Sundhedscenter - et sted for kronikere

Københavns Kommune indretter primo næste år et rehabiliteringssted for kronikere, eller rettere kronikere inden for disse fire grupper: kronisk hjerteinsufficiens, kronisk obstruktiv lungesygdom, diabetes mellitus type 2 samt aldersbetinget fald.

Stedet kalder kommunen et sundhedscenter.

Ideen med at lave en sådan konstruktion er tænkt stort, for på sigt er der ifølge Ib Haurum, vicedirektør i kommunens sundhedsforvaltning, planer om at etablere en lang række lignende steder i hele kommunen, men man begynder forsøgsmæssigt i det små.

Faktisk laver man kun ét kronikerhus.

På Østerbro med 82.000 indbyggere og kun beregnet til borgere bosat på Østerbro. I huset skal der være følgende bemanding:

En leder, en til to fysioterapeuter, en til to sygeplejersker, en klinisk diætist, en halv rygestopinstruktør og en halv sekretær. Fodterapeuter og andet sundhedspersonale kan også på en eller anden måde tilknyttes centret.

I de mange siders notater om sundhedscentret står der ikke noget nærmere om lederens profession, om det f.eks. skal være en læge.

Ib Haurum nævner imidlertid, at hans førsteprioritet som leder er en læge, fordi vedkommende bedre kan gå i dialog med den altafgørende målgruppe for, at kronikerhuset bliver en succes: de 52 praktiserende læger, som alene har henvisningsretten.

»Men der er jo ikke nogen garanti for, at der er nogen læger der vil påtage sig lederstillingen. Eller at der er nogen, der søger, som er egne«, tilføjer han.

På Østerbro er der ca. 6.800 borgere, som hører til en af centrets fire målgrupper, men sundhedscentret får dog ikke kapacitet til at behandle dem alle, for det er dimensioneret til 1.500 patienter årligt. Prisen for det nye initiativ bliver med løn og drift for 2005 på 3,5 mio. kroner.

Ib Haurum forklarer, at kommunen på sigt ikke har indregnet hverken en besparelse eller en fordyrelse på det samlede sundhedsbudget med den ny konstruktion. Det er opgaveflytningen, som har været i fokus.

»Hvis vi forestiller os, at centret bliver en succes og udbredes til hele byen, betyder det en regulær omfordeling af opgaver mellem sygehuse og sundhedscentre. Men en forudsætning for en videre udbredelse er, at der kan skabes økonomisk balance i det. Det har ikke været det politiske udgangspunkt, at vi har skullet opbygge en ny og udvidet service, men tage fat på arbejdsdelingen mellem sygehuset og det, der foregår uden for sygehuset«, fortæller Ib Haurum.

Gruppen af kronikere er valgt, fordi den lægger beslag på en stor og stigende del af den somatiske kapacitet på hospitalerne i H:S. Samtidig er der dokumentation for, at systematisk rehabilitering kan reducere behovet for indlæggelser.

Ib Haurum oplyser, at der sagtens kan være andre sygdomsområder, som man på sigt kan udvide konceptet til. Han nævner også, at centret kan forsvinde igen.

»Tanken er, at det her skal være en ny integreret del af sundhedsvæsenet i København. Nu må vi se, om vi får det til at virke. Det kan dø. Får vi de patienter, som vi har forudsat, og er det de rigtige patienter? Det vil vi finde ud af, før vi vil foreslå politikerne at udvide ordningen«, siger Ib Haurum.

Patientforeningerne er også indtænkt som en aktør i sundhedscentret. Hjerteforeningen, Danmarks Lungeforening, Diabetesforeningen og andre kan i den nærmeste fremtid se frem til et møde i sundhedsforvaltningen. Her er udgangspunktet, at foreningerne kan bidrage med viden og færdigheder i forbindelse med undervisning, rådgivning, psykosocial støtte og motivering af kronikerne.

P.L.O. positiv

Set i forhold til tidligere udmeldninger fra både Lægeforeningen og P.L.O. er der overraskende langt, overvejende positive kommentarer til initiativet fra formanden for praksisudvalget i København, Bodil Johnsen.

»Jeg tror ikke, at det bliver en sekundabehandling, men en udvidelse af det eksisterende tilbud. I almen praksis kan vi ofte mangle nogle konkrete steder at sende disse mennesker hen. Nu får vi en henvisningsmulighed mere i stedet for at være nødt til at sende patienter, som har brug for mere vejledning og støtte end vi kan give, til ambulatorierne og hospitalerne. Vi ser sundhedscentret som en understøttelse af den behandling, som kan ske i almen praksis, og sygeplejersker og fysioterapeuter kan måske være med til at give noget mere til patienten, end det lægen er i stand til i en hurtig konsultation«, udtaler Bodil Johnsen.

Hun fremhæver, at kronikerhuset umiddelbart gør det lettere for den alment praktiserende læge at bevare rollen som gatekeeper og nøgleperson i den enkelte kronikers behandlingsforløb, og hun giver følgende eksempel:

»Enten kan en patient købe sig til rådgivning hos en diætist ude i byen, eller jeg kan henvise til et hospitalsambulatorium. Men i det øjeblik jeg henviser til hospitalet, får patienten så og sige »hele pakken«, ikke kun diætist-delen. Hospitalet overtager behandlingen, lægerne træder til og vurderer, om man som patient måske skal til diætist eller ej. Det er ikke altid nødvendigt«, mener Bodil Johnsen, som tilføjer, at hun hermed ser den ny funktion som en styrkelse af den praktiserende læges rolle.

Dog er det ikke helt uden betænkelighed, at de københavnske læger tager imod det ny center. Bodil Johnsen fortæller, at der blandt kollegerne har været usikkerhed om, hvad det nu egentlig var med det her center.

»I P.L.O. har vi været bekymrede, fordi sundhedscentre har været så dårligt defineret. Kommer der f.eks. flere funktioner til centret, og skal det så være behandlersygeplejersker, som tager over? Jeg vil ikke blive overrasket, hvis der er nogle læger som pga. skepsis i forhold til centret fortsætter deres gamle henvisningsmønster.

Lægeforeningens holdning til det københavnske sundhedscenter kan læses i Ugeskriftets leder i sidste uge (uge 45).