»Hvor høj er du«? spørger Kristoffer Grundtvig Skaarup.

»…«.

Patienten i sengen kigger søgende frem for sig – han leder efter både ord og kræfter. På natbordet står en tudkop med vand. Han har den ene arm i slynge.

»Bare et slag på tasken«? opmuntrer Kristoffer Grundtvig Skaarup.

Imens rigger makkeren fra medicinstudiet, Mats Højbjerg Lassen, den transportable ultralydsskanner til og sætter tre elektroder på patientens bryst. Han begynder at føre proben hen over brystet, og sort-hvide billeder af patientens hjerte flimrer over skærmen.

Patienten ligger på stue 44 på isolationsafsnittet til coronapatienter på Hvidovre Hospital. Det er formiddag, solen skinner ind ad vinduet, og på den lille tv-skærm på stuen er TV 2 News nået til historien om københavnsk kloakvand i Øresund.

Liv Borum Schöps og Mats Højbjerg Lassen gennemgår dagens program. Foto: Claus Boesen

De to medicinstuderende er i gang med denne dags ultralydsskanninger af coronapatienters hjerter og lunger. Skanningerne er en central del af et studie, hvor forskere fra Herlev og Gentofte Hospital undersøger, om de ved hjælp af hjerteskanninger og blodprøver kan identificere, hvilke af de indlagte patienter med COVID-19 der er i størst risiko for et meget alvorligt forløb med behov for intensiv behandling.

Studiet er fortsat i gang, men de foreløbige resultater viser, at patienter med påvirket hjertefunktion, bedømt ved en ultralydsskanning eller en blodprøve, samt et højt infektionstal, er i øget risiko for at få et alvorligt forløb af COVID-19. Et forløb, hvor de med stor sandsynlighed vil få behov for intensiv behandling og respirator senere i forløbet. Omvendt er det overvejende sandsynligt, at patienter uden disse faresignaler klarer infektionen uden behov for intensiv hjælp.

Skeler ikke til titlen

Coronapandemien har sat gang i en lind strøm af forsøg over hele verden. Men forsøget, som patienten på stue 44 lægger hjerte, lunger og blod til, adskiller sig på ét afgørende punkt fra mængden. Og det punkt handler om de medicinstuderende.

Vi har ikke et hierarki, hvor en post.doc. er vigtigere end en ph.d., der igen er vigtigere end en stud.med. Det, der betyder noget for mig, er deres lyst til at forske, deres engagement og den tid og indsats, de vil lægge i arbejdet.

Kristoffer Grundtvig Skaarup og Mats Højbjerg Lassen, der begge går på 11. semester på Københavns Universitet, er nemlig centrale aktører i projektet og hovedforfattere på en videnskabelig artikel om de foreløbige resultater. Lader man blikket defilere hen over mængden af forfatternavne på artiklen, springer det i øjnene, at der optræder i alt ti medicinstuderende.

»Jeg har aldrig før haft så stort et hold medicinstuderende med til at udføre samme projekt«, siger læge og lektor Tor Biering-Sørensen fra Hjertemedicinsk Afdeling på Gentofte Hospital.

Det er ham, der er forskningsleder på studiet med hjerteskanninger, som siden 30. marts har været i gang på samtlige hospitaler med coronapatienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland. For Tor Biering-Sørensen er engagementet og arbejdsindsatsen hos de studerende det vigtigste. Så betyder titlen mindre.

»Jeg går ikke op i, om man er læge eller studerende. Jeg skeler ikke til deres titel, og vi har ikke et hierarki, hvor en post.doc. er vigtigere end en ph.d., der igen er vigtigere end en stud.med. Det, der betyder noget for mig, er deres lyst til at forske, deres engagement og den tid og indsats, de vil lægge i arbejdet. Hvis de medicinstuderende kan levere det, så får de lige så meget ansvar, som jeg giver mine ph.d.-studerende eller post.doc.«, siger Tor Biering-Sørensen.

Han brugte selv to fulde år på at forske i sin studietid. Dengang var han den eneste på sit hold, der forskede.

»Jeg synes, at forskningsindsigt er en vigtig del af det at være læge, og derfor vil jeg gerne være med til at tilskynde dem til det allerede i studietiden«, siger Tor Biering-Sørensen.

Der er i alt ti medicinstuderende med i forskningsprojektet. Her er Liv Borum Schöps, Kristoffer Grundtvig Skaarup og Mats Højbjerg Lassen på vej til dagens undersøgelser på Hvidovre Hospital.

»Vi er med til det hele«

Kristoffer Grundtvig Skaarup og Mats Højbjerg Lassen har i de seneste fem-seks år haft Tor Biering-Sørensen som hovedvejleder ved siden af deres studier. De er især tiltrukket af det flade hierarki og den store tillid, de bliver vist.

»Hjerteafdelingen i Gentofte har ry som en afdeling med et rigtig godt arbejdsmiljø og en meget flad struktur, hvor også medicinstuderende kan få et meget stort ansvar. Mats og jeg har arbejdet med ultralydskanninger af hjertet i mange år, og vi har været med på forskellige forskningsprojekter blandt andet Østerbroundersøgelsen«, siger Kristoffer Grundtvig Skaarup.

Han fortæller, at det blandt medicinstuderende er velkendt, at de som studerende befinder sig nederst i hierarkiet og er dem, der i forskningsprojekter skal fremskaffe data og levere det basale knofedt, mens de ph.d.-studerende får lov til »alt det sjove og spændende«.

Sådan er det i hvert fald ofte. Men ikke her.

