tidspunkt, og at stress har stor effekt på, hvordan vi løfter opgaver kognitivt. De symptomer er dårligt repræsenteret i tallene.

Stressmålingerne blev udviklet i 1980'erne, hvor forskerne målte træthed, søvnforstyrrelser og psykosomatiske symptomer som muskelspændthed og hovedpine. Arbejdet har siden ændret sig radikalt med mange flere kognitive opgaver, men spørgeskemaer fokuserer stadig markant på fysiske symptomer.

I 1980'erne gik forskerne ud fra, at indflydelse på eget arbejde modvirkede stress, men i dag er selvledelse årsag til stress. Du sidder med et kolossalt ansvar, og slår du ikke til, skyder du skylden på dig selv - ikke lederen eller arbejdet«.

Hvem er mest stresset?

»Det er svært at svare på. Forandringerne i det offentlige rammer mange grupper. Vi ser store omstillinger på universiteterne, i forsvaret, folkeskolen, gymnasierne og på hospitalerne.

Overalt er offentligt ansatte udsat for enormt pres i form af kaos og uforudsigelige forventninger. Læger og sygeplejerskers arbejde er blevet hårdere med øgede produktionskrav. Mange udvikler depressioner, fordi de identificerer sig med en forventning om kvalitet, som sundhedsvæsenet ikke kan leve op til.

Stress har en særdeles negativ indflydelse på evnen til at løfte intellektuelle opgaver, og det rammer fag som akademikere og ingeniører - vidensarbejdere. De job, hvor man før var skånet for stress, ligner snart problematiske job som hjemmehjælpere«.

Hvornår er man stresset?

»Stress er en tilstand, hvor man vedvarende - i mere end en uge - føler sig anspændt, presset og brugt. Man har svært ved at koncentrere sig og bevare nærvær. Det er psykologiske symptomer på fysiologiske reaktioner, når ressourcerne bliver tyndslidte.

I anden fase bliver man ængstelig, mister glæden ved arbejdet, føler sig fastlåst af krav. Søvnløshed kommer tidligt, og den får hurtigt forløbet til at udvikle sig forkert, for søvn af en vis mængde og kvalitet er afgørende for hukommelsen. Dermed mister du muligheden for at tilegne dig nye ting. Du bliver dummere. Det er videnskabeligt dokumenteret, at stress har negativ effekt på beslutningsevnen«.

Hvor stor en del skyldes arbejdet?

»Det diskuterer vi meget. Arbejdet er ikke længere begrænset til arbejdspladsen. Mange arbejder hjemmefra, og teknologien gør, at du altid er på, med mindre du bevidst undgår det.

Familien er næsten tømt for indhold. For 20 år siden arbejdede mange kvinder på deltid eller gik hjemme. Børnene er i dag meget længere i institution, så familien og hjemmet fylder mindre.

Vi kan ikke forklare stigningen i stress med noget, der fylder mindre. I dag organiserer folk fritid som arbejde og involverer sig i den. Det er en ufarbar vej at sige, at det skal de lade være med«.

Hvordan ser du mediernes og fagforeningernes behandling af stressproblemet?

»Jeg vil nødig klage over, at medier og fagforeninger fokuserer på stress. Mange oplever stress og taler om det, og debatten giver dem indsigt og mulighed for at forbedre hverdagen.

Hvorfor skulle vi stille spørgsmål ved, at flere og flere føler sig stressede? Hvis vi kun fokuserer på de allermest stressede, finder vi ikke de bedste løsninger på, hvordan vi organiserer arbejdet.

Det er utrolig vigtigt, at vi ikke individualiserer stress. Hvis den enkelte får eneansvaret for at tage problemet op, risikerer vi at forøge det, fordi den enkelte ser sig som svag og ubeslutsom. Så holder man kæft om stress. Det er meget vigtigt, at stress ikke bliver tabu«.

Bør vi udvikle en diagnose for stress?

»Ja. Stress er en sygdomstilstand, der hindrer dig i at udføre dagligdags opgaver. Stress ligner en lettere depression eller angst, hvor du ser trusler og problemer, så det fremtræder som negativ tænkning. Men du kan ikke behandle stress med piller. Angst og depression kræver indre reparation, mens stress behandles ved blandt andet at ændre på miljøet omkring personen. Derfor skal vi præcisere, hvordan stress adskiller sig fra angst og depression. Med en diagnose kan vi bedre udvikle nye behandlingsmetoder, se, hvad der modvirker stress, og forstå, hvordan hverdagsstress udvikler sig«.

Hvordan bør en national strategi for forebyggelse og behandling se ud?

»Den bør stå på flere ben.

