»SULT er oplevelsen af den smertelige hunger efter et barn«

»Al smerten skal have et sprog« skriver Tine Høeg i bogen SULT. Sproget har magt, og de ord, vi omtaler vores oplevelser med, har stor betydning – både for individet og samfundet. SULT er oplevelsen af den smertelige hunger efter et barn.

Vi følger hovedpersonen Mia og hendes partner Emil igennem ni måneders fertilitetsbehandling. Emil har to børn fra et tidligere forhold, hvoraf det første barn er undfanget ved hjælp af IVF-behandling. Mia forsøger at navigere i relationen til Emil, rollen som bonusmor og alle de følelser, som opstår i forbindelse med fertilitetsbehandlingen.

Bogen er skrevet i dagbogsformat. Sætningerne blottes på de hvide sider, og ordene får lov til at stå nøgne. Bogen giver et sårbart og ærligt indblik i følelseslivet under fertilitetsbehandling. Afmagt, frustration, håb, sorg. Med korte og præcise linjer dissekeres smerten.

Mia er ikke syg, men alligevel bliver hun en patient. Mia er rask, men alligevel injicerer hun sig med medicin på daglig basis. Mia er et helt menneske, men alligevel bliver hun reduceret til en krop. Pauserne mellem behandlingsforløbene bliver et helle, hvor Mia kan få sit liv tilbage og være et helt menneske.

Fars rolle i børneopdragelse og barsel er de seneste år kommet mere og mere i fokus. I SULT sættes der også spørgsmålstegn ved fars rolle i fertilitetsbehandling, og her spiller sundhedsvæsnet en central rolle. »kig manden i øjnene! Giv ham et ansvar, en stol, en stemme […] nogen må også give manden et sprog« Sproget er altafgørende, og vi skal vælges vores ord med omhu og omsorg – det er man på ingen måder i tvivl om, når man sidder med SULT i skødet.

Læs flere anmeldelser her.