Mats Højbjerg Lassen:

»Vi er med til det hele. Vi er med til al papirarbejdet i starten, vi udarbejder ansøgninger til den Videnskabsetiske Komité og fonde, vi er ude i marken og skanner patienter, og vi er med til at skrive artiklerne. Vi lærer, hvad forskning kræver fra start til slut, og vi får en fornemmelse af, hvad der skal til for, at det kan lykkes«.

De har fået flere af deres medstuderende med i projektet, og interessen har været meget stor.

»Det har været nødvendigt, for projektet kræver, at vi er mange hænder til at løfte. Det har været fedt at opleve den holdånd«, siger Kristoffer Grundtvig Skaarup.

Kan risikoinddele patienter

Inde på stue 44 nærmer undersøgelsen sig sin afslutning. Mats Højbjerg Lassen er nået til at skanne patientens lunger. Imens er Kristoffer Grundtvig Skaarup i gang med de sidste spørgsmål i spørgeskemaet.

»Er der hjertesygdom i din familie«, spørger han patienten i sengen.

Efter en kort betænkningstid kommer det stilfærdigt: »Jeg ved det ikke«.

Patienten lukker øjnene. Han vil gerne fortælle, men kræfterne er ved at rinde ud efter en begivenhedsrig formiddag.

Mats Højbjerg Lassen lægger proben fra sig. Alt ser umiddelbart fint ud.

»Nu er jeg færdig med at skanne dig«, siger han til patienten.

»Dit hjerte slår rigtig fint, og dine lunger ser også fine ud. Nu skal jeg befri dig for alle ledningerne«.

Efter hevet besøg på stuerne skal alle remedier sprittes af. Foto: Claus Boesen

På tv’et ved siden af sengen er TV 2 News nået til Inger Støjberg og afhøringerne i instrukskommissionen. Corona fylder ikke længere så meget i nyhedsbilledet, og sådan er det da også på isolationsafsnittet på Hvidovre.

Da der var flest coronapatienter indlagt, lå der 40. På enkelt dag skannede Kristoffer Grundtvig Skaarup og Mats Højbjerg Lassen 14 patienter. I dag ligger her fem patienter, og det er kun patienten på stue 44, de skal skanne i dag.

Som i mange andre danske forskningsforsøg er gruppen af patienter ved at tørre ud i takt med epidemien. Men selv om forskningsprojektet fortsat er i gang, er der på nuværende tidspunkt forholdsvis klare resultater og konklusioner, siger Tor Biering-Sørensen.

»Vi kan allerede nu sige, at det ser ud til, at det er hjertet, der bestemmer, hvordan det går patienter med COVID-19. Vi kan bruge en hjerteskanning og en blodprøve til at risikoinddele patienterne, og vi kan udpege den gruppe af patienter, vi skal være særligt opmærksomme på. Omvendt kan vi også med ret stor sikkerhed sige, hvilke patienter der ikke er i risiko for et alvorligt forløb«, siger Tor Biering-Sørensen.

For overlæge Klaus Nielsen Jeschke, der er lungemediciner på Hvidovre Hospital, leverer projektet en ny vigtig brik til forståelsen af COVID-19. Selv om der endnu ikke er en egentlig behandling af sygdommen, som lægerne kan tilbyde patienterne, kan risikovurderingen være nyttig, siger han.

»Et af problemerne med COVID-19 har været, at vi ikke har vidst, hvilke patienter der ville få akut lungesvigt. Det her studie kan måske vise, at vi skal sætte tidligere ind med foranstaltninger, der kan hjælpe vejrtrækningen for de patienter, der er i risiko for et alvorligt forløb. Det behøver ikke nødvendigvis være respiratorbehandling, for ofte kan patienterne bringes igennem det akutte lungesvigt ved hjælp af mere skånsomme behandlingsformer«, siger Klaus Nielsen Jeschke.

Har fået lov at bidrage

Ude på gangen på isolationsafsnittet på Hvidovre Hospital er Kristoffer Grundtvig Skaarup og Mats Højbjerg Lassen ved at pakke deres udstyr sammen. Inden længe skal de i gang med den anden del af projektet, hvor de skal måle, hvilken effekt COVID-19 har på patienternes hjerte på længere sigt.

Forskningsprojektet har været med til at lægge de første sten i de to unge medicinstuderendes fremtidige karrierevej som læger.

»Man får da smag for forskning og for at skrive en ph.d. Både Kristoffer og jeg er ret sikre på, at vi godt vil arbejde inden for kardiologien«, siger Mats Højbjerg Lassen.

Artiklen om de første resultater af forskningsprojektet er endnu ikke antaget ved et lægevidenskabeligt tidsskrift. Men øverst på artiklen står forfattergruppen angivet som »Skaarup & Lassen et al. «.

Det betyder noget at se sit navn dér, siger »Lassen« – alias Mats Højbjerg Lassen.

»Vi er sindssygt stolte. Vi står der sammen med store professorer, som læser manuskriptet igennem og sender kommentarer til os. Det er rigtig stort for os. De er smaddersøde og vil gerne hjælpe os. Man føler virkelig, at man bliver taget seriøst«, forklarer han.

For de to medicinstuderende har forskningsprojektet med coronapatienter også været en kærkommen lejlighed til at kunne gøre en forskel i forreste række under coronaepidemien.

»Det mest givende har været at bygge hele projektet op, få det arrangeret, og få det til at lykkes, så vi allerede kan se de første resultater efter en måneds arbejde. Det er vi ret stolte af. Det har også været fedt, at vi kan hjælpe til under den her krise, og at vi har fået lov til at bidrage med det, vi er gode til«, siger Kristoffer Grundtvig Skaarup.