Skip to main content

SULTENS SLAGSKYGGE

M.Sc., journalist Morten Seifert, seifert@get2net.dk

31. okt. 2005
6 min.

For de fleste er der nok noget velkendt ved forløbet af den katastrofale hungersnød, der i øjeblikket plager Niger og Vestafrika. Advarslerne og appellerne om hjælp fra Nigers regering og de internationale organisationer og NGO'er kom allerede i november 2004. På dette tidspunkt stod det klart, at hø-sten ville blive katastrofal. Regnen havde svigtet, og store sværme af græshopper havde spist en stor del af, hvad der var tilbage af afgrøderne.

Alligevel skulle krisen få lov at udvikle sig til decideret hungersnød. Folk begyndte at dø som fluer, og billederne af udhungrede børn begyndte at cirkulere i verdens medier, før donorerne meldte sig med tilstrækkelige midler.

Mediestormen vil nok være kortvarig. For selvom hjælpen kom sent, så giver det dog lindring for avislæsere i Danmark at vide, at hjælpen nu strømmer til landet nogenlunde så hurtigt, det kan lade sig gøre. Vi kan vende opmærksomheden mod andre nyheder. Der er ikke mere, vi kan gøre.

Men i Niger er problemerne ikke forbi, når alle igen er mætte. Fordi krisen fik lov at udvikle sig til hungersnød, vil dens følger kunne mærkes mange år ind i fremtiden. På kort sigt følger epidemier. På det lange sigt vil alvorligt underernærede børn være mærkede for livet.

Læger uden Grænser driver ernæringscentre som del af nødhjælpsindsatsen i landet. Vibeke Brix Christensen, ph.d., børnelæge og bestyrelsesmedlem i organisationens danske afdeling, forklarer:

»Niger er verdens næstfattigste land. Der er tale om en befolkning, der i forvejen er svækket, også når der ikke er hungersnød. Alle de gængse tropesygdomme er udbredte. Men sulten svækker folk yderligere. Når mange menne-sker så stuver sig sammen omkring byerne i håb om at finde mad, kan der opstå epidemier i kølvandet på hun-gersnøden. Der er allerede rapporteret flere koleratilfælde«.

Vibeke Brix Christensen forudser, at også mæslinger, malaria, leverbetændelse og luftvejsinfektioner vil øges i den kommende tid. Derfor får alle alvorligt underernærede børn, der modtages på Læger uden Grænsers ernæringscentre straks vaccination mod mæslinger og antibiotisk behandling. Det er meget vigtigt for, at barnet ikke dør af mæslinger eller luftvejsinfektioner.

»Vi redder 95% af de børn, vi modtager på centrene. Det er jo meget meningsfuldt arbejde. Man bliver grebet af lykke, når man ser et barn løbe rundt og spille fodbold, et barn der en måned eller to tidligere var helt apatisk«, siger Vibeke Brix Christensen og fortsætter:

»Men børnene kan være skadet for livet. Undersøgelser fra USA viser, at børn, der har været alvorligt underernærede, klarer sig dårligere i skolen, de bliver små af vækst og får mindre mu-skelmasse som voksne.

De indre organer, fordøjelsessystemet, nyrer, lever og hjerte, kan også tage skade. Derfor vil mennesker der har været alvorligt underernærede som børn senere i livet have en dødelighed, der er op til otte gange så høj som gennemsnittet«.

Der er lavet undersøgelser af de mange følgevirkninger af hungersnød, så mekanismerne er velkendte. Men ingen kan udtale sig præcist om omfanget af problemerne i et land som Niger. Der findes kun sparsomme data, og når først krisen er brudt ud, fokuseres der alene på at redde liv.

»Vores første prioritet er at redde så mange liv som muligt. Der er slet ikke overskud til at se på følgevirkningerne på længere sigt. Vi ved, de er der, og de kan være alvorlige. De hér børn har reddet livet men kan komme til at betale en høj pris, når de bliver voksne. Børnene er ethvert lands fremtid. Hungersnød er ikke bare spildte menneskeliv. Det er også fremtiden for de her lande, der bliver amputeret«, slutter Vibeke Brix Christensen.

