Region Midtjylland annoncerer med lokkende ord efter unge læger, der har lyst til at blive speciallæger i akutmedicin. Lægeforeningen advarer: Uddannelsen er ikke anerkendt i Danmark.
”Er du gjort af et særligt stof?”, spørger Region Midtjylland i en annonce i Ugeskrift for Læger. Er man det, kan man tjekke ”speciallægeuddannelsen i akutmedicin” ud på regionens hjemmeside eller kontakte Hospitalsenheden Vest, Herning og Holstebro, står der.
Den annonce vækker bekymring i Lægeforeningen.
”Lægeforeningen har tidligere udtrykt bekymring for disse såkaldte speciallægeuddannelser i akutmedicin, der er opstået som paddehatte i Region Midtjylland og Region Sjælland”, skriver formanden for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning, Mads Skipper, i et indlæg i dette nummer af Ugeskriftet (læs debatindlægget her).
Baggrunden for bekymringen er, at den akutmedicinske speciallægeuddannelse, som Region Midtjylland – og også Region Sjælland – anvender, rent faktisk er gjort af et særligt stof. Den er nemlig bygget op med et stærkt svensk islæt – en del af forløbet foregår på en svensk akutafdeling. I Sverige har man et egentligt speciale i akutmedicin, og den speciallægetitel, som de unge danske læger tilbydes, er svensk. Ikke dansk. I Danmark er akutmedicin ikke anerkendt som et selvstændigt speciale. Derfor ser Lægeforeningen flere problemer i uddannelsen.
”Der er tale om en helt bevidst omgåelse af det danske speciallægeuddannelsessystem, og ansættelserne kan have alvorlige følger for den enkelte yngre læges senere muligheder for speciallægeansættelse i Danmark”, skriver Mads Skipper i indlægget.
Over for Ugeskriftet peger han på, at man dermed ikke kender uddannelsens kvalitet:
”Vi har et system, der regulerer lægers videreuddannelse. Det indeholder målbeskrivelser, som er udarbejdet af de videnskabelige selskaber, de er godkendt af Sundhedsstyrelsen, og videreuddannelsessekretariaterne sørger i samarbejde med hospitalerne for, at målene nås, og uddannelserne kører. Desuden har vi en inspektorordning. Hele det system har de bypasset. Dermed er der ingen kvalitetssikring af den uddannelse, de unge læger får”, uddyber han over for Ugeskriftet.
Har du nogen grund til at tro, at regionerne ikke er interesserede i at lave en uddannelse med høj kvalitet?
”Nej, ikke bevidst, så det vil jeg ikke skyde dem i skoene. Men det her er langtfra vanlig tankegang om tilrettelæggelse af kvalitet i speciallægeuddannelsen, og vi har ingen mulighed for at kontrollere den”, siger Mads Skipper.
Jens Friis Bak, der er lægelig direktør på Hospitalsenheden Vest, siger:
”Vi har inspektorer på uddannelsen i akutafdelingen. De holder øje med uddannelsen af både KBU-lægerne og de kommende H-læger i akutmedicin. Derudover er der svensk kontrol. Og den har vi fuld tillid til. Det er den svenske socialstyrelse, som certificerer vores akutmedicinenere og giver dem speciallægeanerkendelse. Den holder øje med – og godkender – at lægerne lever op til kravene i målbeskrivelserne. Så vi har kontrollen. Den er bare svensk.”
Den anden bekymring i Lægeforeningen går på ansættelsesforholdene for de unge læger, der ikke har en speciallægeanerkendelse:
”Der er problematiske ansættelsesforhold i stillingen. Hvordan bliver de unge lægers fremtidige mulighed for ansættelse uden en speciallægeanerkendelse? De bliver tilbudt en særlig type ansættelse i den enkelte region – indtil videre Midtjylland og Sjælland. Men der er ikke tale om en generelt defineret stilling, som man er enig om på landsplan. Derfor er jeg bange for, at de her kolleger bliver stavnsbundet”.
Men må de unge læger ikke selv bestemme, om de vil løbe den risiko?
"Jo, principielt. Men det skal gøres på et oplyst grundlag, så de ved, hvilken situation de potentielt sætter sig i. Når det er sagt, så har vi her i landet en model, der varetager interesser for alle medlemmer, som vi laver overenskomster for, og her har vi at gøre med en arbejdsgiver, der potentielt kan tynde vores aftaler ud med individuelle aftaler”.
Ifølge den aftale, som Region Midtjylland laver med de læger, der gennemgår speciallægeuddannelsen i akutmedicin, skal de ansættes som overlæger, oplyser Ole Thomsen, der er regionens sundhedsdirektør:
”De får en overlægeansættelse. Den hviler på en konkret vurdering af den pågældendes kompetencer – om der er tale om en læge med en overlæges kompetencer”.