Tilbagevenden til arbejde er ufattelig vigtig, men svær. Når en kollega går ned, behandler psykologer ham i ødemarken, og ingen på arbejdspladsen ved, hvad der sker. Han vender tilbage som en anden person, for stress ændrer personligheden. Vi har brug for langt større åbenhed. Andre medarbejdere skal vide, hvad det handler om, så de kan være med til at identificere årsager.

På Aalborg Universitet arb ejder vi på et stressberedskab. Hvis en person sygemeldes med stress, henvises han til psykolog, der sammen med Arbejdstilsynet skal se på, hvordan han kan komme tilbage til arbejdet, og hvad ledelsen kan gøre anderledes. Universitetets HR-afdeling følger op på forløbet, så arbejdspladsen lærer af det. Folk skal ikke bare tilbage til det samme arbejde. Det er opskriften på en god strategi.

Et andet ben kalder jeg bæredygtig anvendelse af menneskelige ressourcer. Vi ved, hvordan hjerneressourcer genetableres. Efter en tid med belastende indsats bør man samle op og bearbejde perioden. Evaluere og udnytte læring, hjælpe hjernen til at retablere ressourcerne. Det svarer til at gødske hjernen.

Virksomheder vil tjene mere, når de udnytter hjerneressourcerne bæredygtigt. Hvis de omvendt trækker på hjernen som ressource uden at forny den, svarer det til at købe en computer og ikke afsætte tid til at opdatere softwaren«.

Palle Ørbæk

Palle Ørbæk, direktør for Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø siden september 2003.

Overlæge i arbejds- og miljømedicin på Malmö Universitetshospital 1984-1990, derefter klinikchef/chefoverlæge på Arbejds- og miljømedicinsk Klinik samme sted frem til 1999. Frem til 2003 overlæge og sektionschef for adfærdsmedicinsk afdeling på Arbejds- og miljømedicinsk Klinik på Lunds Universitets Hospital.

Doktordisputats om organiske opløsningsmidlers effekt på nervesystemet i 1987. Har forsket og publiceret om rehabilitering og arbejdsfastholdelse, kemikalieoverfølsomhed, muskelskeletsmerter, stressbiologi og arbejdstid.

Palle Ørbæk, hvor mange er stressede i Danmark?

»Helt ærligt: Ingen ved det.

Vi har skønnet ud fra en række undersøgelser, blandt andet fra Statens Institut for Folkesundhed, at ti procent er meget stressede. De ligger i den øverste ende af måleskalaen, men de er ikke alle i en behandlingskrævende tilstand, bestemt ikke. Så ville tallet være væsentligt lavere. Nogle klarer selv at slippe af med stressen, andre udvikler behandlingskrævende psykiske tilstande.

Man glemmer ofte, hvor dynamiske tallene er. Det er aldrig de samme ti procent, der optræder i undersøgelserne. Folk går ind og ud af stress.

Et overordnet tal på to, fem eller 15 procent stressede danskere kan du ikke bruge til noget, heller ikke til at se en udvikling. For værdierne har ændret sig, og i dag lægger folk noget andet i ordet stress, end de gjorde for 20 år siden. Vi kommunikerer et gennemsnitstal, og det kunne lige så godt være fem eller 15 procent.

Derimod kan du bruge stresstal fra en spørgeskemaundersøgelse, hvis du vil sammenligne en virksomheds afdelinger i Jylland og København. Hvis medarbejdere i København føler sig markant mere stressede end medarbejdere i Jylland, er der grund til at gøre noget ved det«.

Hvem er mest stresset?

De, der har svært ved at afgrænse deres arbejdsopgaver, og de, der ikke får sikker viden, om de udfører arbejdet godt nok. Det er en ledelsesopgave at give medarbejderne målepunkter - positiv og negativ feedback, så ingen går med en sugende fornemmelse af, om de yder en tilstrækkelig god indsats.

Den slags kan ramme både reservelæger, sosu-arbejdere og industriarbejdere. Det forekommer overalt. Omstillingerne i den offentlige sektor kan medarbejdere opleve som en trussel, og derfor kan der opstå en forventning om, at det går galt, men det kan ledelsen forebygge med masser af information. Det gælder om at kommunikere målsætningen så klart, at alle ser ideen med forandringerne, og så er det vigtigt, at medarbejderne forstår, at de er i en fælles stressfase, hvor de hugger lidt mere til hinanden og oplever et sug i maven nu og da«.

Hvornår er man stresset?

»Baldursson beskriver symptomer på langvarig stress, hvor kroppen aktiverer et antal biologiske mekanismer. Søvnløshed er et tidligt symptom på overbelastning, og et godt tidligt symptom på stress er, når weekender ikke er udhvilende.

