Struktur på turnusuddannelse

Om 4-5 år vil der komme næsten dobbelt så mange turnuskandidater ud på de danske sygehuse som i dag. Og intet tyder på, at de vil lade sig afspise med de uddannelsesforhold, der møder de fleste turnus-kandidater i dag.

De nye kandidatårgange diskuterer uddannelseserfaringer. De har fulgt med i debatterne i Speciallægekommissionen og følger spændt den voksende diskussion om målbeskrivelser og nye pædagogiske principper og de tiltag, der nogle steder gøres for at modernisere og strukturere også turnusuddannelsen, så den kan leve op til de nye krav.

Og de sammenligner dem kritisk med den uddannelsesmæssige elendighed, de oplever på de fleste turnussteder.

- Det er blevet legitimt at stille krav. Yngre læger i dag vil ikke i samme grad som tidligere acceptere, at uddannelsesprincippet see one, do one, teach one mange steder er blevet do one, do one, do one. Det er helt utidssvarende, og vi kan heller ikke være det bekendt over for patienterne.

Det siger praksisreservelæge Michele Saldo efter et velbesøgt møde for turnuskandidater, arrangeret af turnusudvalgene under Hovedstadens Reservelæger og Amtsreservelægerådet i Københavns Amt.

Turnusudvalget under HR, som i øvrigt har skiftet navn til det mindre formelle turnusgruppen, fordi dets månedlige møder er åbne for alle, har traditionelt arrangeret et større møde hvert semester, og selv om fremmødet dér har været nogenlunde, har mødernes officielle indhold mere været af alment orienterende indhold end om hotte aktuelle emner, indrømmer Michele Saldo, der er formand for turnusgruppen under HR.

- Når der alligevel plejede at møde adskillige turnuslæger frem, skyldes det, at de fleste turnuslæger brænder efter at høre, hvordan andres forhold er, og tale med kolleger. Det store problem er jo, at hvis man er på en dårlig afdeling, har man ofte ikke nogen at snakke med om det. Selv på ens egen afdeling kan det være svært at møde andre, siger Michele Saldo.

Ujævnt niveau efter turnus

Til gengæld var der kød på det møde, som han kunne byde velkommen til den 22. januar, og som var arrangeret i samarbejde med H:S PMI (H:S' Postgraduate Medicinske Institut). Og kød skal der være også på det næste i den række af temamøder, som de to turnusgrupper agter at gennemføre hvert halve år.

På mødet i januar fik H:S PMI mulighed for at præsentere tre undersøgelser/projekter om turnusuddannelsens tilstand og fremtid og fik samtidig en kærkommen chance for at bringe feedback med hjem til instituttets lokaler på Bis-pebjerg Hospital.

Institutleder Charlotte Ringsted indledte kort om en spørgeskemaundersøgelse, der skulle kortlægge lægers selvrapporterede kliniske færdigheder efter endt turnusuddannelse.

Før og efter turnus blev de unge læger bedt om at placere sig selv på en skala fra 0 til 10 efter, hvor godt de syntes, de beherskede de procedurer, der skal læres. Resultatet var delvist nedslående: På flere punkter var det selvrapporterede færdighedsniveau ikke steget. Der var stor spredning både før og efter turnus, og Charlotte Ringsted konkluderede, at der findes en udtalt mangel på klare mål og på systematik i oplæringen. Hun efterlyste test af kompetencerne.

På den anden side var hun optimistisk, for det Nationale Råd for Lægelig Videreuddannelse, der skal følge op på Speciallægekommissionens anbefalinger er nu »lige på trapperne« med målbeskrivelser, også for turnusuddannelsen, og »de ser rimeligt fornuftige ud.«

Den bedste vejleder

Ann-Helen Henriksen, pædagogisk konsulent i H:S PMI, har i pilotprojektet »turnuslægers praksislæring« fulgt i hælene på otte tur-nuskandidater - én af dem var Michele Saldo - og bogstavelig talt åndet dem i nakken på vagterne, aften og dag. Hun har interviewet dem i dybden bagefter og endevendt hele deres livshistorie fra den tidligste barndom over skolegangen, familielivet over deres gymnasietid og videre til uddannelse og fremtidsdrømme.

I interview efter turnus fremhævede alle otte konferencerne som noget af det mest givende, de havde oplevet; her kunne man (for en sjælden gangs skyld) være sammen med de seniore læger, man skulle lære af, men som man kun sjældent så i de lærerige situationer, dagene burde være fyldt med.

- Stort set alle »følte sig meget alene« og var sjældent sammen med seniore læger hos patienter, selv om det var, hvad de allermest ønskede, fortalte Ann-Helen Henriksen.

- Jeg må konkludere, at tur-nusuddannelsen mere fungerer som erfaringstilvækst end som struktureret uddannelse.

Ann-Helen Henriksen fortalte greuel-historier som den om vejlederen, der fx kunne sige: »Tror du, det er blækregning, det her? Hvad vil du have mig til?

Du er lige så meget læge, som jeg er«.

Da Ann-Helen Henriksen havde spurgt turnuslægen, der refererede episoden, hvordan sådan en dukkert opleves, svarede hun begejstret, at »hun var godt nok bare den bedste vejleder!«

- Så der måtte jeg revidere min opfattelse af en række pædagogiske principper og konkludere, at turnuskandidaterne finder de vejledere, som passer til dem.

