Sundhedsfaglig forskning skal i verdensklasse

Flere penge og ordentlige arbejdsvilkår. Plus det løse. Så får vi sundhedsvidenskabelig forskning i top - og vi har brug for en strategi til at nå målet.

Sådan kunne oplæggene fra forsker- og lægeverdenen groft sagt opsumme-res, da Lægeforeningen sammen med Lægemiddelindustriforeningen, Danske Regioner og Ledelsesforum for Medi-cinsk Sundhedsforskning afholdt en konference om sundhedsvidenskabelig forskning i København den 19. september.

Formålet med konferencen var at sætte fokus på at få udviklet en ny national strategi for sundhedsfaglig forskning, og alle var enige om, at det var både bydende nødvendigt og på høje tid.

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ville satse på sundhedstjenesteforskning for at udvikle kvaliteten i sundhedsvæsenet, nedsætte en forebyggelseskommission, hvor der blandt andet skulle foregå forskning i forebyggelse samt udvikle den patientnære forskning.

»Sundhedsforskning af høj kvalitet er afgørende for, at vi kan få et sundhedsvæsen i verdensklasse. Et sundhedsvæsen, hvor borgerne kan have tillid til, at behandlingen er i top. Og et sundhedsvæsen, som er på forkant med de nyeste måder at organisere og tilrettelægge arbejdet på til gavn for både patienterne og medarbejderne«, sagde han i sin tale på konferencen.

Efter ministerens oplæg kom eksperternes bud på, hvad en national strategi kunne indeholde. Første taler var professor og klinikchef på Rigshospitalet, Liselotte Højgaard, som fastslog, at dansk forskning var i verdensklasse. Hun agiterede for, at der var behov for særlige puljer til klinisk forskning i Danmark - ligesom National Institute of Health har i USA. Og ikke blot, at der blev afsat flere offentlige midler til at forske for men også, at løn- og arbejdstidsforholdene omkring forskerne blev forbedret.

Jens Christian Djurhuus, formand for Det Frie Forskningsråd og professor ved Aarhus Universitet talte om »at give folk mulighed for at realisere deres undren«. »Alle skal ikke forske. Men alle skal være en del af en undrende organisation«, sagde han. Problemet er nu ifølge Djurhuus, at der forekommer central detailstyring uden væsentligt økonomisk engagement.

For Christina Molt Wengel, medicinsk direktør i medicinalfirmaet MSD, havde den kliniske forskning i Danmark de senere år haft tiltagende trange kår.

»Nye tal viser, at på trods af de historisk gunstige vilkår for at bedrive forskning er situationen den, at omfanget af forskningen her i landet ser ud til at stagnere«.

Forklaringen er blandt andet, at der mangler kvalificeret personale, og dem, der er, har ikke tid eller overskud til at forske. Og det er vigtigt, at der rettes op på det, for ellers flytter industrien blot endnu flere penge til udenlandske forskere:

»Mange lande kan i dag levere forskning af meget høj kvalitet - ofte tilmed til lavere omkostninger«, sagde hun.

Frede Olesen, formand for Kræftens Bekæmpelse, indledte sit oplæg med at sige, at »jeg har egentlig lyst til at gå hjem nu. For hvis Lars Løkke Rasmussen gennemfører det, han siger, at han vil, så vil det, jeg vil sige, være overflødigt«.

Han så gerne mere forskning i de emner, der ellers ikke bliver forsket i.

»De seneste 20 år er der sket store fremskridt inden for den kliniske forskning. Men den har stort set været medicinalindustristyret. Det er der nogen, der er kritisk overfor - det er jeg ikke - tak for bidraget - men vi har stadig en massiv mangel på forskning i non-medikamentelle behandlinger«, sagde han og nævnte for eksempel, at det har vist sig, at der ingen effekt er af hjemmemålinger af blodsukker hos type 2-diabetes-patienter.

»Hvorfor har vi lavet så stor en fejlinvestering? Fordi vi ikke spurgte os selv, om det var evidensbaseret, før vi gik i gang«, sagde han.

Formand for Lægeforeningen, Jens Winther Jensen, understregede behovet for en national strategi. Og Frede Olesens indlæg fik følgende kommentar fra regionsmedlem fra Region Midtjylland, Johannes Flensted-Jensen (S) under debatten:

»Det lyder jo godt, det med evidens. Men evidens har det med at skifte. Og kan I ikke blive enige om, hvad der er evidens?«