Men det er så er en aftale, som Region Midtjylland laver. Hvad hvis en læge med den uddannelse gerne vil have ansættelse i en anden region?
”Jeg har ikke talt med dem om det, men jeg går da ud fra, at de også vil synes, at akutlægerne skal ansættes og lønnes efter deres kompetencer”, siger Ole Thomsen.
Bag initiativet med den halvsvenske uddannelse ligger alvorlige rekrutteringsproblemer, som de to regioner oplever.
”Vi mangler 15-20 speciallæger i akutafdelingerne, og vi har en beslutning om, at der skal være en fast speciallægestab for dem. Derfor har vi lavet akutuddannelsen. Alternativet er at ansætte almenmedicinere, men det synes vi ikke er hensigtsmæssigt at gøre i større omfang, end vi allerede har gjort”, siger Ole Thomsen.
Mads Skipper anerkender problemerne, men ikke løsningen:
”Jeg forstår, at de har nogle overvejelser, men jeg har svært ved at acceptere, at de tager sagen i egen hånd. Det er jo dybest set disrespekt for vores uddannelsessystem, som alle ellers bakker op om. Hvad hvis det samme skete i forbindelse med overenskomsten? Man kan jo heller ikke lokalt opfinde regler, hvis man ikke er enig i overenskomsten”.
Han tilføjer:
”Jeg synes, regionerne forhaster sig. De skulle vente, til andre muligheder er prøvet af – vi har pilotprojekter i gang – og Det Nationale Råd for Lægers Videreuddannelse har nedsat et udvalg, der vurderer behovet for et eventuelt akutmedicinsk speciale. Det er en proces i gang for at finde en samlet løsning for hele landet”.
RISIKO PÅ OPLYST GRUNDLAG
Jacob Juul Jensen er en af de tre læger fra Hospitalsenheden Vest, der i øjeblikket er i gang med den omdiskuterede uddannelse til speciallæge i akutmedicin.
Hvorfor tager du en speciallægeuddannelse, der ikke er anerkendt i Danmark?
"Fordi der er et kæmpebehov blandt patienter, læger og regioner. Man mangler en samlende figur i hospitalet, som aldrig siger nej tak, og som kæmper for den akutte patient".
Men løber du ikke en risiko ved at gøre det?
"Jo, men på et oplyst grundlag. Jeg ved, at der ikke er et speciale i akutmedicin i Danmark, men jeg synes, det giver ekstremt meget mening for patienterne og for patientforløbene. Så må femårsregel være femårsregel.
Derudover synes jeg, det er et spændende område at arbejde med. Det er et af sidste steder i sundhedsvæsenet, hvor man ikke ved, hvad dagen bringer, når man kommer ind ad døren. Det tiltaler mig".
Du har fået lovning fra Region Midtjylland om, at der er en stilling som overlæge i akutafdelingen i Herning – stavnsbinder du dig ikke dermed til den region?
"Jo, på nogle punkter. Og alligevel, nej. For vi har fundet ud af, at jeg kan blive ansat som overlæge efter endt uddannelse. Der er allerede en svensk akutlæge, som er færdiguddannet i Sverige, som lige er blevet ansat som overlæge her i Herning.
Hvis en afdeling ansætter en læge direkte i en overlægestilling og ikke først i en afdelingslægestilling, kan man benytte overlægeoverenskomsten. Ud fra den vurderes mine kompetencer til at varetage den pågældende stilling. Og når jeg har en speciallægeuddannelse i det, jobbet går ud på, så tænker jeg, at jeg måske er mere kompetent end en anden læge".
Så er det ligegyldigt, om ens speciale er anerkendt eller ej?
"Ja, det er op til den enkelte region og afdeling, om man er overlægekompetent til at bestride det pågældende job. Du er stadig ikke godkendt af Sundhedsstyrelsen til at være speciallæge i det, du arbejder med, men du kan ansættes som overlæge fuldstændig som alle andre".
Du har lovning på, at du bliver ansat som overlæge?
"Ja".
Tror du også, du kunne blive det i andre regioner?
"Ja, det kan jeg umiddelbart blive over hele landet".
Er du bekymret for din fremtid?
"Egentlig ikke. Der er kæmpestort behov og meget få, der rent faktisk kan det, så jeg tænker ikke, at det bliver noget problem at få et job".
Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning er bekymret for, at man er ved at underminere det uddannelsessystem, der er bygget op i Danmark, og at Region Midtjylland (og Sjælland) omgår kontrollen med speciallægeuddannelsen. Hvad siger du til det?
”Det er et fuldstændig rigtigt argument. Men så må man jo arbejde politisk for den løsning, der kan være, nemlig at lave et speciale. Jeg synes, de er selvmodsigende. De siger: Dette følger ikke danske regler. Og så mener jeg, at det logiske argument bør være: Jamen, så gør det til danske regler, når der nu er et kæmpebehov”.
