Artikel
Sundhed for alle - men hvordan?
31. aug. 2007
5 min.
Hvis det ikke lige var for den rødglødende debat om skat, ville sundhed nok tage førstepladsen i rækken af emner, som det næste valg vil dreje sig om - hvornår det så end kommer.
I hvert tilfælde konstaterede en Gallup-undersøgelse for Berlingske Tidende så sent som den 18. august, at »sundhed og sygehuse« var det vigtigste emne - det mente hele 86 pct. af vælgerne.
Og hvad mener partierne så? De har selvfølgelig en række særstandpunkter. De Radikale er f.eks. ene om at sætte det danske sundhedsvæsen ind i en international sammenhæng og bl.a. foreslå et skandinavisk sundhedsområde med frit valg, harmoniserede uddannelser, fælles medicinkøb og koordineret specialeplanlægning.
Dansk Folkepartis program tilsiger bl.a., at »herboende udenlandske specialister, der kun betaler 25 pct. i skat, forpligtes til at tegne en sygeforsikring«.
Socialistisk Folkeparti er det parti, der uden sidestykke lader psykiatrien fylde mest. Og Ny Alliance foretager en uortodoks kobling ved at påpege, at »sunde grøntsager er pålagt 25 pct. moms, mens formiddagsavisen BT til sammenligning er momsfri«. Meningen er - naturligvis - at fremme ideen om differentieret moms for at fremme sunde madvaner.
Rettighedsmani
Men der er også en række ting, der går igen. Stærk fokus på borgere og rettigheder for eksempel. Regeringens kvalitetsreform har således en hel stabel af patientrettigheder som et af sine omdrejningspunkter; Socialdemokratiet har formuleret otte »velfærdsrettigheder« på sundhedsområdet, og andre partier bruger udtryk som »borgernes sundhedsvæsen« og lignende.
Den indstilling er patienternes repræsentanter naturligvis ikke utilfredse med, men der er dog også et vist forbehold at spore.
»Det afhænger af, hvordan ordene fyldes ud, så det ikke bare bliver slagord«, siger Torben Lund, formand for Danske Patienter, patientforeningernes paraplyorganisation.
»Vi lægger stor vægt på, at patienterne får sammenhængende behandlingsforløb. Det er meget, meget vigtigt. Der tales så meget om frister. Det er fint, så længe det kan lade sig gøre at overholde dem. Kan det ikke det, er det nødvendigt at prioritere, også selv om det er politisk besværligt. Og så må de langtidsmedicinske patienter ikke glemmes. Frister kan måles - det andet er sværere at måle«, siger han.
Privat er in
Forebyggelse og en stærk, tværfaglig indsats i primærsektoren er fællestræk, og det samme er en bred accept af, at det offentlige sundhedsvæsen ikke kan gøre alt - den private sektor må bidrage. Kun Socialistisk Folkeparti er direkte imod »privatøkonomiske interesser« i sundhedsvæsenet.
Regeringens politik med maksimale ventelister har allerede skabt vækst for private klinikker, og ifølge kvalitetsreformen vil regeringen allerede fra næste år »drøfte med kommunerne og regionerne, om der er servicetilbud, der ikke bør leveres af det offentlige, og hvor pengene kan bruges bedre til andre serviceydelser«.
I kvalitetsreformen står også, at »regeringen vil udbygge det frie valg yderligere«, så »økonomisk dårligt stillede patienter kan få adgang til privat behandling, hvis det offentlige ikke kan levere«.
Flere partier bekymrer sig dog for det dræn af personale væk fra det offentlige, som allerede er begyndt på grund af den udvikling men lægger ikke egentlig afstand til den private sektor. »Det afgørende for kvaliteten af velfærden i Danmark er ikke leverandørens organisationsform«, som der f.eks. står i analysen bag Socialdemokratiets velfærdspolitiske udspil. Her nævnes også »sociale virksomheder« som »en tredje vej mellem offentligt og privat«.
En lignende ide findes hos De Radikale om selvejende sygehuse. Partiet foreslår for øvrigt også, at det skal være muligt for private virksomheder at forære sygehusene udstyr såsom skannere eller lignende.
Pas på forløbene
Men mere privat foretagsomhed i sundhedsvæsenet kan risikere at få negative bivirkninger på de patientforløb, der allerede i det rent offentlige system ofte kritiseres for at være usammenhængende.
»Det kan risikere at føre til fragmentering og koordina-tionsvanskeligheder. Omvendt kan man argumentere for, at forskellige tilbud og konkurrence bringer dynamik. Men jeg tror, at det meget afhænger af, hvor det sker. Ting, der ikke kræver de store koordinationsbehov, kan måske mest effektivt placeres i det private«, siger Jes Søgaard, direktør for Dansk Sundhedsinstitut.
Betydningen af gode forløb er ellers et udpræget og gennemgående ønske hos partierne - også hos regeringen - og flere er inde på, at det skal være muligt at indrette de økonomiske incitamenter således, at de fremmer samarbejde og forløbstankegang frem for blot produktion. Regeringen henviser f.eks. i kvalitetsreformen til den forløbshonorering - i første omgang for diabetespatienter - der er aftalt med de praktiserende læger.
De Radikale foreslår f.eks. takster for »sammenhængende behandlingsforløb, kvalitet og forskningsindsats«. Ny Alliance har en lignende formulering, og Socialdemokratiet foreslår »kollektiv bonusløn til faglige team, der præsterer en særlig indsats« - en tanke, der lader til at flugte udmærket med regeringens ide om »teambaseret resultatløn«.
Kvalitet, tak
Alle er enige om, at sundhedsvæsenet skal levere høj kvalitet - andet ville også være overraskende. Men hvor regeringen på f.eks. sygehusområdet vil samle og specialisere på færre og i et vist omfang helt nye sygehuse, vil flere andre værne om det nære.
»Nærhed og tryghed i sygehusvæsenet skal bevares«, og »skadestuer skal bevares i nærområderne«, står der f.eks. i Dansk Folkepartis program, og Ny Alliance er bekymret for den kraftige centralisering, »der betyder, at tilgængeligheden bliver langt ringere for borgerne (lukning af skadestuer, centralisering af behandling, stordrift m.m.)«. Også Socialistisk Folkeparti ønsker et »decentralt sundhedsvæsen, der er så tæt på borgerne som muligt«.
Socialdemokratiet var tidligere på sommeren ude med lignende tanker og ønskede bl.a., at der maksimalt måtte være en halv times transport til nærmeste skadestue. Men dette forslag er ikke med i de otte velfærdsrettigheder på sundhedsområdet, som Socialdemokraterne har defineret.
Læs mere på WWW
Steenberger A. Kræftbehandling spændt for den politiske vogn. Ugeskr Læger 2007;169(36):2958-60