Sund mad skal være billigere

Fedme og dens følgesygdomme er en af de største trusler mod danskernes helbred. Det er baggrunden for, at Lægeforeningen i et udspil til en ny fødevarepolitik opfordrer til en skarpere og mere restriktiv forebyggelsesindsats end hidtil.

Målet er, at fedmeudviklingen skal være stagneret i 2020. Udspillet skal diskuteres på det kommende lægemøde.

Hvorfor går Lægeforeningen ind i fødevarepolitik?

Jens Winther Jensen:

»Vi har en politik på alkohol- og tobakområdet. På sidste lægemøde blev vi enige om at følge op med en fødevarepolitik for at sætte ind med en forebyggelse af overvægt. Vores udspil har fokus på borgerne og deres handle- og valgmuligheder«.

Lægeforeningen spiller således ud med konkrete forslag til en indsats i hverdagen, der hvor sundhedsproblemerne kan opstå.

»Vi vælger at fokusere på problemerne i hverdagen, der hvor man køber maden, og der, hvor man spiser maden. I skoler, på institutioner og arbejdspladser. Hovedtanken er, at det er områder, hvor man kan ændre noget i en positiv retning, så danskerne kommer til at spise sundere«, siger overlæge, dr.med. Kjeld Hermansen, der er en af de fire forfattere bag udspillet.

Der er sket en usund udvikling i de gennemsnitlige kostvaner gennem de senere år, konstaterer oplægget. Der er mere energitæthed i maden, hvilket kan føre til overspisning. Mere hvidt brød end rugbrød, morgenmad fuld af sukkerholdige produkter. Og så er portionerne vokset. Gigantiske popcorns bægre i biografen for eksempel, pommes frites portionerne er blevet større og hvor en typisk cola i 1960 var på 25 cl, er det i dag ganske almindeligt med halvanden liter.

Derfor skal fødevarepolitikken have fokus på Ernæringsrådets otte kostråd, især det, der handler om at spise mindre fedt, ikke mindst mejeriprodukter og kød og det, der siger, at man skal spare på sukkeret, især fra sodavand, slik og kager.

Kommunerne skal sætte bremsen i

Udspillet udpeger tre hovedaktører på sundhedsområdet. Det er dem, der udbyder fødevarerne, herunder detailhandelen og producenterne, det er kommunerne og staten. Til dem er der konkrete handlingsplaner, lige til at tage fat på.

»Vores hensigt er at give et skub, så alle aktører vil spørge: Hvordan kan vi aktivt påvirke, at vi går i den rigtige retning?«, siger Kjeld Hermansen.

Fødevarepolitik handler om pris, tilgængelighed og information, slår oplægget fast. Når det gælder tilgængelighed bør eksempelvis skoler og institutioner sætte bremsen i. Kommunerne skal fastsætte en restriktiv politik, der sætter grænser for, hvad børnene må tilbydes af usund mad og drikke, såsom sukkerholdig mad, slik og kage i skoler og på institutioner.

Ledende overlæge, dr. med. Mogens Lytken Larsen, der er formand for arbejdsgruppen bag oplægget, forklarer:

»Vi vil have kommunerne til at gå i spidsen for at skoler og institutioner fastsætter en kostpolitik. Skal den bod, som 7. klasse sætter op for at spare sammen til en udflugt for eksempel sælge Marsbarer eller æbler? Det kan man godt have en restriktiv politik med. Vi vil have, at de ansvarlige skal tage et medansvar - og det er både kommuner og skoler og institutioner«.

Sund mad til børn

Kommunerne skal også sørge for, at børnene i institutioner og skoler får et sundt frokostmåltid. I hvert fald børn fra socialt dårligt stillede hjem skal have det gratis, mener Lægeforeningen. Frugt skal tilbydes alle gratis.

I dag har cirka 90 procent af vuggestuerne og cirka 66 procent af skolerne en madordning. Men kun 12 pct. af børnehaverne har det, fremgår det af udspillet, der også peger på, at de madordninger, der findes, ikke alle er lige sunde. Nogle steder kan tilbudet være kakaomælk, pølser, saft og toast, »hvilket ikke har noget med sund kost at gøre og derfor ikke bør tilbydes i skoler«, hedder det.

