Sundheds-it er stadig enormt besværligt

Drømmen om at klikke en enkelt gang, og så er der adgang til de data, man har brug for, er ikke gået i opfyldelse. Tværtimod. Flere end hver fjerde læge logger sig ind på pc’en over 20 gange om dagen. Det vil sige skriver sit brugernavn og derefter sit kodeord og venter på, at skærmbilledet dukker op. Faktisk logger hver tiende læge ind mere end 30 gange på en dag.

Det er et par af flere hårde facts om it-hverdagen i sundhedsvæsenet, som en ny rapport fra Dansk Center for Sundhedsinformatik lægger for dagen. Centeret har i tre år i træk stillet læger, sygeplejersker og lægesekretærer de samme lavpraktiske spørgsmål om deres dagligdag med it.

Det mest interessante ved dette års rapport er, at den ligner den fra sidste år, og den fra året før, siger Christian Nøhr, der er den ene af forfatterne til undersøgelsen:

»Der er ikke sket nogen signifikante skred på nogen af områderne. Det er faktisk overraskende. Blandt andet havde vi forventet, at Region Hovedstadens indsats på log-in-området, ville bon’e ud i færre passwords. Det er ikke sket – endnu, det kommer nok til næste år«.

Når udviklingen i sundheds-it nærmest har stået stille i tre år, hænger det sammen med den måde, udviklingen på it-området typisk sker, forklarer Christian Nøhr:

»Det er måske naturligt, at der ikke er sket så meget i de tre år. For udviklingen på området kommer ofte i spring. For eksempel når det gælder muligheden for integration, så data automatisk hentes ind fra andre systemer – der er en voldsom kompleksitet forbundet med at kunne det, ikke mindst i Danmark på grund af nogle ejerskabsforhold, der betyder at andre end leverandøren forhindres adgang. Først når det bliver ændret, vil der komme skred i mange ting på området«.

Christian Nøhr oplyser, at tidsforbruget ved log-in ikke er målt. Men han siger:

»Men man kan konkludere, at de mange systemskift, der skal til for at nå frem til data er besværlige og føles træls. Desuden øger det den kognitive belastning at skulle skifte mellem to forskellige vidensområder – det lægefaglige og det computerfaglige«.

Var det så bare med samme brugernavn og password, man logger sig ind – men det er det ikke. Ser man på lægerne alene, skal næsten halvdelen af dem huske mellem fire og ti brugernavne og passwords, som de bruger hver dag.

Onkologer har flest log-in

Interviewene afslører flere interessante detaljer om sundheds-it. Således viser den færdige rapport, at der er stor forskel på specialerne i log-in-tid. Nogle har mange og andre har ganske få. Flest log-in bruger de ansatte inden for specialerne onkologi, anæstesiologi og gynækologi/obstretrik. Hver tredje ansat på en onkologisk afdeling logger sig på mere end 20 gange om dagen. Lidt under hver tredje ansat på en gynækologisk/obstetrisk afdeling og en tredjedel på en anæstesiologisk afdeling skal ligeledes logge sig på mere end 20 gange om dagen.

Man har også flest brugernavne og passwords i onkologien – 30 pct. af de ansatte her har seks brugernavne og passwords eller derover.

Der er gode grunde til de mange log-in i onkologien, siger næstformanden for Dansk Klinisk Onkologisk Selskab, Ulrik Lassen, der er overlæge på Rigshospitalet:

»Vi har behov for hele tiden at se den elektroniske patientjournal, vi skal se skanninger for at vurdere effekten af behandlinger, vi skal se blodprøver, vi skal opdatere medicinstatus, og vi har desuden behov for at rekvirere medicin. Det foregår alt sammen elektronisk, og det er alt sammen via forskellige systemer, der ikke kan kommunikere med hinanden«.

Ulrik Lassen tilføjer:

»Det, der gør det specielt besværligt lige nu, er, at besparelser i hele sundhedsvæsenet i de seneste ti år har gjort, at når noget nyt, som krævede flere resurser it-mæssigt, skulle implementeres, har man valgt de billigste løsninger. Det betyder, at systemet, som det er i dag, er alt for småt til at køre alle de forskellige platforme. Derfor bryder systemerne dagligt sammen, og vi sidder hver dag med programmer, som går ned, og så må vi begynde forfra igen«.