Ann-Helen Henriksen spurgte de ca. 30 storkøbenhavnske turnuslæger i lokalet, om de kunne genkende nogle af eksemplerne. Det kunne alle: »Det er meget præcist«, sagde en, og de fleste nikkede: Sådan er dét.

En af de unge læger havde på et tidspunkt arbejdet et år i Frankrig og kunne skildre en verden af ideel supervision og struktureret læring i klinikken, dag efter dag.

- Jeg har hverken set eller hørt om noget turnussted i Danmark, der nærmer sig de forhold, sagde han.

Tilbud på tegnebrættet

Ann-Helen Henriksen fortalte, at H:S PMI arbejder med at udvikle et centralt uddannelsestilbud for tur-nuslæger. Projektet blev - på opfordring af Hovedstadens Reservelæger - besluttet under indtryk af den massive kritik af den eksisterende turnusuddannelse.

- Og da vi forespurgte hos en række uddannelsesansvarlige overlæger, tegnede der sig et billede af, at der er meget stor forskel på de uddannelsestilbud, turnuskandidaterne møder på de forskellige hospitaler og afdelinger. Der er altså et behov for et struktureret uddannelsestilbud, sagde Ann-Helen Henriksen.

Og sådan et har H:S PMI længe haft på tegnebrættet. Ud fra Speciallægekommissionens anbefalinger, Sundhedsstyrelsens udkast til målbeskrivelser for turnusuddannelsen, instituttets egne undersøgelser af (de manglende) færdigheder og af kandidaternes opfattelse af praksislæringens effekt samt forespørgslerne blandt de uddannelsesansvarlige overlæger i H:S har H:S PMI skitseret et struktureret uddannelsestilbud, som kan sikre, at turnuskandidaterne tilegner s ig minimumskompetencerne.

Projektbeskrivelsen er meget foreløbig, og de kommende undervisere arbejder stadig på den. Derfor vil Ann-Helen Henriksen ikke røbe detaljer, men kan dog sige så meget:

- Undervisningstilbudet vil blive kendetegnet, at det tager udgangspunkt i akutte situationer, og det skal være et forum, hvor turnuskandidaterne på struktureret vis får mulighed for at diskutere de erfaringer, de kommer med fra klinikken.

Der er teori nok

På mødet med turnuskandidaterne udbad Ann-Helen Henriksen sig deltagernes mening om forslaget og fik al den respons, hun havde hå-bet på.

- Vi fik meget med os hjem, siger hun.

- For det første, at vi er på rette vej. Nogle af de initiativer, vi arbejder med, falder godt i tråd med de behov, turnuskandidaterne selv gav udtryk for. Mange af de ting, vi selv havde spekuleret over, måtte være vigtige, svarede ret præcist til det, mange talte om.

- Samtidig blev jeg opmærksom på nogle ting, man skal huske på i forbindelse med undervisningen. Bl.a. går vi rundt med det indtryk, at alle turnuskandidater har de samme ting med sig fra studiet. Men det har de ikke nødvendigvis. Så hvis vi sætter nogle ting i gang, skal vi være klar over, hvad de har med sig. Fx blev vi opmærksomme på, at nogen ikke havde erfaringer med alle procedurer, som er forudsætningen for at deltage i teamtræning.

Derfor kan Ann-Helen Henriksen forestille sig, at der oprettes et kursus før den egentlige strukturerede undervisning, der kan bringe deltagere med manglende erfaringer på niveau med dem, der allerede har erhvervet disse forudsætninger.

- Det var ikke teori, der blev efterspurgt på mødet. Det er fortrolighed med basale problemstillinger, som tager udgangspunkt i patienten. Det synes jeg, er en vigtig pointe, da læger ofte forbinder undervisning med teoretiske forelæsninger.

- Vi skal ikke lave kurser i noget, de lige så godt kan læse sig til. Det er det, de ikke kan læse sig til - måden at arbejde på - som de skal have hjælp til at lære at håndtere, og mulighed for at diskutere på en struktureret måde.

- Det var også interessant, at de efterspurgte individuel vurdering af deres færdigheder. Det er et udtryk for, at de gerne vil have ansvar ud fra de kompetencer og færdigheder, de har. Det er stik imod opfattelsen hos en del seniore læ-ger, som hævder, at turnuskandidaterne »vil holdes i hånden hele tiden«.

Da arbejdet med projektet langtfra er afsluttet, ved Ann-Helen Henriksen ikke, hvornår den strukturerede undervisning kan blive til virkelighed.

- Men hvis det bliver i år, bliver det tidligst til efteråret, siger hun.

Mødets arrangører var også godt tilfredse med mødet, og Michele Saldo lover, at der også på de næste temamøder bliver noget at komme efter.

- Og det er jo stadig en god lejlighed til at lære andre turnuskandidater at kende, siger han.

Temaet for det næste temamøde bliver formentlig »personlige kriterier for specialevalg.«

Turnusgruppen under HR kan kontaktes via Hovedstadens Reservelæger, tlf. 35 42 70 15.