Sunde centerplaner

Lægeforeningen har ikke forsømt mange lejligheder til at kritisere det nyopdukkede fænomen i sundhedssektoren, der er blevet kendt under betegnelsen sundhedscentre. Vi har været stærkt skeptiske over for nyskabelsen, fordi det har været svært at få en rimelig definition af, hvad det egentlig er for en størrelse.

Derfor holder vi os heller ikke tilbage med at uddele ros, når vi nu ser eksempler på sundhedscentre, der ser ud til at blive godt indpassede mellem primær- og sekundærsektoren og samtidig er godt indpassede i den nye regionale struktur. Det er en ny form for rehabiliteringscentre i en række jyske byer, og det er især det første sundhedscenter for kroniske patienter, der åbner til nytår i København.

Vores frygt har fra starten været, at en uhellig alliance mellem lokale pressionsgrupper og nye store kommuner med øgede sundhedsopgaver skulle føre til et nyt niveau af minisygehuse med det formål at udfylde tomrummet efter lukningen af mindre lokale sygehuse rundt om i landet. Der har også været private interesser på banen med tilbud om at hjælpe de i sundhedsspørgsmål uerfarne kommuner med etablering af sundhedscentre.

Resultatet kunne meget vel blive et nyt mellemlag af konkurrerende tilbud på sundhedsområdet, der ville konkurrere om de i forvejen begrænsede ressourcer i sundhedssektoren. Derved ville resultaterne af den igangværende rationalisering af sundhedssektoren med færre akutte beredskaber blive undergravet, uden at patienterne kunne være sikre på at få den nødvendige kvalitet. Faren er ikke fuldstændig drevet over, men nu kommer der gode rollemodeller.

Kommunernes Landsforening har selv leveret det ideologiske grundlag med deres et år gamle definition af et sundhedscenter. Det skal etableres, så det fx kan integrere genoptræning, hjemmesygepleje, sundhedspleje, socialrådgivere, vaccinationer og rådgiverfunktioner i forhold til kost, ernæring, alkohol og motion, og ikke mindst med erklæringen om, at »det er et vigtigt udgangspunkt for et sundhedscenter, at der er et tæt samarbejde med praktiserende læger. Det er blandt andet vigtigt at sikre, at den lægefaglige visitation forbliver en hjørnesten i sundhedsvæsenet«.

Der er præcis, hvad der er tilfældet med det kommende københavnske center. Det skal betjene en bydel, Østerbro, der har lige så mange indbyggere som en stor provinsby. De halvt hundrede praktiserende læger på Østerbro kan henvise patienter med kroniske sygdomme til sundhedscentret, hvor de kan få hjælp og vejledning. Det er i første omgang rettet imod fire grupper af kronikere, nemlig hjertepatienter, og patienter med KOL, diabetes og alderdomsbetingede fald. Sundhedscentret skal bemandes med sygeplejersker, fysioterapeuter, en klinisk diætist og en rygestopinstruktur, og henvisning sker altså fra egen læge.

Derved er der gode udsigter til, at centret kan blive en god samarbejdspartner for lægerne. Det vil kunne sikre et sammenhængende behandlingsforløb. Det kan fylde et hul i det eksisterende system og give patienterne et tilbud, der er bedre end det nuværende. Det vil også falde smukt ind i den nye opgavefordeling mellem de kommende regioner og kommunerne, der skal have et hovedansvar for rehabilitering, forebyggelse og genoptræning. Det er med andre ord svært at bevare pessimismen, hvis det er det, der menes med sundhedscentre.