Pladsen er allerede mere end trang i auditoriet, og de kandidatstuderende oplever desuden, at de fylder meget på hospitalsafdelingerne, fortæller Bertil Weis Jørgensen.
Han har netop afsluttet 8. semester på medicinstudiet på Aalborg Universitet. Han er samtidig formand for Fakultetsrådet for det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Han sidder i universitetsbestyrelsen som studenterrepræsentant og i Institutrådet for Klinisk Institut, der varetager kandidatuddannelsen af læger.
Derfor er han også meget optaget af medicinoptaget og særligt den stigning, der sker disse år. På studiet fylder snakken om, hvorvidt der bliver brug for alle de læger en del, siger han:
»Det fylder helt klart i samtalen. Det er ikke så meget frygten for, at man ikke får et job. Det er mere, hvad det er for et job, vi kommer ud til på den anden side. Får man en speciallægeuddannelse, eller ender man med at skulle hoppe rundt i uklassificerede stillinger i evighed?«.
De seneste år er antallet af studiepladser på medicin i hele landet øget markant. I aftalen om sundhedsreformen, som blev indgået i efteråret 2024, blev politikerne så enige om at øge antallet af pladser på bachelorniveau med yderligere 140 fordelt med 70 i Aalborg, 20 i Køge og 50 i Esbjerg.
Det forventes, at 85% af alle dem, der starter på medicin, ender med at få en kandidatgrad.
Professor i sundhedsøkonomi ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – VIVE Jakob Kjellberg har flere gange nævnt de markante stigninger og offentligt undret sig over den manglende politiske lyst til at reducere antallet af medicinstuderende. Han efterlyser, at de unge, særligt dem, der kommer ind på studiet disse år, får kendsgerningerne at vide:
»Man skylder at give de unge mennesker en forholdsvis nøgtern briefing om, hvordan de hårde fakta i jernindustrien så at sige ser ud. Så de ved, hvad de går ind til«, siger Jakob Kjellberg og fortsætter:
»Jeg kan ikke se, hvordan vi skal kunne tilbyde dem beskæftigelse i den offentligt finansierede del af sundhedsvæsenet, og jeg kan heller ikke se, at den private del af sundhedsvæsenet skulle vokse i tilnærmelsesvis grad til, at alle skal kunne finde et job som det, vi i dag tænker på som lægearbejde«.
I 2000 uddannede vi i Danmark 448 kandidater i medicin. Allerede i 2006 var tallet fordoblet, og lægeprognosen for udbuddet af læger fra 2004 til 2025 lagde til grund, at man frem til netop 2025 havde stabiliseret antallet af kandidater til 900 om året. Sådan er det ikke gået.
Siden 2016 er der i gennemsnit årligt kommet 1.264 kandidater i medicin ud fra de danske universiteter. Og det tal stiger nu igen.
Det er særligt de tal, Jakob Kjellberg hæfter sig ved:
»År 2000 er ikke uendelig lang tid siden. Siden da har vi haft en vækst i antallet af uddannede læger på 300-400%. Så bør det ikke komme bag på nogen, at det kan give nogle beskæftigelsesudfordringer«.
Finansministeriets mekaniske fremskrivning viser, at der i 2035 er 10.300 for mange læger i forhold til efterspørgslen.
»Det er absolut noget, jeg frygter«, siger studerende Bertil Weis Jørgensen.
På kandidatuddannelsen på Aalborg Universitet er de studerende ude på sygehusafdelinger hver formiddag for at se patienter og udføre funktioner. Her mærker de allerede kapacitetsudfordringer, fortæller Bertil Weis Jørgensen.
»Vi er allerede for mange ude på afdelingerne, og det er også det, vi hører fra lægerne derude. Det er jo en kæmpe opgave for dem at finde funktioner og supervisere alle de studerende«, siger han og fortæller videre:
»Det er ikke så meget frygten for, at man ikke får et job. Det er mere, hvad det er for et job, vi kommer ud til på den anden side«Bertil Weis Jørgensen, kandidatstuderende på medicin, Aalborg Universitet
»Så vi taler da meget om, hvordan der skal blive plads til alle de nye i klinikken. Allerede nu er det presset. Det er ofte, man bare sidder og kigger over skulderen i fire timer i et eller andet ambulatorie, som man egentlig ikke får noget ud af, eller man bliver sat til at lave medicingennemgang for fjerde gang på en uge. Og når der så kommer 70 mere – de rammer jo kandidaten om tre år – det kan vi slet ikke se, kan lade sig gøre«.
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet oplyser til Ugeskrift for Læger, at de er bekendt med problematikken og arbejder på en løsning for de kandidatstuderende, ligesom man har valgt at oprette to sommerhold på medicin, så der er plads til alle på bachelordelen.