Vi arbejder med at forebygge i det tidlige forløb, og vi ser stress som den negative forventning til, at man kan løse sine opgaver. Hvis opgaverne ikke er løsbare, trigger det stress.

Vi har dog fået måleproblemer, når det gælder stress. For stress er blevet en del af hverdagssproget, og folk svarer ja til stress i spørgeskemaer, hvis de er lidt urolige, spændte eller nervøse. Derfor skal man gå efter kategorien »meget stresset« for at finde dem, der reelt er stressede.

Tager man »noget stresset« med, kommer man op på, at 25-30 procent stressede, og det er et for højt tal.

Vi skal opleve noget stress i hverdagen, ellers er vi uengagerede. Vi har dog brug for restitutionsperioder, nulfaser, hvor vi kobler helt af«.

Hvor stor en del skyldes arbejdet?

»For nogle opstår den værste stress på grund af fritiden; for andre skyldes den arbejdet. Hele livssituationen spiller ind - vores restitutionsfase, vores ønsker og forventninger til livet og familien. Mange vil for meget i fritiden. De yngre generationer har ikke det naturlige stop, som økonomien satte tidligere. Jeg havde for eksempel ikke råd til meget og samtidig studere til læge. Men i dag er forventningerne meget større.

Man er nødt til at vælge fra, for ambitionerne er ofte større, end man har fysiske og psykiske kræfter og tid til.

Den gennemsnitlige søvntid er faldet meget de senere år. Seks og en halv time er biologisk i underkanten. Man giver sig ikke tid til at sove ordentligt, og søvnen er meget vigtig, hvis man vil undgå stress«.

Hvordan ser du mediernes og fagforeningernes behandling af stressproblemet?

»Jeg er bekymret over, at man kæmper om at være mest stresset. Man bruger et potentielt farligt fænomen til at råbe: Ulven kommer! Det får den uhyggelige effekt, at folk føler sig mere stressede, end de er.

Stress er et alvorligt problem for dem, der virkelig er stressede. Men de drukner let i mængden. Når medarbejderne på afdeling A på et sygehus viser sig væsentligt mere stressede end medarbejderne på afdeling B på et tilsvarende sygehus, får vi ikke gjort noget ved det, når alle råber op om stress«.

Bør vi udvikle en diagnose for stress?

»Nej, vi behøver ikke diagnoser for at tage noget alvorligt.

Stress er ikke en sygdom men en normal, biologisk tilstand. Sygdomme får man, når biologiske systemer kollapser. Du kan få depression, nedstemthed, angst og måske også diabetes og hjerte-kar-sygdomme som reaktioner på stress«.

Hvordan bør en national strategi for forebyggelse og behandling se ud?

Vi mangler ikke en strategi, for vi har godt fat. Psykisk arbejdsmiljø er højt prioriteret af både regeringen og arbejdsmarkedets parter.

Vejen frem er ikke at oprette en masse stressklinikker eller et særligt behandlingssystem på linje med misbrugsbehandlingen. Vi skal derimod forebygge så meget, vi kan.

Det handler om at formulere i et tidssvarende sprog, hvad vi ved om stress i det moderne fremadrettede liv. Fysiologisk har vi styr på, hvad stress er, men vores målemetoder og forebyggelse kræver en del reformulering, så vi kan fange de mest belastede og berolige dem, der ikke er hårdt belastet.

Vi skal også lære at tage kontrol over kommunikationsteknologien. Arbejdsgiverne skal sikre, at folk ikke er på hele tiden. For når man tjekker mails i fritiden, vækker det tanker, der kommer ind i livsfaser, hvor de ikke hører hjemme. Det er afgørende at kunne koble helt af.

Når folk får brug for behandling, er det vigtigt at arbejdspladsen får den nødvendige indsigt. Både for den enkelte og for at forebygge, at andre går ned. Det handler om at tilpasse opgaver eller lade medarbejderen bytte afdeling«.

Flere stressede får udokumenteret behandling

FAKTA

Stress er ifølge Statens Institut for Folkesundhed et stigende problem. I en landsdækkende befolkningsundersøgelse fra 2005 rapporterede ni procent af danskerne ofte at være stressede, mens 34 procent meddelte, at de af og til var stressede. Det er en betydelig stigning siden 1987, hvor tallene var seks og 29 procent.

En rapport fra instituttet viste i april 2007, at de fleste behandlingsindsatser mod stress ikke bygger på evidensbaseret forskning, og at effektmålinger kun undtagelsesvist forekommer.