Men det koster jo penge og spørgsmålet er, om kommunerne er økonomisk parate til den indsats. Regeringen foreslår da også i sin fødevarepolitiske redegørelse fra 2006 en madordning på skoler og i dagtilbud, som forældrene betaler. Men det er ikke en god ide, hvis man gør det til en generel regel, mener Mogens Lytken Larsen:

»Skal det komme alle til gode skal det i princippet være gratis. Hvis alle forældre skal betale for en madordning i skolen, vil det få social slagside. Der vil være forældre, der ikke vil eller har råd til at betale. Det er ofte sådan, at de, der har sværest ved at træffe det sunde valg ofte er de, der har dårligst råd«.

Ifølge oplægget tyder norske erfaringer på, at en rent forældrebetalt madordning kan have betydning for, hvilke sociale grupper, der benytter tilbuddet. I Norge har et tilbud om gratis frugt øget forbruget hos de grupper, der ellers ikke spiser meget frugt og grønt.

Kjeld Hermansen siger:

»Kommunerne siger, at de ikke har råd, og regeringen siger til kommunerne, at de skal holde sig inden for den ramme, de har fået. Men så må man finde nogle penge. Jeg er ikke i tvivl om, at det set fra et nationaløkonomisk perspektiv på den lange bane kan betale sig at bruge penge nu. Sætter man et mål som vi gør, om at fedmeudviklingen er holdt op med at stige i 2020, er der mange penge at hente i form af sparede sundhedsudgifter til fedme og dens følgesygdomme«.

Forbud mod reklamer til børn

Oplægget rummer også et par konkrete forslag til lovgivning. Lægeforeningen mener, at »der er grund til at fjerne reklametrykket for usund mad fra børn«. Lige nu findes der et kodeks for fødevarereklamer for børn, som frivilligt er tiltrådt af danske medier, fødevareproducenter og fødevarehandlende. Ifølge kodekset skal virksomhederne ikke reklamere for usund mad og drikke rettet mod børn under 13 år i danske medier. Der er i dag ingen sanktionsmuligheder, hvis kodeks brydes. Men det mener Lægeforeningen, at der burde være.

Er det en opfordring til lovgivning?

Jens Winther Jensen:

»Det vi ønsker, er at fjerne de reklamer. Vi vil ikke have lovgivning for lovgivningens skyld. Vi ser lige så gerne, at det inden for kodeks' rammer kommer sanktionsmuligheder. Man kan for eksempel oprette et nævn, der kan tage sige af sager, hvor kodeks bliver overskredet, og det kunne have en mulighed for at sanktionere«.

Momsen ned på sund mad

Lægeforeningen opfordrer til bred ansvarlighed over for fedmeproblemet.

»Vi vil gerne have at man går i dialog med hotel- og restaurationsbranchen samt detailhandelen, så de også tager et ansvar. Også selvfølgelig staten«, siger Kjeld Hermansen.

Konkret foreslår Lægeforeningen, at regeringen arbejder for at nedsætte momsen på sunde fødevarer og sætter afgiften op på fedt- og sukkerrige produkter. Hensigten er at øge prisforskellen mellem sund og usund mad og drikke. Udspillet henviser til, at Akademiet for de Tekniske Videnskaber i maj sidste år i en rapport fastslog, at hvis der bliver en prisdifferentiering på ca. 25 procent mellem sunde og usunde varer, vil forbruget kunne flyttes i en sundere retning.

Der skal altså være større prisforskel på sunde og sunde fødevarer. Skal man leve efter de sunde kostråd, er det i dag dyrere end gennemsnitskosten, viser undersøgelser også. »Det er således et statsanerkendt forhold, at sund mad er dyrere end den gennemsnitlige danske kost«, konstateres det i oplægget.

Jens Winther Jensen siger: »Vi synes ikke, det skal være dyrere at leve sundt end usundt. Staten har nogle redskaber til rådighed, som kan være med til at modvirke det. Jeg tænker på punktafgifter og moms. Ligesom for eksempel benzin er pålagt grønne afgifter, der skal bruges til at betale for eventuelle gener i forbindelse med forbruget. Der ligger også adfærdsregulerende aspekt i at gøre en vare dyrere. Det er også derfor, at en pakke cigaretter for eksempel i Norge og i England koster mere end dobbelt så meget som i Danmark«.