Hos Lægeforeningen mener man også, at optaget på medicinstudiet er alt for højt. Formand Camilla Rathcke er ikke i tvivl om, at vi inden for en relativ kort fremtid ser ind i, at der er for mange læger.
»I det lys alene burde man jo skrue ned for medicinoptaget, og i stedet gør man det stik modsatte og skruer optaget op. Det er vi selvfølgelig ikke specielt tilfredse med«.
I juni blev de første kandidater i medicin uddannet fra Esbjerg Sygehus, og mange af dem bliver i nærområdet i deres KBU.
Camilla Rathcke anerkender det politiske signal i at uddanne flere læger i de områder – Køge, Esbjerg og Aalborg – hvor der især er brug for flere læger.
»Men vi anerkender ikke, at man ikke på samme tid har fokus på at skrue optaget ned i Aarhus, København og Odense«.
Hvornår forudser Lægeforeningen, at lægerne kan mærke reel arbejdsløshed som følge af overproduktionen af læger?
»Et slag på tasken er, at vi inden 2030 begynder at se balancen tippe og måske har et større udbud af læger, end der er efterspørgsel til. Men der er jo tale om mekaniske fremskrivninger, og vi ved reelt ikke, hvordan arbejdsmarkedet kommer til at ændre sig eller udvikle sig, og derfor er det jo også noget, vi vil holde nøje øje med. Vi vil jo meget gerne undgå, at der opstår reel arbejdsløshed blandt vores yngste kollegaer«.
Camilla Rathcke siger desuden:
»Vi har ikke arbejdsløshed endnu. Selv om bekymringen kan være stor, så ser vi ikke arbejdsløshed blandt vores yngre kolleger. Vi ser en større konkurrence, som også har handlet om, at de yngste kollegaer ikke har kunnet komme videre i deres speciallægeforløb. Nu får vi flere speciallægeforløb, og så er der forhåbentlig også en større gennemstrømning igennem videreuddannelsen, så vi også får gjort folk til speciallæger, så bare et beroligende ord om, at man altså ikke bliver arbejdsløs som læge, når man er færdiguddannet i dag«.
»Det bliver under alle omstændigheder en meget anderledes virkelighed, de læger, der starter på medicin i dag, kommer ud til. Derfor er der behov for handling nu«Jakob Kjellberg, professor i sundhedsøkonomi, VIVE
Hvor langt ned mener Lægeforeningen, vi skal på medicinuddannelsen, for at optaget balancerer bedre med efterspørgslen?
»Det har vi ikke et konkret bud på. Vi efterspørger jo stadig den analyse, som egentlig var aftalt efter dimensioneringsplanen i 2023, af, hvor mange læger og hvor mange speciallæger vi skal være. Den analyse bør politikerne nok snart få sat gang i, så vi kan få et reelt indblik i, hvor mange vi skal uddanne, og hvor meget vi skal skrue ned, så det ikke bliver sådan en famlen i blinde«.
Jakob Kjellberg skeler til nabolandene i forhold til medicinoptaget:
»Det kommer selvfølgelig an på, hvad man vil sammenligne med, men hvis man vil ligge på nogenlunde samme niveau pr. 100.000 som i Finland og Norge, så skal vi skære 40% af optaget for at ende i en produktion af kandidater, som er tilsvarende. Det er altså et pænt cut«.
Flest læger bliver uddannet vest for Storebælt. I en debat på Folkemødet fik det formand for Region Syddanmark og medlem af Danske Regioners bestyrelse Bo Libergren til at sige:
»Vi er modstandere af at lave en stor overproduktion af læger. Vi synes sådan set grundlæggende, at der er et behov for at skrue ned i de store universitetsbyer. Primært i Aarhus, sekundært i København og Odense, så vi har en større chance for, at der er balance i regnestykket«.
Folketingspolitiker og sundhedsordfører for Det Konservative Folkeparti Per Larsen sagde i samme debat:
»Hvis tallene passer, så skal vi nok skrue kraftigt ned for optaget, for det er jo uhensigtsmæssigt at have læger i alt for stort omfang, som ikke kan komme til at fungere som læger, det bryder vi os selvfølgelig ikke om«.
Jakob Kjellberg vil egentlig ikke blande sig i, hvor man skal skære i optaget, men siger alligevel:
»Jeg er ligeglad med, hvor man skærer henne. Det må andre finde ud af. Men det er jo rigtigt, at vi uddanner rigtig mange i det østjyske og i det jyske i det hele taget, og vi øger også meget i det jyske nu her, så der er da en vis logik i at sige, at Aarhus nok bør være der, hvor der skæres mest«.
Jakob Kjellberg siger videre:
»Om et par år vil de nyuddannede læger begynde at mærke konsekvenserne af det store optag – og derfra bliver det kun værre, hvis vi ikke gør noget. Det bliver under alle omstændigheder en meget anderledes virkelighed, de læger, der starter på medicin i dag, kommer ud til. Derfor er der behov for handling nu«.