Læs mere om krisen i Niger hos nogle af de Danske NGO'er, der yder nødhjælp i Niger f.eks.: Læger uden Grænser (www.msf.dk) eller Røde Kors (www.redcross.dk).

Eller hos internationale organisationer: World Food Programme (www.wfp.org), World Health Organisation (www.who.org)

Hungerkatastrofen i Vestafrika

Sahel (området syd for Sahara) plages i øjeblikket af alvorlig hungersnød. Det berører landene Niger, Mali, Burkina Faso og Mauretanien.

Høsten ultimo 2004 var katastrofalt dårlig pga. tørke og græshopper. Allerede på dette tidspunkt vidste man, at der ville opstå mangel i løbet af 2005, inden næste høst kommer i hus sidst på året. De første appeller udsendtes i november 2004, men de blev ikke imødekommet. Først medio 2005, da katastrofesituationen var fuldt udviklet, begyndte hjælpen at strømme ind. I alt anslås otte millioner mennesker i regionen at have behov for hjælp. Niger er det land, der er hårdest ramt. Hér mangler knapt fire millioner mennesker mad og 150.000 børn er i overhængende fare for at dø af underernæring.

VAGTHUND FOR VERDENS SUNDHED

Den første udgave af rapporten Global Health Watch er netop udkommet og er et provokerende alternativ til WHO's World Health Report. Global Health Watch stiller skarpt på sundhed fra et globalt, folkeligt perspektiv og skal udkomme hvert andet år.

Omdrejningspunktet for Global Health Watch 2005-2006 er den ekstreme og voksende skævhed i adgangen til sundhed i den rige og den fattige verden; mens en lille del af verdens befolkning lever stadigt længere og bedre som følge af et mere og mere sofistikeret sundhedssystem, dør hundredtusinder af børn i den Tredje Verden af simple sygdomme som for eksempel diarré. Rapporten er udarbejdet af en sammenslutning af NGO'er, sundhedseksperter, sundhedsarbejdere og akademikere. De argumenterer for, at forbedringer i verdens sundhed, specielt for flere milliarder mennesker i ulande, afhænger af politisk vilje mere end af tekniske fremskridt. Politisk vilje skal ikke blot forstås som mere bistand. Adgang til basal sundhed skal ses som en menneskeret for alle verdens borgere, rig som fattig.

Global Health Watch argumenterer for nødvendigheden af en stærk og central styring af adgangen til sundhed og opkrævning af internationale skatter. Den stigende skævhed i adgangen til basal sundhed skyldes nemlig ifølge rapporten, at ansvaret for sundhed bliver stadig mere diffus og i stigende omfang overladt til den private sektor.

Et af de erklærede mål med Global Health Watch er at overvåge de internationale organisationer og drage dem til ansvar for manglende fremskridt. I første udgave skydes der med skarpt mod WHO, Unicef, Verdensbanken og andre for at være formet efter de rige landes behov. WHO anklages ydermere for organisatorisk lammelse.

Rapporten skyder ikke blot ned men foreslår også en række konkrete veje til at forbedre verdens sundhed. Blandt andet en reorganisering af WHO, men også en kraftig forøgelse af WHO's budget, som Global Health Watch anser for »totalt utilstrækkeligt« i forhold til WHO's opgaver og mandat.

Find Global Health Watch på: www.ghwatch.org/2005_report.php

Global sundhed

Globaliseringen er over os og griber også ind i danske lægers arbejdsforhold.

Patienter med anden etnisk baggrund fylder mere og mere. Flere og flere læger fr a andre lande arbejder på danske hospitaler. Danske læger rejser ud og møder en anden verden, andre sygdomme og tilgange til behandling. Derfor vil Ugeskriftet fremover i hvert andet nummer sætte fokus på globale sundhedsemner.

Forslag og kommentarer er meget velkomne og kan sendes til Chefredaktør Torben Kitaj, tki@dadl.dk eller redaktøren af Global sundhed, Morten Seifert, seifert@get2net.dk

Læs også kronikken på side 3080 af Cæcilie Buhmann.