På tv’et ved siden af sengen er TV 2 News nået til Inger Støjberg og afhøringerne i instrukskommissionen. Corona fylder ikke længere så meget i nyhedsbilledet, og sådan er det da også på isolationsafsnittet på Hvidovre.
Da der var flest coronapatienter indlagt, lå der 40. På enkelt dag skannede Kristoffer Grundtvig Skaarup og Mats Højbjerg Lassen 14 patienter. I dag ligger her fem patienter, og det er kun patienten på stue 44, de skal skanne i dag.
Som i mange andre danske forskningsforsøg er gruppen af patienter ved at tørre ud i takt med epidemien. Men selv om forskningsprojektet fortsat er i gang, er der på nuværende tidspunkt forholdsvis klare resultater og konklusioner, siger Tor Biering-Sørensen.
»Vi kan allerede nu sige, at det ser ud til, at det er hjertet, der bestemmer, hvordan det går patienter med COVID-19. Vi kan bruge en hjerteskanning og en blodprøve til at risikoinddele patienterne, og vi kan udpege den gruppe af patienter, vi skal være særligt opmærksomme på. Omvendt kan vi også med ret stor sikkerhed sige, hvilke patienter der ikke er i risiko for et alvorligt forløb«, siger Tor Biering-Sørensen.
For overlæge Klaus Nielsen Jeschke, der er lungemediciner på Hvidovre Hospital, leverer projektet en ny vigtig brik til forståelsen af COVID-19. Selv om der endnu ikke er en egentlig behandling af sygdommen, som lægerne kan tilbyde patienterne, kan risikovurderingen være nyttig, siger han.
»Et af problemerne med COVID-19 har været, at vi ikke har vidst, hvilke patienter der ville få akut lungesvigt. Det her studie kan måske vise, at vi skal sætte tidligere ind med foranstaltninger, der kan hjælpe vejrtrækningen for de patienter, der er i risiko for et alvorligt forløb. Det behøver ikke nødvendigvis være respiratorbehandling, for ofte kan patienterne bringes igennem det akutte lungesvigt ved hjælp af mere skånsomme behandlingsformer«, siger Klaus Nielsen Jeschke.
Har fået lov at bidrage
Ude på gangen på isolationsafsnittet på Hvidovre Hospital er Kristoffer Grundtvig Skaarup og Mats Højbjerg Lassen ved at pakke deres udstyr sammen. Inden længe skal de i gang med den anden del af projektet, hvor de skal måle, hvilken effekt COVID-19 har på patienternes hjerte på længere sigt.
Forskningsprojektet har været med til at lægge de første sten i de to unge medicinstuderendes fremtidige karrierevej som læger.
»Man får da smag for forskning og for at skrive en ph.d. Både Kristoffer og jeg er ret sikre på, at vi godt vil arbejde inden for kardiologien«, siger Mats Højbjerg Lassen.
Artiklen om de første resultater af forskningsprojektet er endnu ikke antaget ved et lægevidenskabeligt tidsskrift. Men øverst på artiklen står forfattergruppen angivet som »Skaarup & Lassen et al. «.
Det betyder noget at se sit navn dér, siger »Lassen« – alias Mats Højbjerg Lassen.
»Vi er sindssygt stolte. Vi står der sammen med store professorer, som læser manuskriptet igennem og sender kommentarer til os. Det er rigtig stort for os. De er smaddersøde og vil gerne hjælpe os. Man føler virkelig, at man bliver taget seriøst«, forklarer han.
For de to medicinstuderende har forskningsprojektet med coronapatienter også været en kærkommen lejlighed til at kunne gøre en forskel i forreste række under coronaepidemien.
»Det mest givende har været at bygge hele projektet op, få det arrangeret, og få det til at lykkes, så vi allerede kan se de første resultater efter en måneds arbejde. Det er vi ret stolte af. Det har også været fedt, at vi kan hjælpe til under den her krise, og at vi har fået lov til at bidrage med det, vi er gode til«, siger Kristoffer Grundtvig Skaarup.