Dyrere sodavand

Det skal også være dyrere at købe sodavand, foreslår Lægeforeningen. Regeringen bør derfor sætte afgiften på sodavand op. Oplægget peger på, at siden 2003 er afgiften reduceret med 45 pct. fordi regeringen har ønsket at begrænse grænsehandelen. I samme periode er sodavandsforbruget vokset med cirka 10 procent, konstaterer oplægget, der opfordrer regeringen til at vægte hensynet til sundheden højere end hensynet til at begrænse grænsehandelen.

Syndere er også varer, der indeholder meget fedt og sukker. Dem skal der være punktafgifter på, ligesom der bør være det på fødevarer, der indeholder meget fedt, salt og sukker og som i forarbejdningen tilsættes endnu mere af det. Det øger smagen, men forringer ernæringsværdien, konstateres det.

Mærkning af fødevarer

Ikke bare pris og tilgængelighed, men også viden er en vigtig faktor. Når forbrugeren står i Brugsen, ofte i tiden mellem fyraften og madlavning, skal det været let at se, hvilke madvarer, der er sunde, mener Lægeforeningen. EU-kommissionen har netop udarbejdet er forslag om obligatorisk oplysning om næringsindhold i fødevarer efter fælles normer for næringsdeklarationer. Det skal fremgå, hvor meget energi, fedt, mættet fedt, salt, der er i en portion eller 100 g af produktet. Oplysning om kulhydrater og fibre er derimod ikke obligatorisk. Det bør det være, mener Lægeforeningen, der også mener, mærkningen skal være ensartet, så det kan sammenlignes. Altså ikke per portion, men per 100 g.

Lægeforeningen går ind for den »positive mærkning«, sådan som man har i Sverige, i form af et mærke, der giver et fingerpeg om det bedste valg inden for en slags varer, for eksempel den mindst fede leverpostej eller den mest fiberrige bolle. De nordiske lande er ved at udarbejde sådan et mærke, der i øvrigt skal være frivilligt, sådan som EU's markedsregler foreskriver.

Hvad virker?

Der skal gøres en indsats for at samle op på, hvilken effekt de mange forebyggelsestiltag har. Kommunerne skal vide, hvad der virker og hvad der ikke virker. Derfor foreslår Lægeforeningen, at regeringen styrker den uafhængige evidensbaserede forskning. Der skal være en uafhængig aktør, der samler op på viden og stiller forslag i kampen mod fedme.

»Vi ved for eksempel ikke, hvilken effekt det har, at der er fradrag på fitness. Er det den rigtige måde at bruge pengene på. Det skal vi vide. Vi ved, at et æble er sundere end en marsbar, men vi ved ikke, hvordan man skal skrue en skolemadsordning sammen, så den virker bedst. Det kan et uafhængigt videnscenter være med til at finde ud af«, forklarer Jens Winther Jensen.

Lægeforeningens forslag til fødevarepolitik

• kommunerne skal tilbyde børn i skoler og institutioner en sund frokost

• gratis frugt i skoler, børnehaver og vuggestuer

• Regler for hvad eleverne må indtage i skoler, fritidshjem m.v.

• Det skal dokumenteres at virksomhederne overholder reglerne for fødevarereklamer for børn

• Sund kost på alle arbejdspladser gennem efteruddannelse af kantine personale mm.

• Momsen på sunde varer, herunder frugt og grønt, skal sættes ned. Afgiftsforhøjelse på fedt- og sukkerrige fødevarer.

• Højere afgifter på sodavand

• Positiv sundhedsmærkning af fødevarer

• Målrettede kampagner

• Viden om og forskning i fødevarer og sundhed skal styrkes.

Fakta om fedme

• Siden 1987 er der sket en stigning i forekomsten af overvægt på knap 75 procent.

• Størst stigning ses blandt de yngste aldersgrupper og de lavest uddannede.

• 30 til 40 procent af den voksne danske befolkning er overvægtige (med en BMI over 25).

• Op mod 15 pct. af den voksne danske befolkning lider af fedme (BMI over 30).

• Fedme kan medføre: hjertekarsygdomme, type2-diabetes, bryst- og tyktarmskræft.

• Fedme afkorter den gennemsnitlige livslængde med 9 år.