Der er dog udsigt til forbedringer i regionen – på et tidspunkt:

»Vi får at vide, at systemet er ved at blive forbedret, men at der går et par år, inden det kan mærkes. Man arbejder på at få single-log-in, hvor man kommer ind på det hele på en gang, og hvor platformene kan kommunikere. Der er også en stor sundheds-it-platform i gang i Region Hovedstaden og Region Sjælland, men det har lange udsigter. Samlet set mener jeg, at de elektroniske systemer forbedrer patientsikkerheden, selv om tiden foran computeren tages fra patienterne.

Vi må leve med det og håbe det bliver bedre, men jeg tror ikke det bliver bedre i mange år«

, siger Ulrik Lassen.

Knap halvdelen tror på nytteværdi

Men tror sundhedspersonalet på sundheds-it? Har de trods alt en forventning om, at det vil forbedre sundheden?

Også det belyser rapporten. Respondenterne blev bedt om at tage stilling til dette udsagn: »Siden starten af 2010 har sundheds-it-systemer haft en positiv effekt på sundhedsydelser«.

Samlet mener knap halvdelen af de tre adspurgte grupper, at det har haft en positiv effekt. Men der er betydelige udsving. I Region Nordjylland er 47,7 pct. enige i udsagnet, mens der i Region Hovedstaden kun er 35,2 pct., der ser nytten af it på sundheden.

Christian Nøhr mener, at det har at gøre med, hvordan data bruges:

»Faktisk er vi Danmark rigtig gode til at registrere, vi har et stort datavolumen, og vi er gode til at skubbe data rundt i systemerne. Men når vi kommer til at skulle have værdi ud af vores data, er billedet et andet. Vi er ikke gode til at realisere gevinsterne af de mange registreringer. Det er det, jeg tror, kommer til udtryk i de sundhedsfagliges generelle opfattelse af nytteværdi af sundheds-it«, siger han.

Regionerne

Region Ho vedstaden indtager ikke nogen hædersplads, når svarene fordeles på de fem regioner. Det er den region, der har færrest ansatte, der kun bruger mellem et og ti log-in om dagen. Og regionen har flest i den kategori, der må logge på over 20 gange om dagen. Ligeledes er der i Region Hovedstaden en høj repræsentation af grupper, der må bruge mange forskellige passwords.

Christian Nøhr, erkender, at Region Hovedstaden vender den tunge ende nedad i flere af spørgsmålene:

»Der er ikke nogen voldsom forskel på regionerne, men vi har nok hørt forholdsmæssigt meget om problemerne i Region Hovedstaden, det kunne være en kulturforskel mellem øst og vest, der er på spil her. Når det er sagt, vil jeg også sige, at Region Hovedstaden havde en kæmpeopgave efter kommunalreformen, fordi den skulle sammensættes af tre amter, Københavns Kommune og H:S. Der har været tilsvarende mange systemer, og det afspejler sig i de mange log-in og så videre«, siger han.

Region Hovedstaden har for længst erkendt problemerne og er nu kommet i gang med at råde bod på skaden med planerne om en dækkende sundheds-it-platform, der skal arbejdes ind over de næste år. Det sker i samarbejde med Region Sjælland.

Læs også Fokus på side 1470.

Politisk udspil om sundheds-it på vej

Regionerne, kommunerne og regeringen er på vej med en fælles strategi for sundheds-it. Den ventes omkring den 1. juni.

Lægeforeningen har ikke længere tålmodighed med dårlige it-løsninger. Sundheds-it skal være nemt at arbejde med og støtte op om lægers og andet personales daglige arbejde. Derfor skal den nye nationale strategi indeholde »konkrete og forpligtende mål for kvaliteten af it-systemerne i sundhedsvæsenet«, hedder det i en erklæring fra Lægeforeningen. Formanden, Mads Koch Hansen, uddyber:

»Vi forventer, at den (strategien, red.) opstiller helt konkrete mål for, hvad it-systemerne skal kunne, og hvornår de nye systemer kan tages i brug. De skal naturligvis kunne tale sammen på tværs af regioner og mellem sygehusene og egen læge, og den kommunale sektor skal tænkes ind. Regering, regioner og kommuner skal selvfølgelig også sørge for at leve op til målene«.

Eksempler på konkrete mål for sundhed-it er, at kliniske retningslinjer bliver integreret i systemerne, og at det fælles medicinkort (FMK) virker i hele sundhedsvæsenet.